Viborg Landstingsdom 1571

Nedenstående er en gengivelse af landstingsdommen mod Mogens Andersens hustru Abelone, baseret på J.L.A. Kolderup-Rosenvinge: Udvalg af gamle danske Domme, afsagte paa Kongens Retterting og paa Landsting, 4. Saml., Bind 3-4, 1845, s. 128-31.

Teksten er normaliseret (v. MLN) til en lidt mere moderne sprogform – se en ikke-normaliseret gengivelse nedenfor.

Sagen føres af Palle Mogensen Juel (Juel med lilje), se Dansk Adels Årbog 2000-2002 s. 531, gift med Anne Eriksdatter Lykke, se Dansk Adels Årbog 1903 s. 279.

1571. Viborg Landstingsdom, hvorved Nævningers Dom stadfæstes, som havde kendt en Коnе skyldig i Trolddom på grund af en medskyldigs udsagn, og fordi hun ikke efter stævning indfandt sig for at forsvare sig. Den medskyldige troldkvinde havde i øvrigt gentaget sit udsagn, såvel da hun tog sakramentet, som da hun var bragt på bålet.

Aksel Juel, Jørgen Lykke, Niels Skade, Baltzer Malthesøn, Hening von Hagen, Erik Kaas, Otte Banner, Jakob Seefeld, Niels Jenssøn, Niels Kaas, Ludvig Munk, Palle Gris og Gunne Skriver, gør alle vitterligt, at år 1571 lørdagen post dominicam quasi modo geniti [første søndag efter påske] på Viborg Landsting var skikket ærlig og velbyrdig mand Palle Juel [til Pallesborg, Landsdommer i Jylland, gift med Anne Lykke, Datter af Erik Lykke til Skovgaard og Fru Anne Кааs] til Strandet på den ene [side, dvs. som sagsøger]. Han havde her i retten indstævnet Christian Juel i Ørum, Niels Nielsøn i Rørum, og deres medbrødre [dvs. nævningerne] fra kirkenævnet over Abelone i Ørumgård på den anden side [dvs. som sagsøgte] at skulle stille her og fremsætte "deres ed og tov", således som de [tidligere] skulle have fremsagt og sværget over Mogens Andersøns hustru i Ørum omtalte Abelone for en trolddomsanklage.

Ligeledes havde han indstævnet omtalte Mogens Andersøn sоm afklaring på, om han kunne bevise eller beskylde samme mænd [i kirkenævnet for], ikke at have sværget retmæssigt. Herpå berettede omtalte Palle Juel hvorledes en [kvinde] ved navn Sophie Kiær offentligt skulle [have] erkendt at have været med til at "forgøre" hans hustru, den ærlige og velbyrdige frue Anne Lykke, samt at hun i den anledning var blevet fremstillet for retten, hvor hun skulle have røbet og forklaret, hvorledes omtalte Abelone var i ledtog med hende omkring at øve den nævnte trolddom over bemeldte fru Anne.

Tilståelsen faldt både første gang, og ligeledes efter hun havde modtaget det højværdige sakramente, samt da hun "var ved ilden". Her bekendte hun højt og tydeligt, hvorledes, omtalte Abelone med nogle flere havde været samlet med hende på heden og "forgjort" fru Anne.

[Palle Juel] fremlagde vidner og beviser på, at Abelone skulle være berygtet for trolddom, og ligeledes hvordan Sophie Kjær havde erkendt, hvorledes hun [dvs. Abelone] igennem fire på hinanden følgende nætter skulle have arbejdet på at "forgøre" fru Anne Palle Juuls mellem Hald og Ørum på heden. Ligeledes havde hun berettet, hvad deres "djævlenavne" var. Sophie Kjærs djævel hed "Gielster", og Abelones hed "Register". Endvidere stod han frem og fremlagde vidnesbyrd om, hvorledes Sophie Kjær både før og efter den dag, hun blev brændt, have været "bestandig" i sine ord.

