Gelster, Register og andre djævlenavne

Selvom det formentlig er en ret moderne sankthanstradition, giver afbrændingen af heksefigurer mindelser om en mørk epoke i 1500- og 1600-tallet. Hekseprocesserne kostede ca. 1.000 danske "hekse" livet, hvoraf langt de fleste var kvinder, ofte gifte kvinder og enker, men også mænd.

Forestillingen om, at heksene havde faste hjælpere med navne eksemplificeres af en sag fra 1571:

Lørdag den 21. april 1571 var Mogens Andersens hustru Abelone indstævnet for landstinget i Viborg. Anklagen lød på, at hun med trolddom havde "forgjort" adelsfruen Anne Lykke (ca. 1515-1585) sammen med Sofie Kjær. Sofie var allerede var blevet dømt som heks og brændt på bålet, men hun havde forinden angivet Abelone under den tortur, der rutinemæssigt blev brugt ved hekseprocesser.

Retsprotokollen fortsætter:

Ligeledes berettede hun, hvad der var deres djævles navne. Den [djævel] Sophie Kjær havde, hed Gelster, og Abelones hed Register.

Eller i den originale sprogform fra 1571: thisligeste ochsaa forkönntt, hvorledis thieris Dieffvels Naffn vor och thend, Sophie Kier schulle haffve, heedt Gielster, och Appelonis heedt Register.

Anklageren, landtingsdommeren Palle Juel (ca. 1506-1585), var samtidig Anne Lykkes ægtemand, men den slags inhabilitet tog man ikke tungt. Han fremlagde "vidnesbyrd og beviser" på, at Abelone ligesom Sofie Kjær var berygtet for trolddom og havde påført Anne Lykke sygdom.

Hele retssagen i ældre jyskpræget sprogform og i en mere moderne dansk version kan læses her. Inden de to mærkelige navne forklares, er det dog nødvendigt med nogle få oplysninger om hekseprocesserne.

Heksene og deres hjælpere...

Hekseprocesserne fulgte i europæisk perspektiv i kølvandet på omfattende forfølgelser af kristne kættere og jøder igennem 1300-tallet, og gradvis blev både kirken og de lærde mere og mere besat af dæmonologien. I Danmark var det især i de godt 150 år fra reformationen og frem til 1700, at skrækken for hekse gav sig udslag i trolddomsanklager. Jens Christian Johansens disputats Da djævelen var ude – trolddom i det 17. århundredes Danmark er en analyse af 676 sager fra landtinget i Viborg fra perioden 1617-1687.

Tilståelserne rummer detaljer, som går igen fra sag til sag: hvordan heksene blev indviet ved natlige ritualer foran alteret i kirken, hvordan hekse mødtes på øde steder og holdt heksesabbatter, og hvordan små djævle – ofte i skikkelse af dyr, fx en hund, en kat eller en hare – var heksenes "drenge" eller "hjælpere". Heksene kunne fortælle om seksuelt samkvem med disse "drenge", men djævlene kunne også afsætte mærker på heksene i ansigtet eller på kroppen. Tilståelserne blev hjulpet frem ved brug af tortur, som var tilladt, fordi man ikke kunne forlade sig på edsvorne forklaringer fra hekse.

... og deres navne

Sofies djævels navn var som nævnt Gielster, og det er ukendt som (til)navn i det 16. århundrede. Navnet må have forbindelse til udsagnsordet gælstre, som ifølge Ordbog over det danske Sprog kommer fra tysk gelstern/galstern og er beslægtet med andre "larmende" udsagnsord: gale, gjalde samt dialektalt gælte. Ordet bruges iflg. ODS dels om hunde: 'bjæffe, gø arrigt og vedholdende', dels 'skælde paa en larmende, støjende maade; bruge mund; raabe op; skvaldre op' og endelig: 'overhænge med tryglen og lignende; bede, kræve paa en paatrængende maade'.

