Strid om Kramnitse - og de andre itser
De fleste danskere har nok i skolen – eller senere – hørt historierne om middelalderens danske korstog i Østersø-området, og ikke mindst valdemarstidens kampe med venderne er som regel en fast del af historieundervisningen. Venderne efterlod sig dog også spor i det danske sprog – og ikke mindst i stednavne som der nu er strid om.
Forholdet til venderne – og de andre slaviske folk omkring Østersøen – havde mange flere aspekter end blot krig, sørøveri og korstog. Ikke bare var der ægteskaber mellem danske og slaviske fyrstefamilier, og kongenavet Valdemar (Vladimir) er ligesom det ærkedanske Preben i sig selv af slavisk oprindelse, men af stednavnematerialet kan vi se at der også var slaviske bosættelser på de danske øer.
Den slaviske indflydelse på det danske stednavnemateriale er ganske varieret. Den mest synlige del af indflydelsen udgøres af de bebyggelsesnavne på -itse som vi finder på Lolland og Falster, og bl.a. Tillitse, Binitse og Kuditse synes med stor sikkerhed at have slavisk oprindelse. I stednavne er -itse et afledningselement som anvendes til at angive at byen består af folk som er knyttet til den person hvis navn indgår i forleddet af stednavnet.
Mere usikkerhed er der om navne som Billitse, Boridtse, Jerlitse, Korbelitse, Korselitse, Kåberlitse, Revitse og Ullitse – og ikke mindst Kramnitse som for tiden er centrum i en strid om retskrivning, da lokale beboere ønsker at navnet skal have den autoriserede stavemåde Kramnitze med z.
Et navn af usikker oprindelse
Den første skriftlige omtale vi kender af Kramnitse, er ikke fra middelalderen, men forekommer så sent som i 1682 hvor et engstykke omtales som Osten Krammesze Eng. Den sene omtale kunne, sammen med 1682-stavemåden, tyde på at der snarere er tale om dansksproget stednavn sammensat af navneelementet kram 'handel, butiksvare' og enten hus(e) eller næs, hvoraf det første virker mest sandsynligt.
I så fald skulle navnet siden være blevet omtolket som et navn på -itse med forbillede i de andre navne af samme type i området. Det kan ikke udelukkes på sprogvidenskabelig basis, men på samme måde kan det heller ikke udelukkes at der er tale om et slavisk navn. I så fald er oprindelsen af forleddet kram- dog uklar, omend det har været foreslået at det kan have forbindelse med slaviske ord som beskriver sumpet terræn.
Der er med andre ord ingen klare sproghistoriske argumenter for at navnet skulle staves med z, men den normale praksis i Stednavneudvalget for autorisering af stednavne er at tage hensyn til lokale ønsker som i øvrigt ikke strider mod danske retskrivningsprincipper. Så hvis det viser sig at der i Lolland Kommune er et bredt ønske om en anden stavemåde, kan det ikke udelukkes at stavemåden med z ender med at blive autoriseret.
Red. 9. maj 2017:
Ph.d. i indoeuropæisk Adam Hyllested har påpeget at man på polsk kender ordet kramnice for en lille handelsbod og på ældre tjekkisk ordet krámnice i betydningen ’markedsplads’. Det synes at tale for at det tyske kram er indlånt i vestslaviske sprog i middelalderen, og at navnet derfor meget vel kan være vendisk. I det østlige Tyskland findes endda stednavnene Kramnitz, Kramnitzmühle og Krampnitz som alle må være af slavisk oprindselse – her stavet med tz efter tysk retskrivningspraksis.
Mange andre elementer
Stednavnene på -itse er dog langt fra den eneste navnetype med slaviske elementer. En del naturnavne på f.eks. *gorka 'lille bjerg, bakke' synes også at have rent slavisk ophav. De kendes bl.a. i naturnavne som Gorke på Møn og Falster, Gorkehøj på Falster og Gurkebakke på Møn.
Sammen med navne med bl.a. elementet *brod 'vadested' osv. forekommer de på Lolland-Falster og Møn, og der er altså tale om en meget begrænset og lokal påvirkning. Det præcise antal stednavne er dog svært at fastsætte, da en række af dem er usammensatte og derfor kan være svære at skelne fra rene danske stednavnedannelser af indlånt ordstof.
Vinderne i navneræset
En helt tredje type stednavne som vidner om den vendiske indflydelse, er de mange navne af typen Vindeby, Vinderup, Vindeballe, Vinderød osv. som ikke indeholder slavisk ordstof, men hvor forleddet vinde- fortæller at bebyggelsen på den ene eller den anden måde har været knyttet til vendere – måske ligefrem befolket af vendere.
Denne type navne finder vi over hele Sjælland og i det meste af det sydlige Danmark, inklusiv i det nuværende Schleswig-Holstein hvor Winnemark ved Slien sandsynligvis er et navn af samme type.
Den slaviske indflydelse gør sig altså bemærket gennem en levende og, lokalt set, ganske omfattende navngivning. Alt i alt er der næppe tvivl om at der har fundet en ret betydelig slavisk bosætning sted på Lolland-Falster, for ellers kan man kun dårligt forklare hvordan stednavnekonstruktioner af så afvigende karakter i forhold til danske stednavne dels har kunnet dannes og især har kunnet opnå almindelig accept i det lokale samfund.
Peder Gammeltoft & Bo Nissen Knudsen
Relaterede nyheder
Kontakt
Peder Gammeltoft er lektor i navneforskning og formand for Stednavneudvalget.
gammelt@hum.ku.dk
Tlf. +45 3532 8570
Bo Nissen Knudsen er AC-medarbejder ved Nordisk Forskningsinstitut
nissen@hum.ku.dk
Tlf. 3035 0172
Litteratur
Friederike W. Housted: Stednavne af slavisk oprindelse på Lolland, Falster og Møn. København 1994.
Peder Gammeltoft & Jakob Povl Holck: Regionalitet og sproglig kontakt i vikingetid og middelalder. Strofer om silke og ærlig pæl. In: Hikuin 35. Højbjerg 2008.