Derpå kom her til stede den hæderlige og vellærte mand, hr. Jens Lauridsøn, sognepræst i Ørum. Han erklærede, at dengang han var hos Sophie Kiær og gav hende det højærværdige sakramente [formentlig syndsforladelse], samtidig at han havde forkyndt Guds ord for hende om at hun ingen måtte "pålyve" [dvs lyve om andre], da tilstod hun, at Abelone var med til at "forgøre" fru Anne Palle Juuls.

Ydermere gav omtalte Palle Juul til kende, hvorledes han, den dag Sophie Kiær blev brændt, havde sendt to mænd til hende [dvs. Abelone, med påbud] om at møde på tinget og komme "til ords" med Sophie Kiær, og om hun da kunne forklare sig mod hende [dvs. trolddoms-beskyldningen]. Hun havde dengang holdt sig hjemme og ville ikke konfronteres med omtalte Sophie Kiær.

Desuden fremlagde [han] et tingsvidne fra Fjends herredsting fra samme år, udstedt tirsdag post dominicam Judica [tirsdagen efter den femte søndag i Fasten], [hvori] otte mænd har svoret, at omtalte Palle Juul der med henblik på en tingsdom gav tilkende, at [han] havde ladet didstævne Mads Anderssøn og hans hustru Abelone med henblik på, at hun måtte komme sammen med Sophie Kiær "til ords" for at man desto bedre kunne erfare og vide, om Abelone var skyldig eller ej i selvsamme gerning, som Sophie Kiær havde beskyldt hende for, nemlig at hun var med til at "forgøre" fru Anne Palle Juuls. Dengang svarede Mogens Andersøn, at hans hustru havde andet at tage vare på end Sophie Kiærs snak, men siden erklærede han, at hun var syg og kunne ikke give møde den dag, hvor Abelone var lovligt indstævnet til Fjends herredsting.

Samme dag mødte Peder Murmester på sin egen og sine medbrødre, nævningernes vegne og med [kirkenævnets] fuldmagt. Han forklarede, at de på baggrund af dette "rygte" og forøvede "gerninger" har "påsværget" Abelones trolddomssag, som at han mente var lovlig og korrekt.

Derpå mødte omtalte Mogens Anderssøn, og [han] berettede, hvorledes han havde [påberåbt sig] nogle vidner overfor herredstingskriveren i samme sag og ikke endnu havde fået [lov til at fremføre] dem. Ligeledes sagde han, at han ville have haft en stævning over nævningerne til et andet tidspunkt, hvor de kunne have mødt, og [han] mente, at hans hustru skulle findes uskyldig i denne beskyldning.

Dertil svarede omtalte Palle Juul, at omtalte Mogens Anderssøn ikke havde [anmeldt] nogen vidnesbyrd hos skriveren, der kunne frikende hans hustru. Ydermere berettede [han], at han havde tilbudt Mogens Anderssøn [at få en] stævning over nævningerne den dag, de [var] indsvoret til at skulle møde på landstinget. Mogens Anderssøn ville ikke have stævning, hvormed mange flere ord derom blev vekslet imellem dem.

Da – efter tiltale, gensvar og sagens "lejlighed" samt fordi det af loven følger, at den som sigtes for trolddom skal forsvare sig med et nævn i kirkesognet. Og fordi "nævningene" af samme sogn er blevet indhentet og tilsiger, at omtalte Abelone enten at skal "skærre" [rense sig] eller skylde [ifalde straf], og de har ved deres ed kendt hende at være skyldig og "brödig" [have forbrudt sig] i trolddom. Og fordi Palle Juul har indstævnet og gennem to mænd ladet omtalte Abelone forkynde [at skulle møde] på tinget for at komme "til orde" imod Sophie Kiærs [!!], for at hun da kunne forklare sig mod hendes beskyldninger, idet omtalte Abelone har holdt sig hjemme og ikke ville lade sig fremstille og komme til orde med Sophie Kiær. På samme måde – fordi omtalte Palle Juel har tilbudt Mogens Anderssøn en stævning over nævningerne, og M. Anderssøn da ikke har villet modtage det [tilbuddet], og [fordi] han heller ikke har stævnet nogen imod nævningernes ed [edssvorne udsagn], da kender vi efter denne "tilgang" og "lejlighed" ingen "årsag" eller "tilfald" som taler imod imod denne ed, eller [som taler imod] at omtalte nævninger skulle kunne fælde den.

