Når barnet skal have navn

Westernhelten John Wayne (1907-79) var døbt Marion Morrison. Han sagde: Med sådan et navn er man nødt til at lære at slås før man lærer at læse!

Forældrenes navneønsker skulle før Den anden verdenskrig godkendes af de lokale præster, men dette system førte til presseskandaler hvor præsten i ét sogn forbød folk at få et navn, mens det var problemløst i nabosognet. Det førte til at der med navnelovene fra 1961 og 1981 kom klarere regler for fornavne. Kirkeministeriet udarbejdede lister over godkendte fornavne med udgangspunkt i lister over 'gode danske navne', historiske, nordiske navne o.l. Listerne omfattede i 2005 2.675 forskellige drengenavne og 4.320 pigenavne.

Nye navne kom kun med på listerne hvis de skønnedes at være velegnede. Og navnecirkulæret fra 1981 foreskrev at nye navne fortrinsvis kunne hentes fra den vesteuropæiske og engelsk-amerikanske kulturkreds. Men med langt over 1.000 ansøgninger om nye fornavne op igennem 1990erne – ofte fra mere eksotiske lande og kulturer – stod det klart at loven var blevet stærkt forældet.

Den nugældende navnelov, der trådte i kraft i april 2006, har gjort det væsentligt lettere at få godkendt nye fornavne. Nye navne skal være 'egentlige navne', men de må dog ikke være 'uegnede til at blive anvendt som fornavne her i landet' eller være 'upassende' eller 'vække anstød' (navnelovens § 14). I praksis kan man få godkendt nye udenlandske fornavne hvis der er dokumentation på internettet eller i navnebøger for at navnet har en rimelig brug i det pågældende land. Omvendt er der stadig en mulighed for at træde på bremsen i forhold til navneansøgninger som Potte, Anus, Messias, Kvælerslange-Niels og Monkey.

Alle nye navne der godkendes, kommer med på listen over godkendte fornavne, og listen er da også vokset meget siden 2006 hvor man lagde ud med 4.310 drengenavne og 6.350 pigenavne. Efter fem år med den nye navnelov, i april 2011, var tallet vokset til 10.600 drengenavne og 13.200 pigenavne!

Den enorme stigning skyldes især at indvandreres navne nu behandles efter de samme regler som etniske danskeres navne. Mange arabiske og asiatiske navne har et væld af stavemåder når navnene skal gengives med vores bogstaver. Og der var som nævnt kun få ikke-vestlige navne på listerne før 2006.

En anden nyskabelse i navneloven af 2006 er at fornavne kan godkendes som både pige- og drengenavne, forudsat naturligvis at navnene er i brug som både pige- og drengenavne rundt omkring i verden. Navne som Kim og Gerd/Gert er gode hjemlige eksempler på 'tvekønnede' navne, men der er mange flere, og de er i dag samlede på en liste på Familiestyrelsens hjemmeside hvor alle navnelister, regler og vejledninger om navne kan findes.

Der skal, som navneloven fortolkes nu, meget til før navnemyndighederne siger nej til nye fornavne. Og det sker typisk hvis navnet samtidig er et udpræget efternavn som fx Fjord og Mærsk, der var ønsket som drengenavne. Som eksempel på den bredde de nygodkendte navne har, følger her nogle mere spøjse eksempler på nye navne der er godkendt i perioden 2006-2011:

Nye danske pige- og drengenavne