Mellemnavne

Reglerne om mellemnavne er mere komplicerede end de fleste umiddelbart tror.

Betegnelsen mellemnavn refererer til et navn som ikke er en del af hverken fornavnet eller efternavnet. Mellemnavne har normalt karakter af et efternavn og står efter fornavn(ene) og inden efternavnet, fx Lise Holm Johansen, et såkaldt efternavnetypologisk mellemnavn. Det kan også samtidig være et fornavn – se nedenfor. Og du kan have flere mellemnavne.

Nemmere at tage mellemnavn som efternavn

Efter den gældende navnelov har mellem- og efternavne siden 2006 været sidestillet. Tidligere kunne man kun tage sit mellemnavn som efternavn hvis man kunne bevise at mellemnavnet havde været brugt som egentligt efternavn i slægten. Nu kan man i princippet frit tage sit mellemnavn som efternavn.

Efter den gamle navnelov kunne man ikke videregive et mellemnavn til sin ægtefælle, men nu kan man både kan få ægtefællens mellem- og efternavn. Ægtefællen/samleveren skal dog give sit samtykke.

Mellemnavne som samtidig er fornavne

Mellemnavne med karakter af fornavne, som hos fx Anna Lise Hansen og Hans Christian Bech, blev tidligere opfattet mere som ekstra drenge- eller pigenavnefornavne end som mellemnavne – når de blev givet til personer, hvis køn svarede til navnets køn. Og sådanne navne blev kun tilladt til personer af det modsatte køn når det blev påvist, at andre kvinder/mænd i slægten bar 'kønsmodsatte' navne som fx Lise Bjørn Hansen eller Leif Lykke Møller.

Lovgiverne bag navneloven ønskede til gengæld ikke at egentlige fornavne skal bruges som efternavne. Løsningen blev derfor at introducere denne særlige mellemnavnekategori, hvorefter man altså som mellemnavn kan tage et fornavn, uanset hvilket køn det betegner. Den type mellemnavne er personlige, og det kan ikke videregives til børn eller ægtefælle/samlever.