Ikke-normaliseret udgave

1571. Viborg Landtingsdom, hvorved Nævningers Dom stadfæstes, son» havde kjendt en Коnе skyldig i Troldom paa Grund af en Medskyldigs Udsagn og fordi hun ikke efter Stævning indfandt sig for at forsvare sig. Den medskyldige Troldqvinde havde iövrigt gjentaget sit Udsagn, saavel da hun tog Sacramentet, som da hun var bragt paa Baalet.

(D. 307).

Axell Juell, Jörgenn Löcke, Niels Schade, Baldtzer Malthesönn, Hening vonn Hagenn, Erick Kaas, Otthe Banner, Jacop Söfeld, Niels Jennsönn, Niels Kaas, Lodvig Munck, Palle Gris och Gundi Schriffver, giöre Alle vitterligtt, att Aar MDLXXI Löffverdagenn post dominicam quasi modo geniti (1) paa Viborg Landzthing vor schickett erlig oc velbyrdig Mand Palle Jull (2) till Strannditt paa thend ene och haffde hid i Rette steffnitt Christiernn Juli i Örum, Niels Nielssönn i Rörum, och thieris Mettbrödre, Kirckeneffnnd offver Apelone i Örumgordt paa thend anden Side, her att skulle fremkomme, thieris Eedt och Thoug att skulle foranthvorde, som di schulle haffve giortt och svoritt offver Mougens Andersöns Qvinde udi Örum for^ne Appelone for Troldoms-Sag; thisligiste haffde hid steffnitt for^ne Mougens Anndersönn, оm hand kunde eller vidste same Mend att beskylde, icke rettferdeligenn att haffve svoritt, och berette forschreffne Palli Juell hvorledis enn ved Naffn Sophie Kier schulle obenbarlig bekiendt sig att haffve veritt mett, hanns Höstru, erlig och velbiurdig Frue Anne Löckiss, att forgiöre, och hun therfor haffver standett sin Rett och hun skulle haffve beröbt och udlaugtt forskreffnne Appelone mett hende partisk haffver veritt, saadann Troldom offver for^ne Frue Anne att giöre, och thet förste Gang, saa och siden hun annammitt thet högverdige Sacramennt, thesligste, der hun vor vedt Ilden, liudeligen haffver bekienndt, forskreffne Apellonne mett hende haffver veritt paa enn Sted forsamblitt mett nogenn flere och forgiortt Frue Anne Palle Julls, och fremblaugde Vinder och Kundschaff, hvorledis Appelone skulle vere beröchtet for Troldom, saa och hvorledis Sophie Kier haffver udlugtt hender att schulle haffve veritt udi IIII Natter att forgiöre Fru Anne Palle Juls effter hinanden emellum Hald och Örum paa Hedenn; thisligeste ochsaa forkönntt, hvorledis thieris Dieffvels Naffn vor och thend, Sophie Kier schulle haffve, heedt Gielster, och Appelonis heedt Register, och vor hand therhoess och fremblaugde Vindisbiurd, hvorledis Sophie Kier bode för och thend Daug, hun bleff brendt, att haffve saadanne sine Ordt veritt bestendig. Saa vor och her thilstede hederlig och vellertt Mannd Her Jens Lauridzönn, Sogneprest thil Örum, och vor bekienndt, att, tha hand vor hos Sophie Kier och uddelthe thill hende thet högverdige Sacramendt och hand same Thid haffde hinde Gudz Ordt forkönndett, adt hun skulle ingen paaliffve, tha bekiende hun, att Appelone vor mett att forgiöre Frue Anne Palle Juls, och idermiere gaff forskreffnne Palle Jull thilkiende, hvorledis thend Dagh Sophie Kier bleff brend, schulle hand tho Mend forsckickett thill hende thil Thingi att kome thill Ordz mett Sophie Kier, om hun tha kunde sig mod hende forklare, och hun tha haffver holtt sig hiemme oc icke ville vere thill