1. december 2021

Gunder – kvinde- eller mandsnavn?

Månedens navn

De fleste vil i dag sikkert opfatte Gunder som et drengenavn, men det har faktisk været brugt som pigenavn i Danmark siden middelalderen.

Den 1. januar 2021 var der 15 mænd og 21 kvinder i Danmark der bar Gunder som første fornavn. De enslydende navneformer Gunnar og Gunner blev til gengæld kun båret af mænd og i langt større antal: Gunnar 3.588 mænd og Gunner 890 mænd. Tilsvarende er Gunder pr. 31. maj 2021 godkendt som både drenge- og pigenavn (unisexnavn), mens Gunnar og Gunner kun er godkendt som drengenavne.

Unisexnavne

Det er en kendt sag at Familieretshusets liste over godkendte unisexnavne er vokset i de senere år. Mange nutidige danske unisexnavne er kommet fra andre lande, men der findes også en række ældre hjemlige navne med rødder i vikingetiden, som er blevet unisexnavne i Danmark for flere hundrede år siden på grund af det danske sprogs udvikling, hvor forskellige navneformer faldt sammen i den samme form.

Hertil hører Gunder som de fleste i dag sandsynligvis vil mene er et drengenavn, men det har faktisk været brugt som pigenavn siden middelalderen og hører derfor ikke til den nye tendens til flere unisexnavne, men derimod til en meget lang kontinuerlig navnebrug i Danmark.

Stamtræ for Gunder
Udviklingen bag de to oprindeligt forskellige navnes sammenfald i samme form, unisexnavnet Gunder, med stavevarianterne Gunner og Gunnar, samt hvordan navnene er endt med at blive brugt i nutiden.

Fornavne i dansk middelalder

I middelalderen ændrede dansk navneskik sig drastisk med de mange nye navne som kom med kristendommen. Navne på helgener og bibelske personer blev så udbredte at der ved middelalderens slutning kun var 5-10 % af navnebærerne som bar gamle nordiske navne, og procenten bliver kun så høj når man tæller de nordiske helgennavne Ole, Knud og Erik med.

I skyggen af de mange kristne navne lykkedes det nogle gamle nordiske navne at overleve gennem middelalderen og op i tidlig moderne tid. Nogle af disse forsvandt, mens andre klarede skærene længere frem i tiden og enkelte helt frem til nutiden.

Nordiske navne i Danmark

I dag bruges en lang række nordiske navne, men hovedparten af disse navne skyldes den såkaldte Nordiske Navnerenæssance som var en navnemode i begyndelsen af 1800-tallet, hvor romantikkens litteratur om den nordiske fortid inspirerede til nye fornavne som fx Hakon og Gunhild. Disse nye navne var islandske navneformer med en let tilpasning til det danske sprog; de gamle danske former af disse navne, Hagen og Gunnel, blev ikke lige så populære på den tid.

Gunder som mandsnavn

Et af de "genindlånte" nordiske navne fra 1800-tallet er mandsnavnet Gunnar. Denne form med -a- i den sidste, tryksvage stavelse er ikke oprindelig dansk, da alle tryksvage vokaler blev svækket til schwa [ə] – ofte skrevet med et -e- – i middelalderen. Derfor er den oprindelige danske form af dette mandsnavn Gunner.

I middelalderen faldt -nn- og -nd- sammen i en n-lyd, og ord som hånd og binde fik udtale uden d-lyden, men man blev ved med at bruge -nd- i skriften ofte også hvor den sproghistorisk ikke hører hjemme. Derfor kunne Gunner også ind imellem staves Gunder.

Gunder som kvindenavn

Kvindenavnet Gunder er en dansk udvikling af det navn som på ældre vestnordisk har formen Gunnvǫr. I nutiden er formerne Gunvor og Gunver velkendte i Danmark, men de repræsenterer – ligesom Gunnar – 1800-tallets indlånte former. I dansk mistede navnet allerede tidligt i middelalderen v'et, og navnet fik formen Gunnur. Herefter blev det tryksvage -u- svækket til schwa [ə]. Dermed blev navnets form identisk med mandsnavnet Gunner og kunne i lighed med dette også skrives med -nd-.

