01. oktober 2019

Hjelmslev – et berømt navn med mindre kendt oprindelse

Månedens navn

Den verdenskendte danske lingvist Louis Hjelmslev ville være blevet 120 år den 3. oktober 2019. Baggrunden for hans efternavn er mindre kendt, men involverer både jernalderkrigere, forsvundne bebyggelser og statslige indgreb i befolkningens navne.

Louis Hjelmslev som portrætteret i Den Store Danske.

Louis Hjelmslevs fødenavn var Louis Trolle Petersen, men som 4-årig fik han i 1903 efternavnet Hjelmslev – måske uden at bemærke navneskiftet selv. Det var ikke helt sjældent at folk skiftede efternavn ved 1900-tallets begyndelse, ikke mindst hvis man bar et -sen-navn, og det skal vi vende tilbage til. Først skal vi se nærmere på selve navnet Hjelmslev.

Det lyder som et stednavn, og det er det også, men en bebyggelse ved navn Hjelmslev kendes ikke fra de ældste kilder. I Kong Valdemars Jordebog fra 1231 findes imidlertid formen Hialmæslefhæreth for det østjyske Hjelmslev Herred, og herredsnavnet afslører, at der engang må have ligget en central bebyggelse i området kaldet Hjelmslev. Nogle yngre beretninger og lokaliteten Hjelmslev Hus tyder på, at bebyggelsen lå i Dover Sogn nær Ry.

En meget gammel navnetype

Efterleddet ‑lev kendes fra mange andre stednavne, og navnetypen hører dateringsmæssigt til det ældste lag af danske bebyggelsesnavne. De er dannet i den periode, som inden for arkæologien kaldes jernalderen, og som inden for sproghistorien betegnes som den urnordiske periode. Stednavne med efterleddet ‑lev er formentlig dannet i perioden ca. 300-800 e.v.t. Ofte er forleddet et personnavn, og de gamle -lev-navne er også en af hovedkilderne til viden om personnavne fra urnordisk tid.

Fordeling af -lev-navne inden for det nutidige Danmark. Bemærk, at der findes ganske få -lev-navne i områder, som i jernalderen var karakteriseret af hede (Vestjylland) eller af skov (Sydfyn og Nordsjælland). Uden for Danmark finder der kun ganske få navne af -lev-typen i det sydlige Sverige og Norge, og typen findes ikke i Danelagen. Data fra danmarksstednavne.dk.

Efterleddet -lev repræsenterer et ord, som er beslægtet med nutidens verbum at levne. Ordets betydning har historisk at gøre med at efterlade eller overlade (noget til nogen), jf. også det engelske verbum leave, men det er omdiskuteret, om personen, som optræder som forled, var giver eller modtager af det navngivne lev. Måske afspejler -lev-navngivningen en i samtiden ny måde at fordele ejendom på, som man gennem sit hverv gjorde sig fortjent til.

I middelalderens dansk findes et substantiv, gammeldansk lef, som nok er identisk med det lev, som er efterled i de langt ældre stednavne. Ordet lef kendes dog kun fra få sammensatte substantiver, bl.a. kongelev og oldelev. Kongelev betød rimeligvis 'ejendom overladt kongen', mens oldelev betød 'nedarvet ejendom'. Den almindeligste oversættelse af stednavnets efterled er derfor 'arvegods'.

Pragthjelm i jern og bronze fra Vendeltiden (550-793 e.v.t.) fundet i Uppland, Sverige. Måske er det den type hjelme, som datidens Hjalmar'er har fået (halvdelen af) deres navn fra. Billede fra Wikipedia.

Forleddet i Hjelmslev – eller altså Hialmæslef  i den tidligste kendte form – er formentlig en genitivform af mandsnavnet Hjalmar. Som mange af jernalderens personnavne består navnet af to led, kaldet et ditematisk navn. Forleddet i Hjalmar må være identisk med nudansk hjelm, men efterleddet er vanskeligere at identificere, fordi flere forskellige ord kan være i spil: urnordisk *gaizaz 'spyd', *harjaz 'hærfører, kriger' eller *warjaz '(den som) beskytter'.

Det er en gammel og tilbagevendende diskussion, på hvilken måde toleddede personnavne bar en betydning. Var der en betydningsmæssig relation mellem leddene? Eller skulle de opfattes som led, der kunne sammensættes frit,  hvor de valgte to ord repræsenterede egenskaber, man ønskede at knytte til den navngivne person (kaldet variationsprincippet). Svaret er sikkert "både og". Hjalmar i betydningen "hjelm" + "spyd", "hjelm" + "kriger" eller "hjelm" + "beskytter" tolkes almindeligvis som personnavne, men et navn som Hjelmkriger kan have basis i en appellativ betegnelse for en særlig type kriger, en hjelmkriger. Stednavnet Hjelmslev kan således betyde "Hjalmars arvegods" – eller muligvis "(embeds)gods overladt hjelmkrigeren".

Del af en bølge af navneskifter

Det var næppe overvejelser om ditematiske mandsnavne og jernalderens stednavnetyper, som optog den 4-årige Louis Trolle Petersen – eller resten af familien – før navneskiftet til Hjelmslev i 1903. Louis havde fået navnet Trolle efter sin mor og navnet Petersen efter sin far Johannes Petersen, bedre kendt som Johannes Hjelmslev, professor i matematik på Københavns Universitet.

Johannes Hjelmslev som afbildet i sin nekrolog i Acta Mathematica, skrevet af Harald Bohr.

Johannes Petersen var søn af en sadelmager, og på den måde passer navneforandringen godt ind i, hvad der synes at være en tendens omkring år 1900: Det var ofte unge ambitiøse mænd (og til dels kvinder), der avancerede i samfundet (åndeligt, kulturelt eller akademisk), som tog navneforandring. Af et biografisk notat fra Københavns Universitets arkiv (Institut for Matematiske Fag) fremgår det dog, at navneforandringen var praktisk motiveret af et navnesammenfald med en anden dansk matematiker i tiden, Julius Petersen (J. Petersen).

Så motivet var måske blot at undgå forveksling, og dermed fulgte familien datidens statslige opfordringer til at få udskiftet de stereotype -sen-efternavne med et efternavn med særkende. Det var simpelthen vanskeligt for myndighederne at identificere enkeltindivider i en samtid, hvor uendeligt mange hed det samme, og man endnu ikke havde opfundet CPR.

Mange af de tilvalgte efternavne var identiske med navnet på den gård eller landsby, den enkelte stammede fra. Forfatteren Jeppe Jensen antog således navnet Aakjær efter den landsby han voksende op i. I øvrigt på fattiggården. Johannes Hjelmslev kom fra landsbyen Bjertrup i Hørning Sogn, beliggende i Hjelmslev herred, og han kunne passende have antaget navnet Bjertrup. I stedet valgte han altså det herredsnavn, Hjelmslev, som var knyttet til hans hjemsted.

Det kan være tilfældigt, at Johannes Pedersen valgte netop herredsnavnet som efternavn, men mon ikke det alligevel har klinget noget mere eksklusivt end det beskedne torp-navn Bjertrup. Årsagen kan også være, at en anden person eller familie allerede førte Bjertrup som efternavn.

Herrederne er en saga blot, efter at de blev nedlagt som administrativ enhed i 1919, og på sin vis er Hjelmslev-navnet det også. Johannes gav sit erhvervede efternavn videre til sønnen Louis, og de to videnskabsmænd har givet stednavnet Hjelmslev ære og værdighed for eftertiden. Men navnet forbliver et historisk relikt, for hverken Louis eller hans broder fik børn, og ingen har videreført efternavnet.

Rikke Steenholt Olesen