Dybbøl

Selv hvis man ikke i forvejen kender til historien om nederlaget i 1864, er det usandsynligt at man vil komme gennem jubilæumsåret 2014 uden at kende den – og helt centralt i historien er stormen på skanserne ved Dybbøl den 18. april.

Hvad angår stednavnet Dybbøl, har det ikke meget med store slag og død og ødelæggelse at gøre. Men det fortæller på sin egen måde om hvordan landet blev 'erobret' i den tidlige middelalder.

Den 19. april 1864, dagen efter stormen på Dybbøl, lod preussiske soldater sig fotografere mens de poserede på de sammenskudte skanser. Fotograf: F. Brandt, Flensborg.

Den tidligste kilde til navnet er Slesvig domkapitels skatteliste fra 1352, hvor byen nævnes som Duttebul. Nogenlunde samme form kender vi fra andre kilder i 1400-tallet, og vi skal helt op til 1600-tallets midte før t'erne så småt forsvinder, og vi får former som f.eks. Dyppell i Johannes Mejers atlas.

Forleddet i navnet har således ikke noget med dyb at gøre, men er sandsynligvis Dytti, et gammelt personnavn eller tilnavn som vi dog ellers ikke kender meget til. Og at vi kan regne med at det er et navn på en person, skyldes ikke mindst navneelementet bøl.

Middelalderens bøller

Den tidlige middelalder var på mange måder en ekspansionsperiode i Danmark. Ikke alene havde vikingerne i flere hundrede år vundet land i England og Normandiet, og valdemarstidens konger havde fortsat langs Østersøen – nu under paveligt velsignede korstogsfaner – men der blev også vundet nyt land inden for rigets grænser i form af en stor ekspansion med nye bebyggelser.

Den dominerende navnetype blandt de mange nye udflyttere fra gamle bebyggelser var torp, i dag kendt som endelsen -rup, -drup eller -strup, hvilket netop betyder en udflytterbebyggelse. Navne på torp er i dag den mest udbredte navnetype i landet overhovedet med op mod 3.500 stednavne, mens et noget mindre udbredt efterled der angiver udflytterbebyggelser, er-bøl eller -bølle.

Det gammeldanske bøli er en afledning af bol og betyder en enkeltgård eller udflyttergård, ganske som torp. Der er forsket en del i hvad der har kunnet udgøre forskellen på et bol og en torp, men en enkelt sikker forskel er i hvert fald den geografiske: bøl- og bølle-navnene er koncentreret i det sydlige Danmark; dels i Sønderjylland, det sydfynske øhav og på Lolland, men i særdeleshed på Langeland og omkring Als. Her har navnetypen muligvis været brugt endnu tidligere end i resten af landet, og et navn som Dybbøl er således ganske karakteristisk for området.

Udbredelsen af navne på bøl(le) i Danmark vist via Danmarks Stednavne. Bemærk koncentrationen i det sydøstlige Danmark og i særdeleshed på Langeland og omkring Als. På Langeland finder man oftest formen bølle, mens bøl er mest udbredt i Sønderjylland.

Dyttis bol

Såvel navne på torp som navne på bøl(le) er oftest sammensat med personnavne, især mandsnavne, som forled. Oftest har der vel været tale om ejeren af bebyggelsen, og når vi tolker Dytti som et personnavn, er det således ikke mindst fordi forleddene i navne på bøl(le) så ofte er personnavne.

Formodentlig er Dybbøl altså etableret af en ellers ukendt Dytti omkring den tidlige middelalder, i takt med at nye (udflytter)bebyggelser blev etableret i stort tal over hele landet. Denne store ekspansion varede i flere århundreder og stoppede først i 1300-tallet hvor en landbrugskrise sammen med Den Sorte Død synes at have sat en meget effektiv stopper for den.

500 år senere kom netop Dybbøl til at blive symbolet på hvordan landet dels blev gjort betragteligt mindre af de preussiske erobringer i 1864 – og hvordan landbrugsarealet parallelt i 1800-tallet blev ekspanderet markant ved inddæmninger og opdyrkning af heden. En ekspansion som dog denne gang ikke gav anledning til ret mange nye bebyggelser – eller bebyggelsesnavne.

Bo Nissen Knudsen