Stednavne 

Danmark har en stor rigdom af stednavne. De er blevet til over en meget lang periode – i hvert fald 1500-2000 år – og de dækker landområder, vandområder, bebyggelser, dyrkede arealer, gader og veje, huse og butikker og meget mere.

Bestanden af stednavne er som en levende organisme. I århundredernes løb er der gået mange stednavne tabt, men der er også kommet mange til. Den gamle bondekultur er langsomt blevet afløst af en bykultur, og mens navnene forsvinder på landet, bliver der flere og flere i byerne.

Hvordan dannes et navn

Det ligger i ordets betydning at et stednavn oplyser om et bestemt sted. De fleste stednavne giver derfor gennem deres betydning en lille bid information om den enkelte lokalitet – hvis man ellers kan forstå navnet rigtigt. Eksempelvis kunne man tro at Grenå fortalte om en lokalitet der havde noget med en å og en karakteristisk gren at gøre, men kigger man som navneforsker nærmere på navnets betydning, vil ældre former som Grindhøgh og Grinøgh afsløre at navnets efterled snarere henviser til en høj – mens forleddet viser at højen enten har været karakteriseret af grus eller af et led, da to enslydende gammeldanske ord *grind kan betyde enten 'grus' eller 'led, låge'.

På den måde bliver den samlede mængde af gamle stednavne en vigtig kilde til information om fx jernalderen, vikingetiden eller middelalderen i Danmark. Først i 1600-tallet begynder bykulturens massenavngivning, og vi får mange stednavne som ikke har nogen lokal baggrund (Timiangade, Krusemyntegade osv.).

Det typiske danske stednavn har igennem de sidste 1500 år sprogligt set været en toleddet sammensætning som fx Hårlev, Åstrup, Langager, Fredensborg, Guldsmedegade – helt svarende til den måde vi også i dag danner sammensatte navneord på (mappedyr, sporvogn, klaphat osv. osv.). Men også andre typer forekommer, fx bydeform (Spring-forbi, Sluk-efter) og forskellig brug af usammensatte ord (Lund, Hals, Skagen) samt meget gamle navne som er afledninger af usammensatte ord (fx Skjern, Mors, Fyn).

Udgivelser af stednavne i Danmark

Der findes ikke nogen samlet liste eller database med alle danske stednavne, men databasen Danmarks Stednavne rummer over 210.000 navne, deres historiske former – og i mange tilfælde også en videnskabelig redegørelse for deres betydning.

Hertil kommer de trykte serier Danmarks Stednavne, Danske sø- og ånavne og Sydslesvigs Stednavne som hver for sig dækker store dele af landet med et grundigt bearbejdet og forklaret navnemateriale. I håndbogen Danske stednavne findes en kort forklaring af godt 7.000 stednavne – først og fremmest bebyggelsesnavne – i Danmark.