Stednavneudvalget

Stednavneudvalget et et udvalg under Kulturministeriet, og det har sekretariat på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab

Omkring 25.000 vigtige stednavne i Danmark er optaget i Stednavneudvalgets retskrivningsliste, der er autoriseret af Kulturministeriet og dermed på mange måder har samme status på stednavneområdet som Retskrivningsordbogen har inden for det øvrige ordforråd. Ændring af retskrivningen for disse navne kræver altid behandling i Stednavneudvalget med efterfølgende indstilling til Kulturministeriet, og det gælder også hvis navne skal udgå af listen, eller hvis der kommer nye til.

Formålet med autorisationssystemet er at sikre at danske stednavnes retskrivning er entydig og holdbar. Først og fremmest retter arbejdet sig mod den offentlige administration, men det har samme målgruppe som Retskrivningsordbogen, nemlig hele det danske folk. 

Stednavneudvalgets historie

Interessen for stednavnes betydning kan spores langt tilbage i tiden, men den videnskabelige stednavneforskning er ikke mere end ca. 150 år gammel.

I Danmark begyndte den først i 1910 med nedsættelsen af et ministerielt stednavneudvalg og etablering af det tilhørende Stednavneudvalgets Kontor. Udvalget havde til opgave dels at fastlægge retskrivning af stednavne til brug for statsadministrationen, dels at forestå en videnskabelig udforskning af stednavne gennem at indsamle stednavnemateriale og udgive dem i Danmarks Stednavne, hvis første bind, Samsøs Stednavne, udkom i 1922.

I 1960 blev Stednavneudvalgets Kontor omdannet til Institut for Navneforskning ved Københavns Universitet, hvor arbejdet med stednavneindsamling, udgivelse og forskning i stednavne siden er fortsat, også efter at Instituttet blev til Afdeling for Navneforskning under Nordisk Forskningsinstitut og siden Center for Navneforskning og senest Arkiv for Navneforskning under Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab.