Kramnitse eller Kramnitze – it’s not so eazy...

For at forstå baggrunden for borgernes ønske, og baggrunden for at det ikke har været helt problemfrit for Stednavneudvalget at efterkomme ønsket, kræves en kort historisk gennemgang.

På Lolland, Falster og Møn findes en lille gruppe stednavne med endelsen ‑itse. Det gælder bl.a. Tillitse, Kuditse, Kramnitse, Binnitse, Billitse og Korselitse. Endelsesformen adskiller sig fra alle øvrige ældre danske bebyggelsesnavnetyper ved, at den efter alt at dømme tager udgangspunkt i et udenlandsk stednavneelement, nemlig den slaviske afledningsendelse ici, der i stednavne betegner et tilhørsforhold; landsby- og sognenavnet Tillitse menes således at betyde "(landsbyen) tilhørende Tilo".

De ældste bevarede belæg for de lolland-falsterske itse-navne er fra 1200-tallet, men det er muligt, at de går helt tilbage til en vendisk bosættelse på øerne i 1000- og 1100-tallet. 'Venderne' er en samlebetegnelse for en gruppe slaviske folk, der boede langs den sydvestlige Østersøkyst i vikingetiden og middelalderen.

Det vendiske sprog uddøde i 1400-tallet, men finder formentlig sin nærmeste nutidige efterkommer i polsk, hvor stednavnetypen i dag typisk har antaget formen -ice, mens den på tysk er blevet til -itze eller -itz, af hvilke der findes talrige eksempler i delstaten Mecklenburg-Vorpommern. Lollands Tillitse har således efter alt at dømme en navnemæssig tvilling i den polske landsby Tylice, mens Kuditse rimeligvis er nært beslægtet med en forlængst nedlagt Cutovitze på Rügen. I omegnen af Berlin findes desuden Kramnitz, Kramnitzmühle og Krampnitz, ligesom man på polsk og tjekkisk kender ordet kramnice i betydningen ’handelsbod’ og ’handelsplads’ (se Strid om Kramnitse), men om disse nødvendigvis har sproglig forbindelse til Kramnitse på Lolland er en anden sag.

 'Ægte' og 'falske' itse-navne

Det er imidlertid ikke alle itse-navne, der helt med rette kan regnes til den vendiske gruppe. På Falster findes f.eks. Jerlitse Skov, der i virkeligheden kommer af et oprindeligt navn Jernledsskov, men med tiden har tilnærmet sig regionens udbredte itse-form. Samme historie gælder sandsynligvis Kramnitse. Mens de nærliggende landsbyer Tillitse og Kuditse er skriftligt belagt fra henholdsvis 1300- og 1400-tallet, så er Kramnitse ikke nævnt før 1682 – og det endda blot som navn på en eng og en landtange. Faktisk var navnet længe primært i brug som betegnelse på den vestlige indsejling til Rødby Fjord, Kramnitse Gab (kendt siden 1776 i formen Kramnissegab), hvor det som bebyggelsesnavn blev overført på et nyt fiskerleje i 1860'erne.

Selvom eksistensen af en ukendt vendisk kystlandsby eller markedsplads på landtangen i middelalderen ikke kan afvises, skal Kramnitse nok snarere finde sin oprindelse i et dansk naturnavn *Kramnæs, f.eks. med betydningen "næsset, hvor der sælges varer (kram)". Navnet kan i så fald ligesom Jerlitse med tiden være blevet 'vendificeret' til en itse-form, der første gang er belagt i 1853 (i formen Cramnitse) som navn på tolderen Ole Suhrs hus yderst på tangen. Siden da er Kramnitse navnemæssigt blevet medregnet til itse-gruppen.

Striden om ‑itse vs. ‑itze – eller noget helt tredje

Men hvad så med det omdiskuterede z? I ældre tider gik man ikke så meget op i den præcise staveform af stednavne, der ofte var præget af tidens ortografiske mode og skrivernes individuelle luner. En gennemgang af itse-navnenes historie viser en mangfoldighed af kreative stavemåder, som for Tillitse og Kuditses vedkommende især koncentrerer sig om ‑etze, ‑idtze og ‑itze; fra slutningen af 1700-tallet og frem til 1920 dog næsten udelukkende i formerne Tillitze og Cuditze/Kuditze. Kramnitse, derimod, stavedes da fortsat Kramenæs og Kramnisse. Da militæret i midten af 1800-tallet begyndte at kortlægge Danmark, valgte man her af ukendte årsager i stedet formen ‑itse, muligvis fordi det andet så lidt vel tysk ud i den danske generalstabs øjne. For Kramnitses vedkommende brugte militæret først formen Kramnisse og fra 1891 den nye form Kramnitse.

I starten af 1900-tallet begyndte så også de lærde at blande sig i spørgsmålet. Regeringen havde i 1910 nedsat et stednavneudvalg af faglige eksperter, der bl.a. havde til opgave at standardisere stavemåden af stednavne i den offentlige administrationsbrug. Sproghistorikerne brød sig, ligesom militærfolkene, ikke om det tyskklingende z i itse-navnene, men dertil lagde de stor vægt på datidens lokale udtale af navnene – [tel'sə], [ku'dsə] og [kra'msə] i lydskrift – hvilket i 1920-23 ledte udvalget frem til at anbefale de helt nye staveformer Tillese, Kudese og Kramnesse.

I januar 1934 udsendte Stednavneudvalget høringsbreve til Lolland og Falsters kommuner angående alle de forskellige retskrivningsmæssigt udfordrende stednavne på øerne, herunder itse-navnene, men sognerådene svarede konsekvent afvisende tilbage i forhold til de anbefalede ese- og esse-staveformer; alle steder ville man beholde sit ‑itze. Dog foreslog sognerådet i Tillitse, som det eneste, den militærkartografiske form ‑itse, hvilket herefter synes accepteret af Stednavneudvalget som et tåleligt kompromis. Dette blev meddelt Statsministeriet i et brev af den 31. maj 1934 og publiceret på den officielle retskrivningsliste for stednavne på Lolland, Falster, Fyn og Bornholm af 1938.

Stednavneudvalgets historiske og fortsat gældende modvilje mod z-formen skyldes altså, at z efter udvalgets opfattelse ikke er et naturligt hjemmehørende bogstav i dansk sprog. I flere af de udsendte breve til kommunerne i 1934 anføres det endda eksplicit, at itze-formen kunne give et uheldigt indtryk af, at navnet var tysk! Og med de slesvigske krige og Sønderjyllands genforening i frisk erindring, samt Tysklands oprustning i 1930'erne, var tyskklingende staveformer af danske stednavne ikke voldsomt populære i samtidens Danmark.

Til trods for indførelsen i 1938 af en officiel staveform på ‑itse har der for de fleste involverede lokaliteter siden hen fortsat også eksisteret en sideløbende lokal brug af itze-former, der af mange opfattes som mere oprindelige. Dette gælder pudsigt nok ikke mindst i Kramnitse, hvor itse/itze-formerne som helhed jo ellers er et forholdsvis nyt fænomen. På grund af den fortsatte de facto-eksistens af divergerende staveformer og en udtrykt lokal præference for itze-formen, ansøgte Lolland Kommune i 2017 Stednavneudvalget om en ændring af de i kommunen beliggende bebyggelsesnavne Kramnitse, Tillitse og Kuditse til Kramnitze, Tillitze og Kuditze.

Den 30. august 2018 kunne Stednavneudvalget så meddele Lolland Kommune, at udvalget herefter vil indstille til Kulturministeriet, at kommunens ansøgning imødekommes.

Johnny G.G. Jakobsen