for^ne Sophie Kier, och fremblagde itt Thingsvinde aff Findtz Herritzthingh, thet Aar Tisdagenn post dominicam Judica udgiffvitt: VIII Mend vunditt haffver, att forschreffnne Palle Jull ther for Thingsdom gaff thilkiende, att (han) haffde laditt did steffnne Madz Andersönn och hanns Höstru Appelone aff thend Aarsag, hun mett Sophie Kier motte komme sammen hverandre thil Ordz, att mand kunde kiende och disbedre vide, om Apelone vor schyldig i samme Giernning eller icke, Sophie Kier hende beskylth haffde for att hun vor mett adt forgiöre Fru Anne Palle Juls, tha sagde Mougens Andersönn, hans Höstru haffde anditt att thage vare enndt Sophie Kiers Snack, menn sidenn sagde hand, att hun vor siug och kunne icke komme thendt Dag, och vor Appelone loulig steffnitt thill Findzherritzthing; same Dag mötte Peder Murmester paa sinn egenn och sinn Mettbröders Neffningers Vegnne och mett Fuldmachtt, och berette, att di effther saadann Röchte och giortt Gierning haffver for^ne Appelone Troldom-Sag paasvoritt, som hannd menthe loulig och rett att vеrе; saa mötte forschreffne Mogens Andersönn och berette, hvorledis hannd haffde nogen Vinder hos Herritzting-Schriffveren i same Sagh och icke enndnu haffde thennom bekomitt; thesligeste sagde hannd sig att ville haffve hafft Steffning offver Neffninger thill enn anndenn Thid, di ther kunde haffve mött, och menthe, att hans Höstru udi saadan Beskylding schulle findis uskyldig att vere. Therthill svaritt forschreffne Palle Jull, att for^ne Mogens Andersönn schulle ingen Vindisbiurdt haffve hos Schriffverenn, ther hans Höstru mett befries künde, och idermere berette, att hand haffde thilbödett Mougens Andersönn Steffning offver Neffninger thend Dag, di svore thill thet Landzting, att schulle möde, och icke Mougens Anderson ville haffve Steffning, mett mange flere Ordt thennom therom emellum vor. Tha epther Thilthall, Giensvar och Sagsens Leilighedt och efftherdi Lougen mettför (3), hvem for Troldom vorder sigthet schulle sig mett Neffnn i Kirckesogen therfor verge, och efftherdi Neffning aff same Sognn haffver veridt opkreffd, for^ne Apelone enthen at schulle skierre (4) eller schylde, och di haffver ved thieris Eedt kiendt hinder schyldig och brödig udi Troldom att vere, och eptherdi Palle Jull haffver beskickett och formedelst tho Mend ladett for^ne Appelone advare thill Thingi, thill Ordtz mett Sophie Kiers att skulle komme, och hun sig tha mod hendis Beschölding kunde sig forklare, och for^ne Appelone haffver holtt sig hiemme och iche mett Sophie Kier thill Ordz ville sig forannthvorde; sammeledis effterdi for^ne Palle Jull haffver thilböden Mougenns Anderssönn Steffning offuer Neffningerne, oc M. Andersen da icke haffver vild anname thend, och icke heller nogen haffver steffnndt emod samme Neffningers Eedt; tha vide vi eftter saadann Thilgang oc Leilighedt icke nogen Aarsag eller Thilfald emod same Eedt att kunde sige eller forschreffnne Neffninger therfor att kunde felde.

(1) Förste Söndag efter Paaske.

(2) Palle Juel til Pallesborg, Landsdommer i Jylland, gift med Anne Lykke, Datter af Erik Lykke til Skovgaard og Fru Anne Кааs.

(3) Jydske L. III Tillæg til det sidste Capitel.

(4) skiere, frikjende.