Græsted – et oprindeligt skovnavn i forklædning

Navnet Græsted havde i udgangspunktet intet at gøre med efterleddet sted, og dermed deler Græsted skæbne med Hørmested som vi så på i sidste måneds navneklumme.

Navnet er oprindeligt dannet med efterleddet -holte. Det kan man se af det ældste kendte kildebelæg fra 1299 som skrives Gresholte. Ordet holt betyder 'lille skov', men det gik for en stor del ud af det danske sprog i tiden efter landboreformerne omkring år 1800 og blev kun bevaret i dialekter efter det. I forskellige bøjningsformer og i pluralis kan holt få formen holte.

Navne med efterleddet -holt findes spredt i hele Danmark, men de er hyppigst i områder som har haft en vis skovbevoksning i ældre tid. Det gælder for eksempel i Nordsjælland og i Vendsyssel.

Fra Græsholte til Græsted

Følger man navnet Græsted i den skriftlige overlevering op gennem tiden, ses det hvordan navnets efterled har skiftet form.

1299 Gresholte > 1351 Gressolthæ > 1465 Greste > 1493 Græsted

Som det fremgår, skete udviklingen fra den oprindelige navneform til det Græsted vi kender i dag, over en periode på 200 år i middelalderen. Formen er opstået ved at der først er sket et svind af -h-, det kan ses i det andet kildebelæg ovenfor.

Hvad man ikke kan se direkte i den skriftlige overlevering, er hvordan formen svarende til Græste efterfølgende opstod. Men ud fra viden om lydlige udviklinger i middelalderen og om udviklingen i andre holt-navne er det sandsynligt at o-vokalen er blevet svækket og efterfølgende er forsvundet helt. Derved er der opstået en trekonsonantgruppe -slt- hvor den midterste lyd er faldet væk.

Det er en generel udvikling i trekonsonantgrupper i dansk i middelalderen. Herved er opstået formen Græste, som afspejles af 1465-formen, og det er denne form som er blevet omtydet til at have endelsen -sted, og navnet er derefter nedskrevet som Græsted.

Navnets forled er plantebetegnelsen græs, og det udlydende -s i græs har medført at efterleddet har kunnet blive omtolket til ‑sted. Var dette -s- der ikke, ville der ikke have været grundlag for omdannelsen. Derfor skyldes navnets omdannelse ikke efterleddets udvikling alene, men sammenstillingen af de to specifikke forled og efterled.

Flere nedslidte holt-navne i Nordsjælland

Græsted er imidlertid ikke det eneste nordsjællandske holt-navn som har ændret form. En del af de danske holt-navne har ikke blot svind af h, men også svækkelse af efterleddets vokal fra fuldvokalen o til svagtryksvokalen schwa [ə], som det også forudsættes for Græsted ovenfor.

Det ses i kildeformer med endelser på -elt(e) som findes flere steder i landet, men i det nordsjællandske område har navne med denne udvikling været så udbredte at endelsen er blevet almindelig, og navnene har beholdt denne form, til forskel fra andre steder hvor navne med denne udvikling ofte har fået restitueret efterleddet til -holt(e) igen.

Vi kan se tydeligt af de former der er overleveret til os på skrift, at udviklingen af velkendte nordsjællandske navne som de nedenstående ikke er en unik udvikling i enkeltstående navne, men at det derimod er en systematisk udvikling af ensartede lydforhold:

• Højelt: 1470 Hogholth > 1485 Høgholt, Høgolth > 1494 Høgylt > 1549 Høgelt.
• Høvelte: 1346 Høholt > 1524 Høwelt > 1688 Høfuiltgaard > 1844 Høveltegaard > 1945 Høvelte.
• Kirkelte: 1285 Kirkiiholt > c. 1500 Kerckolth > 1553 Kierckildt Skov > 1557 Kirckeholt > 1613 Kirckiltt > 1660–61 Kirchelt > 1882–83 Kirkelte.
• Plejelt: 1497 Plegholt > 1499 Plegiltt > 1688 Pleielt.
• Stevelt: 1436 Steghold > 1523 Steuelt.
• Toelt: [efter 1178] Toteholt > 1377 Thodolt > 1399 Thodeltt > c. 1500 Toolth > 1555 Toiilltt > 1688 Toueltsgaarde > 1768 Tuelt.

Vi kan se at svækkelsen af -holt(e) til -elt(e) er mest udbredt i 1500- og 1600-tallet. Et enkelt af de navne der har beholdt svækkelsen frem til nutiden, viser dog svækkelse allerede ca. 1400, altså nogenlunde samtidig med Græsted. De nordsjællandske navne der har beholdt svækkelsen til -elt(e) i den nutidige form, viser gennemgående svækkelsen lidt tidligere end navne der har fået restitueret efterleddet.

Et mønster som typeeksempel

De ovennævnte navne som i deres overlevering tydeligt viser at -holt(e) efter ensartede mønstre kan udvikle sig til -elt(e), kan tjene som model eller mønster til at sandsynliggøre at samme efterled oprindeligt har været til stede i navne som ikke har endelsen -holt(e) eksplicit i sin ældste overlevering.

Navne som ikke er overleveret i kildebelæg med efterleddet -holt(e) i sin fulde form, men som har udviklingsmønstre der ligner de sikre holt-navne med svækkelse af efterleddet til -elt(e), er derfor efter al rimelig sandsynlighed navne som oprindeligt er dannet med efterleddet -holt(e).

Således menes eksempelvis landsbynavnet Saunte også oprindeligt at have haft efterleddet -holte, men denne form er ikke overleveret. Udviklingen som ses i den skriftlige overlevering, ligner imidlertid i høj grad den vi ser for Græsted og de andre navne med udvikling til -elt(e).

• Saunte: 1520 Saffwintthe > 1588-89 Saffuente > 1688 Saundte > 1720 Sante > 1857 Saunte.

Det er svært at sige præcist hvorfor nogle navne ændrer form i højere grad end andre navne. Nogle gange skyldes det formentligt at navnene indgår i forbindelser med ord som sogn, kirke m.m. således at dele af navnet får meget svagt tryk som derved er mere udsatte for svækkelser og svind.

I det hele taget ses det ofte at navne ændrer sig mere end det øvrige sprog ændrer sig. Det skyldes måske at navne til en vis grad er løsrevet fra det øvrige sprog: Stednavne bruges primært til at referere til en specifik navnebærende lokalitet, og betydningen af de ord de indeholder, går hurtigt tabt. Derfor har de måske været mere udsatte over for sprogets lydlige udviklinger.

Birgit Eggert

Emner