Fornavne

Når Kim i Danmark, i modsætning til
de fleste andre lande, er endt som et
drengenavn, skyldes det først og
fremmest den unge digter og  friheds-
kæmper Kim Malthe-Bruun som blev
henrettet af tyskerne kort før befri-
elsen i 1945.

Fornavne kaldes også dåbsnavne eller døbenavne, men det er en betegnelse der går tilbage til den tid hvor barnet ifølge loven skulle være døbt inden otte dage. I vore dage bliver mange børn slet ikke døbt, men navngivet, og i de tilfælde er døbenavn en helt misvisende betegnelse. For øvrigt skal man ikke længere væk end til Ungarn, før fornavnet ikke står forrest, men sidst i kombinationen af efternavn og døbenavn. Og det gør det i store dele af verden, fx Japan og Kina. Mao er således Mao-Tse-Tungs efternavn og ikke hans fornavn.

Men i dagens Danmark er fornavnet den bedste og mest neutrale betegnelse man kan finde. Et fornavn må defineres som et navn der kan stå som første eller eneste fornavn i kombinationen af fornavn(e) og efternavn(e).

Fornavne og mellemnavne - og efternavne

Mellemnavne findes midt i vores navnerække og er omtalt i navneloven, men det kan være svært at skelne klart mellem hvornår et navn er et ekstra fornavn (som fx Marie i Katrine Marie Jensen), og hvornår det er et mellemnavn (som fx Møller i Svend Møller Hansen). Når der er tale om arvede navne som også er båret af tidligere slægtled, og som også kan bruges som efternavne, vil man dog som oftest kalde det et mellemnavn.

Efternavne er lettere at skelne da de altid er navnerækkens sidste navn: Man kan kun have ét efternavn i Danmark. Et bindestregsnavn betragtes dog som ét navn selvom det jo oprindeligt er dannet af to navne. Et efternavn kan således også være fx Møller-Hansen.