Ramløse – slet ikke et navn til frisk vand – Københavns Universitet

navn.ku.dk > Månedens navn > Ramløse – slet ikke et...

01. oktober 2018

Ramløse – slet ikke et navn til frisk vand

Månedens navn

Det nordsjællandske Ramløse er knap så kendt som det sydsvenske Ramlösa, men navnenes oprindelse er ens – og oprindeligt har de ikke ligefrem hentydet til frisk og perlende vand. Samtidig er de begge et eksempel på en navnetype som hører til de allerældste vi kender.

En flaske Ramlösa fra 2008. Billede fra Wikipedia.

Den nordsjællandske bebyggelse Ramløse ligger lige nord for Arresø, og den gør med sine ca. 1600 indbyggere ikke det store væsen af sig. Det samme kan man ikke rigtigt sige om den svenske navnefælle som via Aktiebolaget Ramlösa Hälsobrunn hvert år sender over 80 millioner liter mineralvand på markedet, ikke mindst det danske. Selve bebyggelsen Ramlösa er dog ikke ret påfaldende i sig selv, men indgår i dag som en bydel i Helsingborg.

Aftapningen af mineralvand går tilbage til 1707, og det giver jo navnet på foretagendet en vis historisk ælde, men det er faktisk en meget beskeden ælde i forhold til det langt ældre sprogstof som indgår i de to byers navne.

Forleddet i de to navne kendes hverken i nudansk eller gammeldansk sprog, men i svensk findes et dialektord ramm  som betyder'fugtig eng' eller 'sump', og ordet går formentlig tilbage til dengang hvor sproget i Norden var ét fælles sprog. Denne lidt mudrede sag, som ikke ligefrem giver associationer til kildevand, er så sammensat med efterleddet -løse.

Ramløse gadekær
Ramløse gadekær i februar 2010. Beskåret billede fra Wikipedia.

Om efterleddet -løse har der gennem tiden være mange meninger blandt navneforskere, endda rigtigt mange, men i dag er der nogenlunde konsensus om at ordet er beslægtet med ordet lys, og at det som led i stednavne må have betydet noget i retning af 'lysning, åbning'. Navnet Ramløse må altså oprindeligt have betydet "lysningen ved den fugtige eng/sump".

Den oplagte omtolkning

I forhold til vores nutidige sprog er det mere oplagt i stedet at tolke endelsen -løse som udtryk for en mangel, og i Danmark er der dannet en del stednavne med netop den betydning af endelsen. Ofte er de dannet som noget der ligner en grovkornet spøg, og eksempelvis har navngivninger som Sengeløse og Brødløse næppe været specielt pænt ment, men må have sigtet til fattige forhold.

De ældre -løse-navne er i det nuværende Danmark koncentreret på Øerne, primært på Sjælland, men findes også i det sydlige Sverige. Data er fra Danmarks Stednavne; de grå prikker indikerer at man kun kender navnets omtrentlige placering.

Af de -løs(e)-navne som indikerer en mangel, er kun en mindre del navne på bebyggelser, mens størstedelen kendes som marknavne. De må være en hel del yngre end dem som angiver en lysning, og de er sandsynligvis dannet på et tidspunkt hvor betydningen af de gamle -løse-navne for længst er gået tabt. Den kronologiske forskel ses blandt andet ved at de yngre navnes forled er forholdsvist enkle at identificere og ofte stadig er levende i sproget.

Forleddene i de ældre -løse-navne indeholder derimod særdeles gammelt ordstof som er sværere at identificere, da ordene allerede før historisk tid er gledet ud af sproget, og man regner med at brugen i stednavne af -løse i den gamle betydning er stoppet helt tilbage i jernalderen, måske omkring år 500 eller 600. Forleddet i Ramløse er et eksempel på et ord der er så gammelt at vi slet ikke har det overleveret i dansk – altså ud over netop i navnet. Og når ordet i forleddet ikke kendes fra middelalderens skriftlige dansk, må man, som i tilfældet ramm,  til nabosprog eller dialektord for kunne give et holdbart bud på hvad det har betydet som stednavneelement.

Et andet træk ved de gamle navne kan være at efterleddet gennem tiden er blevet svært genkendeligt. I en del gamle -løse-navne skrives endelsen i dag som -else, eksempelvis i Slagelse, Lindelse og Tyvelse, og man må til de middelalderlige skriveformer for at kunne se at der er tale om et oprindeligt -løse-navn.

Mens de ældre -løse-navne er koncentreret på Øerne, er de yngre navne, hvor efterleddet sandsynligvis udtrykker en mangel, mere hyppigt forekommende i Jylland. Data stammer også på dette billede fra Danmarks Stednavne. Bemærk at  der er relativt mange af prikkerne som er grå, hvilket indikerer at vi kun kender den omtrentlige placering af navnet. Udbredelsesmønsteret kan endvidere være fortegnet af at vi kender relativt mange stednavne fra Sønderjylland og det sydlige Fyn pga. særligt omfattende registreringer af mark- og naturnavne i de områder.

Der findes også ikke-sproglige argumenter for at navnene på -løse – altså dem som indikerer en lysning – er meget gamle. Blandt andet bruges de som navne på landsbyer som i vores ældste skriftlige kilder er relativt store, og de samme landsbyer fik i den tidlige middelalder sognekirker. Begge dele antyder at der er tale om kernelandsbyer som allerede dengang havde eksisteret længe.

Det samme antydes af at man relativt ofte har gjort arkæologiske fund fra forhistorisk tid ved -løse-bebyggelserne, og i Ramløses omgivelser har man både fundet gravhøje fra bronzealderen og en nedgravet sølv- og guldskat fra vikingetiden. Bebyggelsen ved Ramløse kan altså muligvis spores helt tilbage til dengang for 2.000-3.000 år siden hvor Arresø stadig havde forbindelse til Kattegat og var en lavvandet fjord, men om navnet må vi nøjes med at sige at det nok er dannet før år 500-600.

Såvel det nordsjællandske Ramløse som det sydsvenske Ramlösa – fra det gamle danske kerneland Skåne – hører altså til de bebyggelsesnavne som vi kan rubricere blandt de ældste vi kender til. Og mens ingen af byerne er store byer i dag, kan man altså ikke læse ud af deres navne at de skulle mangle noget.

Bo Nissen Knudsen