Valdemar – fra kongenavn til modenavn med århundreders forsinkelse

Modenavnet Valdemar har været på Danmarks Statistiks top-50-liste siden 2003 og bevæger sig stadig op ad listen. Det populære navn har også sin helt egen dag i kalenderen, og når det den 15. juni 2019 er Valdemarsdag, fejres den dag i 1219 hvor Dannebrog ifølge traditionen faldt ned fra himlen og dermed fejres altså også flagets – noget tvivlsomme – 800 års fødselsdag.

Fra kongenavn til glemsel

Nedfaldet fra himlen skulle være sket under et af Valdemar Sejrs korstog i Estland, og det er faktisk også østpå vi skal finde oprindelsen til navnet Valdemar. Det er oprindeligt et slavisk personnavn sammensat af navneelementer der betyder noget i retning af 'magt, hersker' og 'berømt, storslået'.

Den danske form er sandsynligvis påvirket af den oldtyske form Waldomar, og siden ca. år 1400 ses navnet tillige i den mere folkelige form Volmer. Valdemar kendes i Danmark fra 1000-tallet og blev i begyndelsen brugt i samfundets øverste lag. På den vis synes det at være kommet til landet på samme måde som et andet gammelt elite-mandsnavn, Preben, der kom hertil et par århundreder senere, også gennem slaviske kontakter.

Valdemar Sejr levede 1170-1241, og en af de tidligst kendte danske navnebærere er hans far Valdemar den Store (1131-1181), hvis mor, Ingeborg af Novgorod, sandsynligvis har opkaldt ham efter sin farfar storfyrst Vladimir Monomakh af Kiev (1053-1125). 

Gennem middelalderen var Valdemar særligt brugt inden for kongeslægten, men findes også i de sparsomme kilder vi har til hvad den øvrige befolkning kaldte sig. På trods af at kilderne er så få og spredte, må vi dog kunne slutte at det aldrig blev særligt udbredt. Efter middelalderen gik navnet næsten ud af brug, og i den ældste landsdækkende kilde med navne på alle Danmarks indbyggere, folketællingen fra 1787, er der kun 6 som hedder Valdemar og 9 som hedder Volmer.

Valdemars renæssance

I folketællingen fra 1801 er der fortsat kun ganske få som hedder Valdemar; bare 11 mænd i Danmark bærer det som første fornavn. Men i 1800-tallet ændrer danskernes fornavnebrug sig meget hurtigt, og i folketællingen fra 1845 er brugen af navnet som første fornavn nærmest eksploderet til 687 mænd. Udviklingen er en del af den såkaldte nordiske navnerenæssance som i kølvandet på romantikken resulterede i genoptagelsen af en lang række navne fra den nordiske oldtid og middelalder.

Navnets popularitet i 1800-tallet tog især fart efter at B. S. Ingemann i 1826 udgav romanen Valdemar Sejr. Bogen blev voldsomt populær, og der er et påfaldende sammenfald mellem udgivelsen og udviklingen i brugen af Valdemar: Som det ses, bliver kurvens stigning meget markant efter 1820'erne. Populariteten toppede dog i slutningen af 1800-tallet, og efter den havde dalet i nogle årtier, var navnet i efterkrigstiden på et lavpunkt.

Omkring årtusindskiftet vendte det altså igen, og når navnet nu er blevet et modenavn, skyldes det næppe kun en fornyet interesse for vikingetid og middelalder, men sandsynligvis mest en tendens til brug af såkaldte "oldeforældrenavne". Det er nemlig ofte sådan at navne bliver populære med ca. 3 generationers mellemrum, altså omtrent 100 år, og eftersom Valdemar senest toppede i slutningen af 1800-tallet, passer det fint med at det i 2003 viste sig på top-50-listen. Det ser altså ud til at Valdemar Sejrs popularitet i 1800-tallet nu viser sig i en ny navnebølge.

Birgit Eggert