Jens – en helt almindelig dansker
Drengenavnet Jens er dybt forankret i den danske muld som et af de mest udbredte fornavne i det gamle landbrugssamfund, og det opfattes af mange som et af de allermest danske fornavne. Efter lang tids tilbagegang er det måske ved at få en renæssance.
Fra 2002, hvor Danmarks Statistik begyndte at opgøre hele befolkningens navne, og frem til 2012, var Jens det hyppigste første fornavn for mænd og drenge af alle aldre i Danmark. I 2013 blev det dog overhalet af Peter, og på den seneste opgørelse fra 1. januar 2018 er Jens fortsat nummer 2 på listen over de hyppigste mandsnavne.
Jens som modenavn
I 1900-tallet havde Jens sin storhedstid som modenavn, og den toppede i 1950'erne ligesom for en række andre almuenavnes vedkommende. Siden har brugen af navnet været faldende, men det ser ud til at en stigning så småt kan være på vej. Det laveste antal nyfødte med Jens som første fornavn var nemlig i 2014 med 66 navnebærere, og de følgende to år steg antallet af nye navnebærere til henholdsvis 87 og 96.
De tidligste Jens'er
Navnet har en lang historie som populært og udbredt mandsnavn, men vi skal sandsynligvis helt tilbage til middelalderen og tidlig moderne tid for at finde et andet tidspunkt hvor Jens også var helt oppe at toppe som nummer ét blandt mandsnavne i Danmark. Og det er alligevel lidt af en tilsnigelse, for Jens er en dansk udvikling af Johannes, og det er alle de forskellige udviklinger af Johannes som sammenlagt var mest udbredt i Danmark i middelalderen.
Det bibelske navn Johannes levede videre i dansk i selvsamme indlånte form, samtidig med at navnet udviklede flere forskellige andre former, fx Jon, Jones og Johan. I 1300-tallet ses former som Jønæs, Jønis og Jøns, der videreudvikledes til Jenæs, Jenis og Jens, som alle dog først blev almindelige hen mod år 1400. Omkring 1350 indlåntes desuden den nedertyske form af Johannes, nemlig Hannes eller Hannus, som i dansk hurtigt blev sammentrukket til Hans.
Jens blev til Jensen
I en undersøgelse af de hyppigste fornavne i Danmark i folketællingen fra 1801/03 viste det sig at Jens "kun" var det tredjehyppigste navn, overgået af Peder/Peter og Hans. Alligevel endte Jensen, og altså hverken Pedersen, Petersen eller Hansen, med at blive det hyppigste danske efternavn efter man i 1828 blev pålagt at tage et fast efternavn. Så mens den helt arketypiske dansker altså ikke var en Jens, blev han til gengæld en Jensen.
Jensen er oprindeligt et patronym med betydningen "søn af Jens", og for at Jensen kunne blive det hyppigste efternavn, må man særligt i de områder hvor fornavnet Jens var mest udbredt, have foretrukket at tage patronymer som faste efternavne. Man havde i princippet frit valg til at vælge et hvilket som helst efternavn, men rigtig mange valgte altså de samme patronymer.
De mange ens efternavne var et problem for myndighederne, som i begyndelsen af 1900-tallet opfordrede til at man antog nye efternavne. Det var der en del der gjorde, men endnu i 1970 bar omkring 70 % af den danske befolkning endnu et sen-efternavn. De senere år er nedgangen i sen-navnene imidlertid gået hurtigere end nogensinde; hurtigst er det gået for Jensen som i 2016 kom under Nielsen i antal. Alt tyder på at nedgangen for Jensen fortsætter, og efternavnet kan således ikke gå en lige så lys fremtid i møde som fornavnet Jens formentlig kan.
Birgit Eggert
Kontakt
Birgit Eggert er lektor på Center for Navneforskning, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab.
beggert@hum.ku.dk
Tlf.: +45 3532 8563
Bogen om Jensen
Selvom Jens var et almuenavn og kendetegnende for den helt almindelige landbefolkning, har mange af dem der kom til at bære efternavnet Jensen, gjort sig bemærket i ind- og udland med små og store bedrifter. Det vidner Bjarne Jensens bog "Bogen om Jensen" med al tydelighed om.
Hør mere i Hjernekassen på P1 mandag den 16. april 2018 kl. 9.05 hvor forfatteren Bjarne Jensen og navneforsker Birgit Eggert gæster programmet til en snak om Jensen.
Jenser og Lotter
Mens Jens formentlig blev kendt som navnet på den typiske danske landsoldat midt i 1800-tallet fordi det var så udbredt et navn i (land)befolkningen, gemmer der sig en lidt anderledes historie bag Lotte som navnet på et medlem af det kvindelige hjælpekorps.
Ganske vist er der også tale om et personnavn, men kun dansk ad omveje! For navnet er fremkommet med forbillede i den finske frivillige hjælpeorganisation Lotta Svärd som blev navngivet efter en person i J.L. Runebergs digt Fänrik Stål.
Billedet ovenfor er fra 1976, mens Jens stadig havde sin storhedstid, og stammer fra en samling af tre soldaterkomedier fra 60'erne og 70'erne.