Æbler kan spises i Æble

Æblesæsonen er skudt i gang. Augustæblerne er (over)modne og om lidt kan efterårssorterne plukkes rundt omkring i de danske frugthaver og -plantager. Vilde æbler har eksisteret mindst siden stenalderen, og æblet står centralt i vores historie.

I mytologien kan Iduns guldæbler give aserne evigt liv, mens den forbudne frugt i Paradis i den europæiske version af myten blev til et æble. I sagnhistorien går fortællingen igen om helten, der tvinges til at skyde et æble af hovedet på sin søn, blandt andet i Saxos beretning om Palnatoke. Munkene dyrkede æbler og anden frugt og grønt i middelalderens klosterhaver, både til brug for føde og medicin, og man finder fx i Jyske Lov fra 1241, kapitel 60, særlige bestemmelser for indhegnede æblehaver. Fra dem måtte man ikke bare forsyne sig:

"bryder en mand ind i en anden mands abildgård [=æbletræshave] eller kålgård og stjæler kål eller æbler, da kan han blive tyv derfor, ligesom om han stjal andre ting i hans hus".

Og her skal man huske at tyveri var en særdeles alvorlig sag i 1200-tallet: Hvis man gjorde sig til tyv mere end én gang, eller bare stjal for mere end en halv mark i første omgang, kunne man godt regne med dødsstraf.

Æblet indgik også i folketroen som tryllemiddel, fx som elskovsmiddel, hvor det fx gjaldt for bejleren at få sin udkårne til at spise et æble, som bejleren forinden havde præpareret med eget blod eller sved! Det skulle også have virket at skære runer eller lønformler – trylleformularer med hemmelige ord – ind i æblets skræl.

Æbler i navne – og æble-"navne"

Æblet har sat aftryk i vores sprog. Man kan være æbleformet og have æblekinder, og æblet indgår i faste udtryk som "at bide i det sure æble", "at være stridens æble" og i ordsproget "Æblet falder ikke langt fra stammen". Ord for æbler, æbletræer og æblebevoksning indgår fx også i vores stednavne, som regel som udtryk for, at der på stedet voksede æbletræer, i nogle tilfælde som sammenligning, andre igen afspejler moderne, romantiserende navngivning, som eksempelvis vejnavnet Æblely.

I stednavne skelnes der ikke nærmere, men et æble er ikke bare et æble. Æbler ser forskellige ud, smager forskelligt, har forskelligartet konsistens osv., og sorterne er opstået på forskellig måde og på forskellige steder.

I Danmark opstod der en interesse for forædling af æbler i 1800-tallet, og krydsning af æblesorter skabte nye givende og velsmagende sorter. Mere end 300 danske æblesorter blev fremavlet gennem 1800-tallet og første halvdel af 1900-tallet. Sorterne fik typisk danske benævnelser, som fx pederstrup, flaskeæble og nonnetit (med en sjælden uartig hentydning i æblebenævnelser!)

Selvom man i praksis opfatter dem som navne, kategoriseres de formelt som appellativer og skrives derfor med lille begyndelsesbogstav, se fx belle de boskoop, ingridmarie eller pigeon i Den Danske Ordbog. Grænselandet mellem navn og appellativ skal der ikke dvæles mere ved denne gang. Det er vendt i andre sammenhænge, se fx klummerne At lave en Houdini og Januar og glug(ge)måned – månedens ikke-navne, men navne er alligevel aktuelle i forhold til sorternes benævnelser, for i disse indgår ofte sted‑ eller personnavne, som i nævnte pederstrup og ingridmarie.

Æblernes kvinder og mænd

Fillippa er måske blandt de mest kendte æblesorter med indeholdt personnavn, fordi der til æblets tilblivelse er knyttet en sød og bonderomantisk historie: Æblesorten blev til, da en 12-årig pige fra landsbyen Hundstrup (ca. midt mellem Svendborg og Fåborg) dyrkede æblekerner i vindueskarmen omkring 1850. En af disse kerner voksede til et træ, som skulle vise sig at bære et særligt velsmagende æble. Hendes far, skolelærer Johansen, fik sorten opkaldt efter hende, og æblet blev i 1889 1. kl.-certificeret af Det kongelige danske Haveselskab.

