Mette – en helt almindelig pige?

Mette Frederiksen er født i 1977, og i 1970'erne var Mette det allerhyppigste pigenavn – mere almindeligt kan det næsten ikke blive! Men det er faktisk ikke så usædvanligt at danske statsministre har meget almindelige fornavne; de seneste 50 år har vi haft Lars, Helle, Anders, Poul, Poul, Poul og Jens – og kun Anker og Hilmar skiller sig lidt ud. I en tid hvor flere hedder noget forskelligt og mange søger unikke navne, kan man altså stadig få et særdeles højt profileret job med et helt almindeligt navn.

Udbredt siden middelalderen

Mette er i første omgang dannet som en nedertysk kortform af Mechtild som kommer fra oldtysk og er sammensat af navneelementer der betyder 'magt, styrke' og 'kamp'. I vore dage har Mechtild udviklet sig til Mathilde, men kortformen Mette har været brugt som pigenavn i Danmark siden middelalderen. I den sene del af middelalderen – i løbet af 1400-tallet – har navnet Margrethe (dannet til det græske ord margaron 'perle') også givet anledning til en hjemlig dannelse af kortformen Mette, og således har navnet altså to mulige oprindelser.

Mette blev efter middelalderen et af de mest udbredte pigenavne i Danmark. I en undersøgelse af første fornavn hos alle indbyggere i Danmark i folketællingen fra 1801 var Mette det sjettehyppigste pigefornavn, og ca. 5 % af alle piger og kvinder i Danmark på den tid hed Mette.

I 1970'erne og 1980'erne blev Mette et decideret modenavn, men har siden været på retur. Det lå på Danmarks Statistiks top-50-liste frem til 2002, og siden 2013 har der været mindre end 10 piger hvert år som fik Mette som første fornavn.

Navnets store popularitet i 1900-tallet giver fortsat den effekt at det er et af de allerhyppigste pigenavne i Danmark når man ser på landets samlede befolkning. Således var Mette ifølge Danmarks Statistik det tredjehyppigste pigenavn i Danmark den 1. januar 2019. Derved ser det ud som om navnet er mere udbredt i dag end det var i 1801, men det er nu ikke tilfældet. I 1801 hed langt flere de samme navne: De 10 hyppigste pigenavne blev dengang båret af ca. 85 % af alle piger og kvinder i landet!

Det er svært at sammenligne undersøgelsen af 1801-folketællingen, hvor flere forskellige stavemåder af navnene er lagt sammen, med de nutidige statistikker hvor hver enkelt stavemåde figurerer særskilt. Men regner man sammen hvor stor en andel af de nulevende (1. januar 2019) kvinder som bærer et af de 10 hyppigste pigenavne i den samlede befolkning i Danmarks Statistiks opgørelse, kommer man kun op på ca. 12 % (i faktiske tal bar 348.897 af i alt 2.917.008 piger og kvinder et af de ti hyppigste fornavne).

Ikke alle sammensætninger er lige pænt ment

Mette er også meget hyppigt brugt som ekstra fornavn, og i undersøgelsen Danskernes Navne 2005 omfattede dén brug næsten 20 % af alle de kvinder som bar navnet Mette, enten med eller uden bindestreg. Altså f.eks. Anne Mette og Anne-Mette. Dertil kom endda de mange navne hvor Mette var (helt) sammenskrevet med et andet navn, altså eksempelvis Annemette.

Fornavne som har været meget almindelige i lang tid i Danmark, har det dog også med at indgå i sammensætninger af mindre flatterende karakter. Fra Ømålsordbogens materialesamling kender vi eksempelvis sammensætningerne dukkemette, fåremette, skidemette, tossemette og uglemette. Tilsvarende sammensætninger findes med mange andre almindelige fornavne, fx dovenlars, fjollemikkel, sjuskedorte, skidtekirsten, tossekaren, tosseklaus og vrøvle-sidse.

Mærkeligt nok findes der tilsyneladende ikke tilsvarende sammensætninger som beskriver positive egenskaber. Hvis navnene indgår i en mere positiv (eller i det mindste bare mere neutral) kontekst, er det snarere som del af faste vendinger som fx "at lave en Houdini", "at lave en Bendtner" og "hun er en Florence Nightingale". Umiddelbart kender vi ingen af den type vendinger med Mette, men de kan måske komme...

Birgit Eggert