Fornavne, mellemnavne og efternavne – Københavns Universitet

navn.ku.dk > Personnavne > Fornavne, mellemnavne ...

Fornavne, mellemnavne og efternavne

Alle danskere har mindst et fornavn og et efternavn, for det siger lovgivningen at vi skal have. Mange har imidlertid flere fornavne samt et eller flere mellemnavne i rækken af navne.

Fornavne er de første navne i vores navnerække. I Signe Marie Hansen er de to første navne – Signe Marie – fornavne. Det er individuelle navne som vi bliver tildelt af vores forældre, eller som vi selv har valgt at tillægge os senere.

Mellemnavne findes midt i vores navnerække. I Thomas Schougaard Jensen er navnet Schougaard et mellemnavn. Det er i de fleste tilfælde arvede navne som også er båret af tidligere slægtled. Enkelte mellemnavne er dog ikke arvede, men består af kønsmodsatte fornavne. Et eksempel på det er Kaj i navnet Emma Kaj Madsen

Efternavne er navnerækkens sidste navn. Det er altså navnene HansenJensen og Madsen i eksemplerne ovenfor. Man kan kun have ét efternavn i Danmark. Et bindestregsnavn betragtes som ét navn, selvom det jo oprindeligt er dannet af to navne. Et efternavn kan således eksempelvis også være Møller-Hansen. Det er arvelige navne som er blevet båret af tidligere slægtled.

Hvordan dannes navnene?

Navne kan dannes på et utal af måder, men nogle måder er mere udbredte end andre. Hvis vi ser på navneeksemplerne ovenfor, kan vi finde nogle af de mest almindelige.

Signe er et gammelt nordisk navn (sammensat af ordene 'sejr' og 'ny') som nok har kunnet bruges i Danmark så længe vi kan se tilbage. Marie er derimod indlånt i forbindelse med kristendommen og dermed taget fra litteraturen og det religiøse område.

Schougaard er et stednavn som er blevet knyttet til en person i familien i fortiden og er som personnavn 'stivnet' i en gammel stavemåde. Stednavne er meget udbredte som både mellemnavne og efternavne, og Kaj hører som nævnt til den noget mindre udbredte type mellemnavne som består af kønsmodsatte fornavne.

De to navne som tilsammen udgør efternavnet Møller-Hansen, tilhører to andre meget udbredte typer mellem- og efternavne: Møller er en stillingsbetegnelse, og Hansen er et patronym, altså en angivelse af hvem man er barn af. Hansen tilhører de i Danmark meget udbredte 'stivnede' patronymer, også kaldet sekundære patronymer.

De sekundære patronymer, -sen-navnene, 'stivnede' for de flestes vedkommende midt i 1800-tallet og holdt op med at henvise til personens far, men gik i stedet i arv i uændret form. Den samme udvikling skete i størstedelen af Europa, og i Norden er det kun i Island og på Færøerne at skikken med primærpatronym, altså at efternavnet dannes efter en af forældrenes fornavn, stadig er den dominerende skik for dannelse af patronymer - og efternavne som sådan.