Skorstengaard

Kan man hedde Skorstengaard? Svaret er ja, men det er et overraskende navn selv for en navneforsker, og umiddelbart kunne man måske forledes til at tro, at det var tale om et spøgefuldt navn til et sted, hvor der bor en storryger eller måske en lang, tynd person. Men forklaringen er en helt anden.

Ifølge Danmarks Statistik er der i 2012 hele 111 personer med efternavnet Skorstengaard mod 14, der hedder Skorstensgaard. I Danskernes Navne kan man finde lidt flere belæg på navnet brugt som mellemnavn, samt oplysning om navnets geografiske udbredelse i 2005. Man kan desuden se, at der er eller har været enkelte navnebærere med -gaard stavet med bolle-å, samt en isoleret forekomst af navnet stavet Skorsteengaard.

De mange navnebærere overrasker – men det er heller ikke sandsynligt, at alle navnebærerne tilhører én og samme slægt på trods af det pudsige efternavn. Ifølge Postadressebogen 1915 var der en Skorstensgaard i Ollerup Sogn på Sydfyn, én i Thorning Sogn i det centrale Jylland, én i Vroue Sogn syd for Skive, og endelig findes Skorstensgaarde som stednavn i Ingstrup Sogn nær Løkken i Vendsyssel. Til postadressebogens navne må føjes Skorstensgaard og Lille Skorstensgaard i den sydøstlige udkant af Brønderslev.

De ældste spor af navnet Skorstensgård finder man i slutningen af 1600-årene, fx en omtale af fæstegården Skorstensgaard i Ingstrup. Det topografiske værk Trap Danmark omtaler en nedlagt fæstegård Skorstensgården i Vester Hassing Sogn nord for Limfjorden, der nævnes i markbogen fra 1683. Skorstensgård i Brønderslev nævnes ifølge C. Klitgaards bog om købstadens historie første gang i 1723.

Skorstene og lyrer

Men hvorfor hedder en gård så overhovedet Skorstengaard? Forklaringen må søges i den gamle almuekultur, hvor det i mange områder af Jylland var en luksus at have en skorsten i de fattige hedegårde. Derfor var det nærliggende at navngive sognets første gård med skorsten efter den nymodens indretning.

Traditionel gård med lyrehul. Over hullet ses en såkaldt træhat, der kunne dreje efter vinden og lede røgen bort.

Før skorstene blev allemandseje, måtte man løse indendørs opvarmning og madlavning på anden vis, nemlig ved et åbent ildsted – arnen eller arnestedet – i gårdens centrale rum og et taghul ud til det fri, hvor røgen kunne slippe ud. Denne traditionelle byggeskik går i al fald tilbage til jernalderen, og hullet til røgen i taget kaldes 'lyre'. Der er faktisk også danskere, der hedder Lyregaard, og dette efternavn er altså ikke spor lyrisk. Lyregaard afspejler derimod, at gårdene med lyreåbning med tiden blev sjældne og afspejlede stedets fattigdom og nøjsomhed, altså det modsatte navngivningsmotiv i forhold til Skorstensgård.

På samme måde var gårde bygget med teglsten også så nyskabende, at det kunne være navngivningsmotiv. Der findes en hel del Teglgårde rundt omkring i landet, og Danmarks Statistik opregner 137 personer med efternavnet Teglgaard og ni med navnet Teglgård i 2012. Mere almindelig er den ældre stavemåde af dette navn, Theilgaard og Tejlgaard, med tilsammen 365 navnebærere i 2012. Mange af disse navne peger formentlig tilbage til den ældre betydning af ordet, hvor en 'teglgård' betegner et teglværk.

Som et kuriosum skal det tilføjes, at Blikhus, som optræder flere steder i landet, og som sigter til bygninger med bliktage, ikke har afsat spor i de danske efternavne. Det skyldes formentlig, at gårdnavne først og fremmest blev taget i anvendelse som efternavne i kølvandet på Danmarks første navnelov fra 1904, og at de fleste tage af blik ført er lagt nogle årtier senere.

PS. I en mail fra 2. juni 2012 oplyser Frank Skorstengaard, at slægtsnavnet stammer fra en gård ved Thorning ved Kjellerup nord for Silkeborg. Hans mors slægtsforskning har vist, at alle med navnet Skorstengaard (eller afarter som Skorstensgaard eller med bolle-å) er i familie med hinanden. Frank bekræfter, at gården var den første i området som fik skorsten. Derfor er navnet også uden 's' i midten, når man "skulle op på skorstengaarden". Gården ligger der i øvrigt endnu.