I H.F. Feilbergs Ordbog over det jyske Almuesmål finder man s. 448-449 både navneordet gjæl  'hujen, skrigende råb' og udsagnsordet gjælstre 'bjæffe, göre larm m.v.'. Ifølge Ømålsordbogen kendes gælstre kun fra nordvestsjællandsk i forbindelsen "gælstre på om" med betydningen 'utålmodig vedhængen', så formentlig er der her tale om et andet ord. På moderne tysk bruges Galster synonymt med ordet for magi Zauber, og det forklares med, at det sigter til fremsigelsen af trylleremser. Gielster er med andre ord et velvalgt "Dieffvels Naffn", særligt måske hvis heksens hjælper havde hundeskikkelse.

Navnet på Abelones djævel Register svarer til det ord vi kender i nutidens dansk. Register betød først og fremmest 'opskrift' eller 'fortegnelse' i ældre dansk ifølge Kalkars Ordbog, men Register kan også bruges spøgefuldt om en irriterende person, især om en kvinde: "et langt register", "et gammelt register" osv. Det betegner på én og samme gang en nævenyttig og omkringfarende person. Måske er der desuden en forbindelse, eller i al fald en ordassociation, til udsagnsordet 'rumstere'. Register kendes også som skældsord på tysk.

Djævelske hjælpere i dyreskikkelse

I Jens Christian Johansens afhandling om de jyske hekseprocesser nævnes (s. 70-79) flere navne på heksenes drenge eller tjenere. Nogle af navnene sigter til at djævlehjælperen har hundeskikkelse med sort pels: Ravn i skikkelse af en sort hund, Svarting, som både er en ung karl, men også en sort hund, Bette Hund var en lille sort lodden hund, Vass ligeledes en sort hund, hvor navnet formentlig sigter til dens hvasse tænder. Navnet Black, der også kendes som til- og slægtsnavn, må her betegne en hund med broget (blakket) pels, og endelig bærer en heksehjælper i hundeskikkelse det overraskende navn Andreas.

De øvrige heksehjælpere, der omtales, er den sorte kat Jodick. Ordet betyder 'lille jøde' på nedertysk. En dreng i hareskikkelse hed Snap. En dreng uden oplyst dyreskikkelse bar ligeledes navnet Snap. Det kan evt. hænge sammen med hjælperen Plett, som afsatte djævlemærke på heksen. En dreng omtales som Raggj (formentlig ordet rakke om en hund, evt. verbet rage i betydningen 'angribe, fare på'). Drengen Dværg blev beskrevet som en smuk ung karl. Navnet på drengen Anholdt kan evt. sigte til hans dominerende og besiddende væsen: Heksen "trolovedes" med ham i kirken. Endelig omtales to drenge ved navn Graa Mand, hvor navnet spiller på deres dødningenatur. De "hekse", der tilstår samleje med deres 'dreng', omtaler dem som kolde og klamme.

Landstinget i Viborg endte med at dømme Abelone som troldkvinde, men vi ved ikke om hun under de efterfølgende forhør tilstod at hun var heks, og om hun derfor endte med at blive brændt på bålet. Men det er det mest sandsynlige, og hun blev sikkert begravet på retterstedet uden at have efterladt sig spor som vi kan se i dag. Den nidkære hekseforfølger Palle Juel og hans hustru Anne Lykke hædres til gengæld endnu i dag med en gravsten i Viborg Domkirke.

I dag spiller forestillingerne om hekse mest en rolle i moderne skrækfilm, men også nutidens satanister bygger videre på de – måske lystbetonede – forestillinger, middelalderens og renæssancens dæmonologi udviklede om hekse og deres indvielsesritualer, herunder deres hjælpere. For navneforskerne giver Gielster og de andre navne på heksenes hjælpere et sjældent glimt ind den fortidige, folkelige forestillingsverden.

Michael Lerche Nielsen