1. april 2016

Navnelovens 10 års fødselsdag

Navneloven

1. april 2006 trådte den seneste danske navnelov i kraft efter en del politisk turbulens og protester fra bl.a. Dansk Adelsforening. Nu ti år senere kan det konstateres, at loven ikke har givet anledning til megen opmærksomhed i pressen, og endnu mindre til politisk bevågenhed.

Loven har gjort det lettere at få godkendt fornavne, og indvandrerkulturernes navne bliver nu optaget på Ankestyrelsens navnelister på lige fod med "gammeldanske" navne. Ved lovens ikrafttræden i april 2006 var der 6.350 godkendte pigenavne at vælge imellem. Efter fem år, i april 2011, var tallet 13.200, og nu efter 10 år er der 18.453 godkendte pigenavne. Drengenavnene var der til sammenligning 4.310 af i april 2006 mod 11.040 i 2011 og 14.994 i 2016. Før 2006 var der endnu færre godkendte fornavne, kun 4.319 pigenavne og 2.673 drengenavne.

Den nye navnelov gjorde det samtidig lettere at få godkendt fornavne til både piger og drenge. Ankestyrelsen har siden 2011 ført en separat liste over disse "unisex-navne", dvs. navne som både findes på pige- og drengenavnelisten. I 2011 omfattede den 522 fornavne mod 811 unisex-fornavne i 2016. Den voldsomme stigning afspejler, at der er stor interesse for at skifte navn, samt at befolkningen gerne går nye, gerne unikke veje, når der skal ændres navn.

En navnekultur som trives fint

Advarslerne om, at ældgamle danske efternavne- og slægtsnavnetraditioner stod for skud, har vist sig ikke at holde stik. Godt nok blev alle efternavne med mere end 2.000 navnebærere givet fri, men det er, så vidt der har været offentliggjort tal, kun en lille gruppe personer, der har benyttet sig af denne mulighed.

Der var ved lovens ikrafttræden 2006 blot 165 frie efternavne, mens tallet i 2016 er 193 frie efternavne. Det blev også lettere at tage et mellemnavn som efternavn, og mange synes at have benyttet chancen for at korte hele navnekombinationen ned ved at stryge Jensen, Nielsen, Hansen osv. Denne udvikling og -sen-navnenes markante tilbagegang har dog været i gang lige siden den foregående navnelov fra 1981.

Alt i alt synes den danske navnekultur at trives fint – også under de nye, friere rammer, samtidig med at lovens ordlyd stadig gør det muligt at sige stop, fx over fornavne med tal og symboler i stedet for bogstaver: Det varer lidt før man kan bytte Nielsen ud med 9ls1.