Udsnit fra arkivalier.dk
Kvindenavnet Gunder repræsenteret i tre generationer i samme familie (understreget med rødt). Billedet viser 10. familie i Lunde Sogn som i 1787 bestod af forældrene Christian Sørensen (45 år) og Gunder Jensdatter (42 år), børnene Jens (14 år), Mette Marie (10 år) og Gunder (8 år) samt konens moder Gunder (72 år). Bearbejdet udsnit af folketællingen fra 1787 i Lunde Sogn, Vester Horne Herred, Ribe Amt. Billede fra Arkivalier Online

Gunder i Danmark i tidlig moderne tid

Kilder fra 1700-tallet og senere viser at de oprindeligt to forskellige navne bruges i den samme form som et relativt sjældent navn til både kvinder og mænd. Således indberettes det 10 gange som et sjældent fornavn i de såkaldte Jessenske Relationer som blandt andet opregner sjældne fornavne i 1740'erne. De ti gange navnet er indberettet, er det to gange som mandsnavn, fire gange som kvindenavn, 3 gange som unisexnavn og én gang hvor kønnet ikke er meddelt.

I Rigsarkivets Dansk Demografisk Database kan man søge i de ældste danske folketællinger og derved også få indblik i navnebrugen gennem flere hundrede år. Den ældste landsdækkende folketælling med navne på alle landets indbyggere er fra 1787, og her finder man navnet hos 276 navnebærere:

  • 236 i formen Gunder (124 kvinder, 112 mænd)
  • 39 i formen Gunner (12 kvinder, 27 mænd)
  • 1 Gunnar (en mand)

Gunder i nyere tid

I folketællingen fra 1845 er Gunder blevet forstærket som kvindenavn på bekostning af mandsnavnet. Af de i alt 296 navnebærere af de forskellige stavevarianter af navnet er 239 kvinder, og stavemåden Gunder er dominerende:

  • 271 Gunder (230 kvinder, 41 mænd)
  • 22 Gunner (7 kvinder, 15 mænd)
  • 3 Gunnar (2 kvinder, 1 mand)

Det billede er fuldstændigt forandret når vi kommer frem til nutiden. Gunnar/Gunner blev et modenavn for mænd i 1910'erne og 1920'erne, og disse to stavemåder af navnet havde henholdsvis 3.963 (Gunnar) og 979 (Gunner) mandlige navnebærere pr. 1. januar 2019, og ingen kvinder bar på det tidspunkt navnet i disse stavemåder som første fornavn.

Stavemåden Gunder havde kun 43 navnebærere i 2019, og de repræsenterede 28 kvinder og 15 mænd. Det vil altså sige at navnet Gunder som med stavevarianter har været et unisexnavn siden middelalderen, omkring år 1900 delte sig på en sådan måde at de grafiske varianter Gunnar og Gunner som tidligere var relativt sjældne stavevarianter af Gunder, blev mandsnavne, mens den tidligere mest udbredte stavemåde, Gunder, fortsat er et unisexnavn.

Som nævnt ovenfor afspejler denne opdeling af stavevarianterne sig i nutidens navneregulering: Gunder er godkendt som unisexnavn i Danmark, mens Gunnar og Gunner kun er godkendt som drengenavne på trods af at alle de tre stavemåder gennem flere hundrede år har været stavevarianter af hinanden.

Flere navne har en tilsvarende historie

Eksemplet med Gunder som på grund af middelalderens lydlige ændringer i dansk blev et unisexnavn, er ikke enestående i Danmark. Der er flere eksempler på at oprindeligt forskellige mands- og kvindenavne i middelalderen faldt sammen i enslydende navne. Det gælder eksempelvis også Helle og Bodel som man kan læse mere om i artiklen The continuity of Viking Age names in Denmark – 18th-century evidence of long-lasting survivors (læs i pdf-format).

I artiklen behandles også andre navne med rødder i vikingetiden som overlevede i små lommer rundt omkring i Danmark på trods af det massive pres fra kristendommens navne, fx Gorm, Gye og Gundel.

Birgit Eggert