Spørgsmål og svar – Københavns Universitet

navn.ku.dk > Spørgsmål og svar

Spørgsmål og svar

Spørgsmål og svarFornavne

1. Hvad betyder mit fornavn?
2. Hvilke regler gælder der om navne?
3. Hvilke fornavne kan man tage?
4. Hvor henvender jeg mig for at få et nyt fornavn?
5. Jeg ønsker et fornavn som ikke er godkendt. Hvad gør jeg?
6. Mit fornavn er godkendt. Hvorfor figurerer det ikke på listen over godkendte fornavne?
7. Det fornavn jeg ønsker, er ikke blevet godkendt. Hvad gør jeg?
8. Kan jeg ændre mit navn ud fra numerologi?
9. Hvad koster et nyt fornavn?

Efternavne

1. Hvad betyder mit efternavn? 
2. Hvad må jeg hedde til mellemnavn/efternavn?
3. Jeg vil tage et nyt efternavn. Hvor henvender jeg mig?
4. Hvad koster et nyt efternavn?
5. Kan I hjælpe mig med at forske i min slægt?

 

Fornavne

1. Hvad betyder mit fornavn?

Der findes ingen komplette lister eller ordbøger, men her på navn.ku.dk kan du finde en liste over de 20 mest populære pigenavne og drengenavne. Hvis du ikke finder dit fornavn her, kan du slå op i bøger om fornavne (fx Hvad skal barnet hedde? og Den store Navnebog) som kan lånes på de fleste folkebiblioteker. Alternativt kan du forsøge at kigge i nogle af de større databaser på nettet, men kvaliteten er ikke altid lige god.Til toppen

2. Hvilke regler gælder der om navne?

I Danmark findes der en lov om personnavne, og den nyeste reviderede udgave trådte i kraft den 1. april 2006. Derfor gælder der bestemte regler for navngivning og navneskifte. Hos Ankestyrelsen kan du få besvaret en lang række spørgsmål skrevet i letforståeligt sprog angående regler om navngivning og navneskifte, og en længere juridisk tekst, Vejledning om navne, kan findes via Retsinformation.dk.Til toppen

3. Hvilke fornavne kan man tage?

Man kan altid antage et godkendt fornavn som passer til ens køn. Se listerne over godkendte pigenavne og drengenavne hos Ankestyrelsen. Samme sted kan man finde listen over navne som er godkendt som både drenge- og pigenavne, dvs. kønsneutrale eller unisex-fornavne.
Til toppen

4. Hvor henvender jeg mig for at få et nyt fornavn?

Ansøgninger om navngivning eller navneændring skal indsendes via digital selvbetjening på borger.dk. Center for Navneforskning er konsulent for Ankestyrelsen i navnesager, men det er styrelsen alene der afgør sagerne.

Til toppen

5. Jeg ønsker et fornavn som ikke er godkendt. Hvad gør jeg?

Hvis det fornavn du ønsker, ikke er opført på listen over godkendte fornavne (se punkt 3), skal du ansøge om at få navnet godkendt i Ankestyrelsen. Se punkt 4.

Inden du laver en ansøgning, er det en god idé at undersøge om det ønskede fornavn overholder de gældende regler på området. Se Ankestyrelsens spørgsmål og svar om reglerne.

Til toppen

6. Mit fornavn er godkendt. Hvorfor figurerer det ikke på listen over godkendte fornavne?

Måske har Kirkeministeriet, som behandlede navnesager før den nye navnelov trådte i kraft i 2006, godkendt dit fornavn "efter omstændighederne". Det vil i praksis sige at du har fået lov til at bære det pågældende navn, og at hvis en anden ønsker sig samme navn, må vedkommende søge Anketyrelsen om godkendelse af navnet. Til toppen

7. Det fornavn jeg ønsker, er ikke blevet godkendt. Hvad gør jeg?

Ankestyrelsen har vurderet at fornavnet strider imod de gældende regler på området – se punkt 2. Du må forsøge at tilpasse det navn du ønsker, til reglerne og søge på ny. Til toppen

8. Kan jeg ændre mit navn ud fra numerologi?

Navne som er dannet efter en numerologisk beregning, har ofte stavemåder som strider imod navnelovens regler.Til toppen Nye stavemåder eller varianter af eksisterende fornavne bliver dog som regel også godkendt af Ankestyrelsensom nydannede fornavne – så længe navnet i den ændrede stavemåde stadig har karakter af et fornavn og ikke samtidig er et beskyttet efternavn.

9. Hvad koster et nyt fornavn?

Folketinget har 8. maj 2007 vedtaget at der skal være gebyr på navneændringer, og gebyret udgør 490 kr. pr. juni 2018.Til toppen

 

Efternavne

1. Hvad betyder mit efternavn?

- Efternavne som ender på -sen kaldes patronymer (en sammensætning af faderens navn og ordet søn). Pedersen betyder Peders søn, Olesen betyder Oles søn osv.

- Nogle efternavne er stillingsbetegnelser, fx Smed, Bager, Bonde og Møller.

- En række efternavne er stednavne, fx Skovgård, Stenløse og Egeskov.

- Nogle gamle efternavne er adelige slægtsnavne, fx dyrebetegnelserne Marsvin og Oxe. Dyrene indgår ofte i slægternes våbenskjolde.  

Hvis du har brug for at kende betydningen af dit efternavn, kan du forsøge at finde en forklaring i Georg Søndergård: Danske for- og efternavne, Askholms Forlag. Hvis du ikke kan finde en forklaring der, kan du prøve at henvende dig til Center for Navneforskning som muligvis kan hjælpe. Læs mere om efternavne og deres historie i Danmark.Til toppen

2. Hvad må jeg hedde til mellemnavn/efternavn?

Du kan ikke antage et hvilket som helst efternavn/mellemnavn. Reglerne er komplicerede, og mulighederne afhænger af den individuelle situation. Se Ankestyrelsens spørgsmål og svar om reglerne, og se evt. den længere juridiske tekst, Vejledning om navne, på Retsinformation.dk.

3. Jeg vil tage et nyt efternavn. Hvor henvender jeg mig?

Ansøgninger om navngivning eller navneændring skal indsendes via digital selvbetjening på borger.dk. Center for Navneforskning er konsulent for Ankestyrelsen i navnesager, men det er styrelsen alene der afgør sagerne. 

4. Hvad koster et nyt efternavn?

Folketinget har 8. maj 2007 vedtaget at der skal være gebyr på navneændringer, og gebyret udgør 490 kr. pr. juni 2018.

5. Kan I hjælpe mig med at forske i min slægt?

Som udgangspunkt nej. Afdeling for Navneforskning beskæftiger sig primært med sproglige forhold, ikke familiemæssige. I stedet henviser vi til Statens Arkivers sider om slægtsforskning