1. december 2017

Jul – en gammel traver som gik af mode

Månedens navn

Vi kender ordet Jul som mellem- og efternavn i flere stavemåder. Men indtil for ret nyligt var det også i brug som fornavn – hvorefter brugen pludselig stoppede midt i det 20. århundrede.

En statue af den adelige søhelt Niels Juel (1629-97) står ved Holmens Kanal i København. Efter datidens praksis kan han faktisk være blevet kaldt Nisse Jul, men det er ikke noget vi har dokumentation for. (Billede fra Wikipedia).

I tiden omkring 1400 levede der i Flensborg en mand med navnet Nisse Jul. For os i dag er det et meget passende navn, nu hvor vi går ind i julemåneden, mens man nok kunne mene at det var mindre passende på andre tider af året.

Nisse er et velkendt mandsnavn, en udvikling af Niels, som i dag giver nogle lidt andre associationer end det formentlig var tilfældet for Nisse Jul i middelalderen. Men også ordet jul er endnu i dag velkendt som personnavn i Danmark – ofte i varierende stavemåder.

I dag er der således omkring 8.000 danskere der hedder Juul, Juhl, Juel eller andre mindre frekvente stavemåder af navnet som efternavn. Det er navn på flere gamle adelsslægter, men tilhører også de hyppigt forekommende folkelige tilnavne, som ofte består af enstavede ord for topografiske og kulturelle forhold.

Med julen som første navn

I nutiden er det langt mere velkendt som mellemnavn end som efternavn, men det er måske næsten ukendt at navnet Jul har været et forholdsvis kendt fornavn i Danmark.

Den ældste kendte bærer af mandsfornavnet Jul i Danmark er en bonde fra Sønderjylland som levede omkring år 1400, og navnet bruges gennem resten af middelalderen og de efterfølgende århundreder. I det ældste landsdækkende navnemateriale vi har fra Danmark, folketællingen fra 1787, er der 34 mænd som bærer Jul (Juul, Juel, Juhl) som første fornavn. Navnet bruges siden som helt almindeligt mandsnavn helt frem til 1900-tallet, hvorefter det dog i midten af århundredet ser ud til brat at gå i glemmebogen.

Udviklingen i navngivning med fornavnet Jul, Juel, Juhl eller Juul i det 20. århundrede. Ingen af bærerne var kvinder, men vi kender dog til en enkelt kvindelig Jul som blev født før år 1900 og stadig var i live da CPR blev oprettet i 1967. Data fra Danskernes Navne.

Mandsnavnet har været så almindeligt i begyndelsen af 1900-tallet, at det fandt vej ind på listen over godkendte drengenavne i stavemåderne Juel, Juhl, Jul, Juul, og der lever endnu nogle ældre herrer med disse fornavne, mens det er ganske sjældent at navnet findes blandt børn og yngre mænd. Således har kun en enkelt pige og en enkelt dreng fået navnet Juul som første fornavn siden 1985 ifølge Danmarks Statistiks Navnebarometer.

Hvorfor navnet pludselig gik så brat af mode som fornavn, er vi ikke klar over. Det kan muligvis have at gøre med julen som højtid skifter karakter i efterkrigstiden, men nogen sikker viden har vi ikke.

En helt anden mulig forklaring kunne være at der i højskolemiljøerne omkring år 1900 opstod en navnemode hvor appellativer som f.eks. Strand, Fjord, Folke og Storm blev taget som fornavne. Jul kan muligvis have været en del af denne mode, hvilket kunne forklare populariteten omkring århundredeskftet.

Jul(etid) i Norge

En norsk undersøgelse viser at Jul som fornavn i Norge i tiden omkring år 1900 især blev givet til drengebørn født i december, hvoraf hovedparten var født den 24. eller 25. december. Hvorvidt dette også var tilfældet i Danmark, er ikke undersøgt, men navngivningsmotivet findes i hvert fald. Således kendes fra Bornholm pigen Juldagoline som var født juledag i 1837, og to drenge som fødtes den 24. december 1888 to forskellige steder på Bornholm, og som begge fik navnet Jul.

Det er en fremtidig undersøgelse værd at undersøge i hvor høj grad Jul i alle dets stavemåder i Danmark især er brugt som fornavn til drenge født i juletiden, eller om det var et navn der, lige som de fleste andre, kunne bruges hele året.

Birgit Eggert