Gothersgade – en kongelig forvirring

Udtalen af gadenavnet Gothersgade i København K er et spørgsmål som både nye og gamle københavnere kan strides om: Skal navnet udtales med å- eller o-lyd? Lad os først se på gadens og navnets oprindelse.

En ny gade i Ny København

Selve gaden blev anlagt i årene mellem 1650 og 1655, dvs. i en periode kort efter at kong Frederik 3. havde overtaget tronen efter sin far Christian 4. (død 1648). Christian 4. var som bekendt en geskæftig herre – ikke mindst i forhold til byplanlægning og byudvikling i København. Det var ham der stod for nedlæggelsen af den gamle, middelalderlige Østervold (1647), den del af Københavns bymure og volde hvis forløb Gothersgade delvis følger. Det var også ham der stod for planlægningen af hele bebyggelsesudvidelsen mod nordøst, området som blev kaldt Ny København.

Christian 4.s Ny København omfatter blandt andet Kongens Have, Nyboder, Kastellet, området omkring Amalienborg, Nyhavn og Kongens Nytorv.

Magten i navnet

I stednavne afspejles ofte magtforhold på et givent tidspunkt, fx når navne på jordbesiddere og stormænd indgår som forled i vores gamle bebyggelsesnavne fra jernalder, vikingetid og tidlig middelalder. Navngivning af steder er den dag i dag en magtpolitisk arena på såvel makro- som mikroplan. På mikroplan ses fx opkaldelse efter personer i gadenavne og på makroplan ses helt aktuelt at en nyvalgt amerikansk præsident som en af sine første handlinger beordrede omnavngivning af Den Mexicanske Golf – et internationalt og veletableret farvandsnavn – til Den Amerikanske Golf.

Planen for navngivning af de nye gader i 1600-tallets København havde også en politisk agenda, for i byplanen fra 1649 indgik den bestemmelse at de nye gader skulle opkaldes efter dels kongerigets besiddelser, dels magteliten. Konge og dronning er fx repræsenteret i gadenavne som Ny Kongensgade (siden Store Kongensgade) og Dronningensgade (siden Dronningens Tværgade).

Adel, borgerstand og gejstlighed er repræsenteret i gadenavnene Adelgade, Borgergade og Klerkegade. Kongeriget selv er repræsenteret i gadenavnet Rigensgade ('rigets gade', formen med n skyldes en ældre dansk kasusbøjning), og rigsfællesskabet med Norge er baggrunden for gadenavnet Norgesgade. Til denne kategori af gadenavne hører også Gothersgade, hvis forled vi skal vende tilbage til.

En kongelig navneforvirring

Navngivningen af gader i Ny København fremstår i kilderne noget kaotisk. De samme strækninger har ofte båret flere forskellige navne inden for relativt korte perioder, forskellige strækninger har båret de samme navne, og de blandes sammen med gadenavne fra middelalderbyen.

Ny Kongensgade (mellem H.C. Andersens Boulevard og Slotsholmen) er et kongeeksempel i det gaden siden anlæggelsen i 1660'erne har heddet både Slotsgade, Bryghusgade, Prindsensgade, Abbedgade og siden også Kongensgade bag Slottet inden navnet i 1683 landede på Ny Kongensgade.

Adjektivet Ny kom med tiden til at adskille den fra den middelalderlige Lille Kongensgade (som først fik sit Lille omkring år 1700) og den gade i Ny København som kom til at hedde Store Kongensgade.

Inden den kom til at hedde Store Kongensgade, havde den dog også heddet Gothersgade! Det hed den i en kort periode fra 1650 og ca. 13 år frem, mens den nuværende Gothersgade bar navnet Ny Kongensgade! Navnene blev byttet om omkring 1663, og Gothersgade har heddet Gothersgade siden, mens Store Kongensgade først for alvor fik sit Store slået fast i løbet af 1700-tallet, og sammenblanding med den nuværende Ny Kongensgade dermed ophørte.

Hvad betyder Gothersgade?

I gadenavnet Gothersgade indgår som forled folkebetegnelse goter som nogle vil kende fra den ældre kongetitel "de Venders og Goters (konge)". Folkebetegnelsen vender sigter til slaviske folkestammer som boede i områder langs østersøkysten, som den danske kongemagt havde eller mente at have suverænitet over (jf. også Vendersgade der løber parallelt med Gothersgade på den modsatte side af Frederiksborgvej).

Man kunne fristes til at tro, at betegnelsen goter tilsvarende sigter til de østgermanske goter, der invaderede Romerriget tilbage i folkevandringstiden, men betegnelsen har været brugt om forskellige folk, og her er der her tale om dem som boede på øen Gotland i Østersøen som var i kongerigets besiddelse frem til 1679. Beboere, som vi i dag vil benævne gotlændere. Gadenavnet betyder således 'goternes/gotlændernes gade'.

Så må det vel hedde Gothersgade med o!

Udtalen af forleddet i Gothersgade skulle man da tro svarer til den almindelige udtale af folkebetegnelsen goter, altså [ˈgoˀdʌsˌgæːðə], hvor o-lyden udtales med stød som i piloter eller depoter. De fleste københavnere vil dog insistere på at udtalen er å-agtig og uden stød, svarende til o-udtalen i godter eller skotter, altså [ˈgʌdʌsˌgæːðə]. Den udtale stemmer faktisk overens med den ældste skriftform af gadenavnet, som ifølge Storbyens Stednavne er Gottersgadenn fra 1650.

Den å-agtige udtale er således en ældre og oprindelig udtale, mens en udtale med o svarer til nudansk udtale af substantivet goter. Man kan så slås om hvilken af de to der er korrekt, eller man kan forlade sig på at begge udtaler sådan set har sin ret.

Rikke Steenholt Olesen

Emner