Evin – nyt og gammelt i samme klædedragt

Evin som kvindenavn

Slår man Evin op i Dansk Navneleksikon, ser man at det som kvindenavn er af kurdisk oprindelse og betyder 'kærlighed'. Som kvindenavn er Evin relativt nyt i Danmark; de ældste navnebærere er formentlig kommet med indvandrere fra Tyrkiet i 1960'erne og 1970'erne. De som vælger navnet til deres døtre i dag, er sandsynligvis ofte efterkommere af disse indvandrere eller andre med forbindelse til kurdisk.

Selvom kvindenavnet Evin er forholdsvist sjældent i Danmark i dag, er det alligevel langt mere udbredt end mandsnavnet Evin. Den 1. januar 2022 var der således 86 kvinder og kun 13 mænd som bar Evin som første fornavn. Antallet af kvindelige navnebærere er desuden stigende, da der i 2019 kun var 72 kvinder i Danmark med Evin som første fornavn.

Overvægten af kvindelige navnebærere ses også andre steder i Norden. I Sverige var der pr. 31. december 2021 380 kvinder som havde Evin som tiltalenavn mod 29 mænd, og i Norge var der pr. 26. januar 2022 70 kvinder der bar Evin som første fornavn, og der var ingen mandlige navnebærere.

Evin som mandsnavn

Som mandsnavn repræsenterer Evin en gammel udvikling af det nok noget bedre kendte nordiske navn Ejvind. Ejvind er et sammensat navn hvor tolkningen af det første led er omstridt, men måske består af substantivet ey 'lykke, lykkegave', og andet led er substantivet vind 'sejrherre'.

Evin er sandsynligvis en østnordisk form med monoftongering af forleddets diftong Ej- til E-, som også findes i stavemåden Evind. Navnet er imidlertid kun sparsomt belagt i Danmark i middelalderen; man kender – uden for sagnhistorie og sagalitteratur – kun tre middelalderlige navnebærere i Danmark. I middelalderens Sverige kendes lidt flere navnebærere, men navnet ser ud til at have været mest udbredt i Norge på den tid.

Den nordiske navnerenæssance

Efter middelalderen var Evin/Evind helt fraværende i Danmark frem til 1840'erne hvorefter enkelte navnebærere kan findes i de landsdækkende folketællinger, men først i 1880'erne begynder navnets brug at stige for alvor.

Men hvordan kan et navn som har været fraværende i flere århundreder, pludselig dukke op igen? Det hænger sandsynligvis sammen med den såkaldte nordiske navnerenæssance som opstod i kølvandet på romantikkens dyrkelse af den nordiske oldtid. Genfortællinger og oversættelser af middelalderens fortællinger om gæve oldtidshelte smittede af på fornavnene i samtiden.

Det var langt overvejende vestnordiske former af navnene som blev taget i brug i forbindelse med den nordiske navnerenæssance, eventuelt i let tilpassede former. Man begyndte at bruge navneformer som Hakon i stedet for det danske Hågen og Gunhild i stedet for det danske Gundel. Dette skyldes slet og ret at det var de navneformer som optrådte i romantikkens litteratur.

Opblomstringen af mandsnavnet Evin/Evind skyldes uden tvivl den nordiske navnerenæssance, men det er atypisk at der er tale om en østnordisk navneform. Den kan formentlig tilskrives N.F.S. Grundtvigs forkærlighed for danske navneformer i sit oversatte uddrag fra Knytlingesaga, "Knud den Helliges Levnet", som Grundtvig udgav i 1816. Her optræder Evind Bifre som modstander af Knud 4. den Hellige. I andre af 1800-tallets oversættelser af Knytlingesaga kaldes han typisk Ejvind Bifra (evt. Eivind eller Eyvind). Denne mere vestnordiske navneform, Ejvind, er da også meget mere udbredt end Evin/Evind og har pr. 1. januar 2022 1452 bærere i Danmark som første fornavn.

Evin i det 21. århundrede

Som det ses på kurven fra Danmarks Statistik ovenfor, er Evin som kvindenavn stadig sjældent, men alligevel i stigende brug som navn til nyfødte piger. De enkelte forkomster de senere år af Evin og Evind til nyfødte drenge kunne være tegn på at navnet også er i stigning som drengenavn, og det passer da også fint ind i den stigende tendens til valg af navne med -vi- (og -wi-) til nyfødte drenge, som fx Alvin, Viktor, William, Vincent, Vitus m.fl.

Birgit Eggert

Emner