Efternavne i det nye årtusinde

Først 100 år efter 1904-loven, som er omtalt afsnittet om efternavne i 1900-tallet, fik Danmark en navnelov der for alvor gjorde op med flere hundrede års forfejlet efternavnepolitik.

Lov om personnavne af 2005

Ifølge den nyeste personnavnelov vedtaget i 2005 som trådte i kraft den 1. april 2006, er det nu muligt at antage sit mellemnavn som efternavn. Bæres et tidligere forbeholdt efternavn af mere end 2.000 personer, kan man frit antage det. Og man får nu også ret til at antage et efternavn der uden at være erhvervet ved ægteskab har været båret af ens tipoldeforældre.

Plejeforældres, stedforældres og samleveres efternavne kan antages som efternavn dersom navnebærerne giver deres tilladelse. Og man kan videregive et ved ægteskab erhvervet efternavn, ikke blot som før til nye børn i et nyt ægteskab, men også til den nye ægtefælle. Ved indgåelse af ægteskab kan man forbinde den ene parts mellemnavn med den anden parts efternavn med bindestreg således at fx Peter Aagaard Jensen og Lise Møller bliver til familien Aagaard-Møller. Samtykkeparagraffen er genindført. Endelig åbner loven mulighed for såkaldte patronymnavne, dannet af faderens eller moderens fornavn + -søn eller -datter (Hansdatter, Bodilsøn).

Mellemnavnenes gennembrud

Det er først og fremmest bestemmelsen om at det nu er muligt at antage sit mellemnavn som efternavn, der har gjort den nye navnelov til en stor succes. Ifølge udkastet til loven skulle (efter norsk forbillede) efternavne der blev båret af mere end 1.000 personer, være frit antagelige. Men politisk modstand gjorde at dette tal blev forhøjet til 2.000. Det indskrænker antallet af sådanne navne til sprogets 165 mest almindelige efternavne, og man kan vanskeligt forestille sig at ret mange mennesker skulle ønske navneændring til Hansen eller Pedersen.

Baggrunden for tallet 2.000 var at fx adelige slægtsnavne skulle være fredede for uønskede nye navnebærere. Men har familien før 1961-loven antaget et sådant navn som mellemnavn, kan ingen efter den nyeste lov forhindre Peter Tordenskjold Jensen og Frederik Ahlefeldt Larsen i at ende som Peter Tordenskjold og Frederik Ahlefeldt! Ønsker man at antage sine tipoldeforældres efternavne, skal man kunne bevise sin ret til navnet med diverse attester, og det kan være uhyre vanskeligt.

Det vanskelige samtykke

Samtykkeparagraffens betydning har altid været omstridt. Består en familie af mere end 10-15 medlemmer, kan det være næsten umuligt at opstøve dem alle sammen og endnu sværere at få dem til at give deres samtykke. Patronymnavnene er et helt nyt begreb i moderne navnelovgivning og er inspireret af at mange nydanskere bærer sådanne navne. De er personlige efternavne og kan ikke gå i arv. Kirsten Hansdatters datter kan altså komme til at hedde Mette Kirstensdatter, men ikke Mette Hansdatter, og hendes eventuelle bror vil have efternavnet Kirstensøn.

Også mellemnavne inddeles i slægtsnavnetypologiske mellemnavne der kan nedarves (Nørregaard Nielsen, Ellemann Jensen), og personlige mellemnavne som ikke kan nedarves. Personlige mellemnavne er patronymer (Karen Hansdatter Skovgaard) og fornavne – uanset køn (Andrea Vagn Jensen, Hans Lykke Hansen). Skal barnet have et sådant kønsmodsat fornavn som mellemnavn, må det kunne dokumenteres at navnet har været brugt som mellemnavn i faderens eller moderens slægt. Endelig åbner loven op for at man med navnebærernes samtykke kan antage ægtefællers og samleveres mellemnavne.

De 20 mest almindelige efternavne
i Danmark i 1971 og deres antal i 2012

Først gratis, så betale

Den nye navnelov afskaffede gebyret på 3.000 kr. for navneændringer. Men i lovens første leveår havde langt over 100.000 personer taget navneforandring, og det medførte at man i maj 2007 indførte et navneændringsgebyr på 430 kr. for at dække ekspeditionsomkostningerne.

Myndighederne behøver dog ikke at være bange for at navneændringerne skal fortsætte i samme tempo. De folk der en stor del af deres liv har kæmpet indædt for retten til et nyt efternavn, har sandsynligvis allerede i det første år benyttet sig af den nye lovs bestemmelser. Og som man kan se af listen over de 20 mest almindelige efternavne, er de mest udbredte ‑sen-navne faldet drastisk i hyppighed, hvilket uden tvivl skyldes lovens mest populære bestemmelse: at det nu er muligt at slette sit -sen-navn og antage sit mellemnavn som efternavn.

Man anslår at omkring 50.000 danskere i tiden fra 1904 til 1981 tog navneforandring. At antallet af navneændringer siden 1. april 2006 har været langt over 100.000, vidner om den nye lovs succes. Forhåbentlig er Danmark endelig sluppet af med både sit mellemnavne- og efternavnedilemma. Og måske bliver det en dag ligefrem et eksklusivt statussymbol at hedde Jensen, Nielsen og Hansen!