Andeby som ordbogsopslag

Hvordan ville Andeby tage sig ud som et opslag i en stednavneordbog? Dette bud nedenfor stammer fra værket Donaldistiske Stednavne, udgivet af Sydnordisk Akademi for Donaldisme:

Andeby. Købstad, uvis beliggenhed. Marts 1949 (AA 1/1949) Andeborg; december 1950 (AA 12/1950), fortløbende herefter (AA passim), 30/6 2011 (AA 26/2011) Andeby.

FL evt. and, EL evt. -by. → "byen, hvor der er ænder".

Som FL foreslås traditionelt gen. pl. af subst. fuglenavnet and (glda. and (pl. ændær), vn. ǫnd (pl. endr)), hvorved bebyggelsesnavnet etymologisk kan tolkes som "byen, hvor der er ænder". En mere vovet tolkning ville være "byen, hvor der er mange ænder" eller endog "ændernes by", men etnografiske studier af byens populationssammensætning støtter ikke denne frimodige tese, idet Andebys befolkning i langt højere grad tegnes af de såkaldte kynoider (eller "hundehoveder") end af ænder. Omvendt er det dog givetvis også at gå for langt til den anden(!) side med tolkningen "byen, hvor der er en and", idet der haves talrige belæg for at i hvert fald seks og til tider endnu flere ænder har deres daglige og samtidige gang i byen. Som en alternativ, men beslægtet tolkning af forleddet har professor J.K. Søandsen i sit værk om Danske Andedamsnavne foreslået vandnavnet *Anda, afledt af samme fuglenavn som ovenfor, "floden, hvor der er ænder", således at den samlede tolkning skal være "byen ved floden Anda, (hvor der er ænder)". En sådan muligvis ældre navneform på den flod, der løber igennem Andeby, er dog ikke kildemæssigt belagt. Teoretisk foreligger endvidere muligheden af et personavneforled, fx glda. mandsn. *Andi, der kan ligge til grund for den fra yngre donaldisme kendte navneform Andy (Anderbilt), og dermed give tolkningsmuligheden "Andis by", men dels kræver dette et tvivlsomt og ellers sjældent bortfald af genitiv-s efter en vokal (eller en tidsmæssig tilbagedatering til en ældre genitivform *Andhar), dels kendes i Andebys tilfælde navnet på byens grundlægger, som jf. adskillige indbyrdes uafhængige kilder er Cornelius Blisand. At en oprindelig "Blisands by" foruden fornævnte genitivbortfald også skulle have gennemgået en komplet bortreduktion af personnavnets forled Blis- (for nu slet ikke at tale om Cornelius) forekommer ikke sandsynligt. At hævde et parallelt Blis-bortfald i eksempelvis (Blis)hønsinge (Hol. amt) støttes på ingen måde af belæggene; tværtimod er ordet fuldkommen bevaret i Blistrup (Frb. amt), hvor det altså snarere er forledsendelsen -and eller -høne, der synes bortfaldet.

Hvor vidt Andeby overhovedet er en -by (glda. bӯ; 'bebyggelse bestående af flere gårde el. huse) er faktisk omgærdet af større usikkerhed end formodentlig normalt antaget. Selvom talrige kildebelæg siden 1950'erne samstemmende bekræfter formen -by, så skal det ikke ignoreres, at den ældste omtale af byen ganske utvetydigt bærer endelsesformen -borg (glda. burgh; 'fæstning, befæstet stormAndsbolig'), og dermed peger på en tolkning "borgen, hvor der er ænder" (alternativt jf. ovenfor "borgen, hvor der er mange ænder", "ændernes borg", "borgen, hvor der er én and", "borgen ved floden *Anda (hvor der er ænder)", "*Andis borg" el. "[Cornelius Blis]ands borg". En tilsvarende mulig tidlig forvanskning fra -borg til -by kendes ellers ikke i Danmark, og påvisningen af en sådan sproglig udvikling giver jo bl.a. nye interessante tolkningsmuligheder for et udbredt bebyggelsesnavn som Valby (af Valborg?). At Andebys alder kan dateres relativt godt med en grundlæggelse engang i 1600-tallet bringer os ikke afgørende nærmere en vurdering af de to efterledsformers indbyrdes sandsynlighed, idet begge endelser endnu var hyppigt anvendte i tidlig moderne tid. Mens en tilsvarende forvanskning fra -borg til -by i givet fald også er sket i de norske kildebelæg (ligeledes Andeby), så kan den oprindelige form muligvis være bedre bevaret på svensk, hvor byen i de svenske belæg helt op til i dag konsekvent benævnes Ankaborg. Omvendt er det dog fristende at afvise den ældste danske form og alle de svenske former med tvivlsomme sproglige evner hos såvel skiltemaleren ved Andebys brandvæsen som hos svenske afskrivere gennem tiderne.