Adskillige sorter er opkaldt efter piger eller kvinder, som på en måde havde en aktie i sorten, enten ved selv at have fremdyrket den eller ved at være i familie med den, som havde. Nævnes kan fx ingridmarie der som filippa har navn efter et barn, og maren-nis tilskrives en sønderjysk bondekone ved navn Maren Nis. Sorten lise-legind er opkaldt efter en lærerinde Lise Legind i Nykøbing Mors, og signe-tillisch-æblet fra Vejleegnen er opkaldt efter kammerherre Tillisch' datter, frøken Signe.

Andre sorter er opkaldt på tilsvarende vis, men efter personer af hankøn, som fx antonius dyrket på Blangstedgård ved Odense og opkaldt på latin efter frugtekspert (pomolog) Anton Pedersen. Æblet brostrøm-guldreinet er opkaldt efter Carl Jacobsen Brostrøm, som var ejer af en planteskole i Viborg, mens æblet niels-juul er opkaldt efter kammerherre Niels Juul, der pålagde fæstebønder under Valdemars slot på Tåsinge at dyrke æbler. Æblesorten herman hedder sådan efter distriktslæge Herman August Larsen, i hvis have i Kalundborg modertræet voksede, og per-smed-æblet, der blev dyrket på Mors, er efter sigende opkaldt efter den mand, som bragte sorten fra Jegindø til Ørding på Mors.

Æblernes steder

En lige så almindelig måde at betegne æblesorter på er efter det sted, æblet er fremavlet, fx alene ved stednavnet, som guldborg og flintinge (Lolland) og gråsten (Sønderjylland, officielt egentlig gråstener), men som regel i kombination med 'æble', som fx ormslevæble, aabyæble og hornbækæble.

Nogle stednavne er sammensat med en mere specifik æbletypebetegnelse, fx franske artsbetegnelser i Udby reinet og Langeland hvid pigeon. Blandt æblesorters benævnelser findes også udenlandske destinationer et godt stykke syd for grænsen repræsenteret, som fx i finkenwerder prinzenapfel. Finkenwerder var en landsby ved den nedre del af Elben, men området udgør i dag en bydel i Hamborg. Stednavnet Boskoop i belle de boskoop og ligeledes Elstar sigter til lokaliteter i Holland, hvorfra moderæblerne kom.

Blandt danske lokaliteter, som har æblerelaterede navne, er flere nævnt allerede i middelalderen, fx Ebeltoft (1301 Æppletofte) på Djursland, der betyder "bebyggelsesarealerne med æbler". Æbelø (1200-t. Æblæø), der er navn på en lille ø i Kattegat nordøst for Bogense på Fyn, betyder "øen med æbler", og Æbelholt (1185 Eppleholt) er bedst kendt som navn på et gammelt kloster ved Hillerød, men var oprindelig navn på skoven, hvor klosteret blev anlagt. Navnet betyder "den lille æbleskov".

Mindre kendte eksempler er fx mark- og naturnavne som Æblefenne ved Tønder, Æblebjerg på Samsø, Æblestub og Æbleskifte på Tåsinge og Æblemade sydøst for Svinninge på Sjælland. Nord for Tønder ligger Abild, som er identisk med navneordet abild, der betyder 'æbletræ'. Som stednavn må man formode, at der er tale om kollektiv betydning, hvilket i praksis betyder, at der var en samling af æbletræer på stedet. På samme måde må Abildøre i Ods Herred vidne om en bevoksning med æbletræer på eller snarest ud til en øre, det vil sige en gruset strandbred.

Og på Østfyn, lidt sydøst for Refsvindinge, ligger så den lille bebyggelse kaldet Æble. I sin moderne form er navnet tilsyneladende identisk med navneordet æble, men den ældste form 1571 Effuille viser, at udgangspunktet må have været navneordet *æpildi (afledt af abild) med betydningen 'æblebevoksning'. Navnene Langæble og Halvæble, egentlig Halsæble, som er navne på lokaliteter i nærheden af Æble, er sammensat med ord, der beskriver et karakteristikon ved æblebevoksningernes form.

Det er således muligt at spise et pederstrup i Pederstrup – eller bare et æble i Æble!  

Rikke Steenholt Olesen

Emner