1. februar 2013

Irma

I starten af januar kunne diverse medier berette, at forældre nu i stigende grad får lov til at give deres børn firmanavne som for eksempel Matas, Silvan og Arla. Omvendt kan et navn også gå fra at være personnavn til at blive firmanavn – og det kan navnets karriere som personnavn komme til at lide under. Det gælder eksempelvis for et pigenavn, som er blevet til navnet på et supermarked.

Færre Irma’er år for år

I dag er der knap 1800 Irma’er i Danmark. Altså kvinder og piger ved navn Irma, ikke supermarkeder. Og der bliver færre for hvert år, der går. Navnet Irma – en tysk kortform til navne, der begynder med Irm- (som Irmelin og Irmgard) – har godt nok været svagt stigende på listen over populære navne til nyfødte de seneste år, men der er stadig højst en håndfuld småpiger om året, der får navnet.

Og de håndfulde kan ikke hamle op med det antal Irma’er, der forsvinder. I 2012 var der for eksempel 58 færre Irma’er end i 2011, hvilket giver god mening, når man tænker på, at navnet opnåede sin største popularitet i 1920’erne og 1930’erne.

Selvom Irma umiddelbart ser ud til at have, hvad der skal til for, at et pigenavn kan blive populært i disse år, kommer det altså slet ikke op på siden af populære navne, som det ellers ligner. Tænk bare på navne som Emma, Ida og Selma, som er blandt de allermest brugte, når forældre vælger navne til små piger i dag.

Associationer til indkøbsvogne og letmælk

Foto af Irma-butik

Irma-forretning på Jagtvej i København. (Fotograferet af Bent Jørgensen i 1969).

Den sandsynlige forklaring på, at navnet Irma ikke i samme grad er inde i varmen hos nybagte forældre, findes i den historie, der tog sin begyndelse i 1886. Her åbnede Carl Schepler en butik på Ravnsborggade på Nørrebro i København med ordene smør, æg, mælk og margarine skrevet på facaden. I 1903 åbnede Schepler endnu en butik på Frederiksberg, og senere fulgte flere butikker efter.

I dag er de få butikker blevet til en lang række supermarkeder, der alle bærer navnet Irma og er placeret på Sjælland og for nogle enkeltes vedkommende i Jylland. Og at vi i dag forbinder navnet Irma med indkøbsvogne, økologisk letmælk og 10 bananer for en tyver, har helt sikkert en del af skylden for, at der bliver færre Irma’er år for år – på trods af, at navnet ellers ligner et, der kunne være på top 10 i disse år.

Inspiration fra OMA

Men hvorfor var det overhovedet et pigenavn, der kom til at pryde det i dag så velkendte supermarkeds facader? Det har der været flere forskellige bud på. Ét har været, at grundlæggeren Carl Schepler skulle have kendt en kvinde ved navn Irmgard eller Irma. Et andet bud går på, at det er kort for Independent Retail Merchants Association.

Sandheden er dog snarere, at navnet Irma opstod, da der i 1907 skulle laves reklameskilte til butiksfacaderne, og man blev inspireret af Otto Mønsteds margarine-mærke OMA (en forkortelse for Otto Mønsted Aarhus). Da Carl Schepler forhandlede fabrikanten Johannes Rasmussens MArgarine, blev navnet JRMA en realitet (tidligere skelnedes der ikke konsekvent mellem I og J). Før Irma-navnet rigtigt slog an, brugte Carl Schepler i øvrigt bynavne til forretningerne, således at én hed Paris, en anden hed New York og så videre.

Irma-pigen hed Else

Det var også i 1907, at den Irma-pige, der stadig i høj grad forbindes med supermarkedskæden, blev født. Det var dog ikke en Irma, men en Else, der blev brugt som model. Nemlig Else Greiffenberg (født i 1904), der var datter af arkitekten Sofus Greiffenberg, som skabte den lyshårede Irma-pige med den blå kjole.

Navnebasen Danskernes Navne kender til omkring 4500 piger, der i løbet af de følgende 100 år blev navngivet Irma, og altså flest i 1920’erne og 1930’erne. Inspirationskilden Oma har i øvrigt også været brugt som pigenavn, men har – indtil videre – aldrig rigtigt slået an.

Katrine Kehlet Bechsgaard