Nyt om danskernes navne 2022 – og Gasolin-effekten

Nyhedsbrevet fra Danmarks Statistik her i januar udgør "lille navnedag", fordi vi nu kan gøre status over de nyfødtes navne fra første halvår 2022. Forældrene har et halvt år til at vælge navn, og da de yngste af børnene er født nytårsaften, må vi pænt vente til juli måned, før der kan gøres status for hele årgang ’22.

Før jeg kommenterer "halvårsresultatet", vil jeg knytte et par kommentarer til det øvrige indhold i Nyhedsbrevet fra Danmarks Statistik. Temaet for dette års nyhedsbrev er antallet af navne vi i gennemsnit bærer rundt på. To, tre, fire – eller endnu flere. Der er faktisk også modebølger inden for dette felt, og det er sandsynligt at "Susanne Jensen" eller "Søren Hansen" – som altså bærer to navne – er født i 1950'erne eller 1960'erne. Lige nu er tre og fire navne det mest almindelige til de yngste.

Kært barn har mange navne – specielt i 2023

Antallet af navne – to, tre, fire osv. – afspejler flere parallelle trends. Den første er at de fleste børn får en kombination af forældrenes mellem- og efternavne, og helst de mest markante af navnene. Med helt frit opfundne eksempler vil to forældre med mellem- og efternavne "Østergaard Peiman" og "Krogsdal Knudsen" sjældent give deres børn navnekombinationen "Østergaard Knudsen", men noget oftere "Peiman Krogsdal". Det var de to af navnene.

Dertil kommer en trend med at give børnene to-tre fornavne. Også her går trenden mod at vælge navne, der hver for sig er markante, men som måske ikke traditionelt har indgået i flernavne-kombinationer. I stedet for "Annegrethe Marie" og "Niels-Erik Morten" kunne det være tvillingerne "Vigga Antonia Merle"– og "Emil Walther Herman" som endnu et tænkt eksempel. De forskellige tendenser er en del af en længerevarende tendens til at flere og flere danskere, og især de nyfødte, render rundt med unikke navnekombinationer.

En ny arytmisk tendens? 

Hvor tidligere tiders flernavne-kombinationer opererede med et mere begrænset antal navne som syntes at falde mere rytmisk naturligt ind i udtalen som andet eller tredje fornavn, synes de moderne flernavnekombinationer ofte at være tungere og mindre rytmisk sammenhængende – og navnene må derfor udtales ét for ét. Man kan derfor også hævde at nutidens flernavne-kombinationer består af umage eller usædvanlige navne. Indtil videre er der dog ikke forsket i store datasæt på dette område, så det kan ikke fastslås som en sikker tendens.

Det giver anledning til at opfordre Danmarks Statistik til at tage mere end første fornavn med i deres statistikker på nettet. Før årtusindskiftet var dette meget besværligt, fordi CPR ikke skelnede mellem andet-tredje fornavn og mellemnavn(e). I det moderniserede personregister er der nu foretaget en adskillelse af ekstra fornavne og mellemnavne. Vi ved fra vores tidligere undersøgelser af komplette datasæt af fornavne at en lang række danske fornavne er lige så almindelige, eller endog mere almindelige, som andet fornavn end som første, og der er således grund til at opfordre Danmarks Statistik til at forbedre deres navnedata på nettet på dette punkt.

De mest populære fornavne – første halvår 2022

Listen over de 50 mest populære navne til nyfødte piger og drenge er som altid sikret overskrifter i nyhedsmedierne. Egentlig er det en kedelig nyhed, for der er oftest kun små forskydninger i navnenes popularitet, og kun enkelte navne glider ud eller ind på listen. Første halvår 2022 blev ingen undtagelse: "Ella" henviste "Alma" til andenpladsen efter to år på toppen, men "Ella" har været stærkt på vej igennem en årrække med tredjepladser i 2020 og 2021.

Hele 48 pigenavne er gengangere fra 2021-listen. "Eva" og "Ingrid" afløste "Vilma" og "Alba". For "Eva"s vedkommende var det med på pigenavnelisten 2017-2019, så velkommen tilbage! "Ingrid" er derimod mere interessant. Navnet var populært i Danmark frem til begyndelsen af 1950'erne. Men hverken dronning Ingrids død i år 2000 eller det forhold at prinsesse Isabella i 2007 blev opkaldt efter sin oldemoder, gav større udslag i popularitetskurven. I stedet viser Navnebarometret fra Danmarks Statistik (som gengives her med tak til Danmarks Statistik) en jævn stigning fra slut-90'erne til i dag. "Ingrid" er med andre ord et ægte olde- eller tipoldemodernavn, som igen er kommet til ære og værdighed.

Navnet "Vilma" der i 2020 og 2021 indtog hhv 34. og 33. pladsen, har en nærmest identisk popularitetsudvikling som "Ingrid", og det er formentlig tilfældigheder der ligger bag at det ikke er med på halvårslisten. Blandt pigenavnene synes "Sofie" og "Andrea" efter stor popularitet i 00'erne at være så meget på vej tilbage at de er på ej ud af top-50. For "Sofie"s vedkommende hænger det dels sammen med at navnet storhittede fra midten af 80erne til et stykke efter årtusindskiftet, sådan at navnet er almindeligt i nutidens forældregeneration, men også at formen på -a, "Sofia" helt har overskygget -e-formen.

Drengenavnene i første halvdel af 2022

På drengenavnenes top-50 for første halvår 2022 finder man større udskiftning. Først kan man dog konstatere, at "William" er tilbage på tronen. Det var topnavn i perioden 2017–19. "Oscar", der kun nåede et år på toppen, er røget ned på andenpladsen. Drengenavnelisten er ligeledes meget stabil med 46 gengangere fra 2021. "Villads", "Johan", "Holger" og "Benjamin" er gledet ud af top-50. Navnebarometret kan også her give en forklaring på udviklingen, for mens "Benjamin" efter mange år på listen nu synes at glide permanent ud af top-50, har "Holger" muligvis blot mistet pusten efter nogle års stærk vækst.

Såvel "Sigurd" som "Villum" har siden 2010 været tæt på top-50, og min vurdering er at navnene vil opnå endnu større popularitet de kommende år.

Gasolin-effekten – Charlie?!

Overraskelsen på navnelisterne for første halvår 2021 er så ubetinget "Charlie". Navnet kendes af lidt ældre danskere fra ungdomsfilmen "Mig og Charly" fra 1978 og Gasolins hit fra 1973 "Det var Inga, Katinka og smukke Charley på sin Harley". Siden Gasolin-forsangeren og trubaduren Kim Larsens død i 2018 ses en stigning for "Charlie". Navnet har som andre engelske "-y-navne" og "-ie-navne" så som "Johnny", "Connie", "Sonny og "Kimmie" en klar overvægt i 50'erne, 60'erne og 1970'erne og tilmed med en lavsocial slagside. Det er ikke tilfældigt at Charly i filmen fra 1978 er den uregerlige københavnerrod – overbevisende spillet af Allan Olsen. Sammenlignet med de engelske og amerikanske hitlister for 2021 var det i stedet "Henry", som burde buldre frem.

Michael Lerche Nielsen

Emner