Fornavne i middelalderen

Den frankiske benediktinermunk Ansgar missionerede i Danmark i 826, og den danske konge Harald Blåtand lod sig døbe omkring 960. Men kristendommen medførte i begyndelsen ingen ændringer i navneskikken. Kirken forlangte ikke kristne navne, og de to første danske ærkebisper Asser og Eskil bar selv nordiske navne.

De mandlige tronarvinger fik stadig slægtens gamle nordiske navne, Svend, Erik, Harald, Knud etc., og i de første 200 år efter Harald Blåtands dåb finder vi kun tyve kristne navne i kongeslægten. Det er kongedøtrene og de yngre sønner der får disse første kristne navne.

Nødhjælperen Sankt Georg, på dansk Sankt Jørgen, var en populæar helgen i Danmark. Han beskyttede mod spedalskhed, og mange kikrer og spedalskhedshospitaler, de såkaldte Sankt Jørgensgårde, er opkaldt efter ham. Billede fra Wikipedia

I højmiddelalderen vender billedet. De kristne navne begynder at vinde terræn, og det går hurtigt. Nu har kun halvdelen af befolkningen nordiske navne, og ved middelalderens slutning er de nordiske navnes andel af navneforrådet sunket til mellem fem og ti procent. Og disse få procent indbefatter de tre populære nordiske helgennavne Knud, Erik og Olaf. Uden dem havde der ikke været mange nordiske navne tilbage i Danmark.

Det er navne fra det gamle og det nye Testamente der vinder frem. Iohannes og Elizabeth, den nærmeste mor-søn parallel til tabunavnene Jesus og Maria, er som overalt i Europa populære. Dernæst discipelnavnene Petrus, Iacobus og Andreas. Men først og fremmest er det helgennavnene.

Den hellige Nikolaus var Danmarks skytspatron, og Nikolaus er da også et uhyre populært navn. Af helgenskaren De fjorten Nødhjælpere dyrkede man i Danmark især Sankt Georg (dansk Jørgen), Margareta af Antiochia (Margrete), Katharina af Alexandria (Karen), Christoforus (Kristoffer) og Erasmus (Rasmus).

I modsætning til fx tysk havde navnene i middeldansk førsteledstryk. Af Iohannes udviklede sig Jens, af Nikolaus Niels, af Iacobus Jakob, Jeppe og Ib, af Andreas Anders og af Laurentius Laurits og Laurs.

Kvindenavnene Margareta, Kristina, Cecilia, Katharina, Elizabeth og Marina bliver i Danmark til Margrete, Kirsten, Sille, Karen, Else og Maren. Det er navne der er blevet så inkorporerede i den danske kultur, at vi i dag morsomt nok betragter dem som gode gamle danske navne.

Middelalderens top-ti