Jens – en helt almindelig dansker – Københavns Universitet

navn.ku.dk > Månedens navn > Jens – en helt alminde...

01. april 2018

Jens – en helt almindelig dansker

Månedens navn

Drengenavnet Jens er dybt forankret i den danske muld som et af de mest udbredte fornavne i det gamle landbrugssamfund, og det opfattes af mange som et af de allermest danske fornavne. Efter lang tids tilbagegang er det måske ved at få en renæssance.

Fra 2002, hvor Danmarks Statistik begyndte at opgøre hele befolkningens navne, og frem til 2012, var Jens det hyppigste første fornavn for mænd og drenge af alle aldre i Danmark. I 2013 blev det dog overhalet af Peter, og på den seneste opgørelse fra 1. januar 2018 er Jens fortsat nummer 2 på listen over de hyppigste mandsnavne.

Jens som modenavn

I 1900-tallet havde Jens sin storhedstid som modenavn, og den toppede i 1950'erne ligesom for en række andre almuenavnes vedkommende. Siden har brugen af navnet været faldende, men det ser ud til at en stigning så småt kan være på vej. Det laveste antal nyfødte med Jens som første fornavn var nemlig i 2014 med 66 navnebærere, og de følgende to år steg antallet af nye navnebærere til henholdsvis 87 og 96.

Brugen af Jens som første fornavn har været faldende siden man begyndte at lave navnestatistikker i 1985. Det ser dog ud til at navnet kan være på vej tilbage til at blive mere populært – i hvert fald stiger kurven svagt for de to senest opgjorte år, 2015 og 2016. Kilde: Danmarks Statistik.

De tidligste Jens'er

Navnet har en lang historie som populært og udbredt mandsnavn, men vi skal sandsynligvis helt tilbage til middelalderen og tidlig moderne tid for at finde et andet tidspunkt hvor Jens også var helt oppe at toppe som nummer ét blandt mandsnavne i Danmark. Og det er alligevel lidt af en tilsnigelse, for Jens er en dansk udvikling af Johannes, og det er alle de forskellige udviklinger af Johannes som sammenlagt var mest udbredt i Danmark i middelalderen.

Det bibelske navn Johannes levede videre i dansk i selvsamme indlånte form, samtidig med at navnet udviklede flere forskellige andre former, fx Jon, Jones og Johan. I 1300-tallet ses former som Jønæs, Jønis og Jøns, der videreudvikledes til Jenæs, Jenis og Jens, som alle dog først blev almindelige hen mod år 1400. Omkring 1350 indlåntes desuden den nedertyske form af Johannes, nemlig Hannes eller Hannus, som i dansk hurtigt blev sammentrukket til Hans.

Udbredelsen af mandsnavnet Jens som første fornavn i folketællingen fra 1801. Navnet var yderst udbredt, men lidt mere i den nordlige dele af landet end i de sydlige dele, hvor det mere "tyske" Hans omvendt var mere populært. Af korttekniske årsager er materialet fra Sønderjylland ikke kortlagt. Fra Birgit Eggerts artikel "Almuens fornavne omkring år 1800" i Landbohistorisk Tidsskrift 2009:1.

Jens blev til Jensen

I en undersøgelse af de hyppigste fornavne i Danmark i folketællingen fra 1801/03 viste det sig at Jens "kun" var det tredjehyppigste navn, overgået af Peder/Peter og Hans. Alligevel endte Jensen, og altså hverken Pedersen, Petersen eller Hansen, med at blive det hyppigste danske efternavn efter man i 1828 blev pålagt at tage et fast efternavn. Så mens den helt arketypiske dansker altså ikke var en Jens, blev han til gengæld en Jensen.

Jensen er oprindeligt et patronym med betydningen "søn af Jens", og for at Jensen kunne blive det hyppigste efternavn, må man særligt i de områder hvor fornavnet Jens var mest udbredt, have foretrukket at tage patronymer som faste efternavne. Man havde i princippet frit valg til at vælge et hvilket som helst efternavn, men rigtig mange valgte altså de samme patronymer.

De mange ens efternavne var et problem for myndighederne, som i begyndelsen af 1900-tallet opfordrede til at man antog nye efternavne. Det var der en del der gjorde, men endnu i 1970 bar omkring 70 % af den danske befolkning endnu et sen-efternavn. De senere år er nedgangen i sen-navnene imidlertid gået hurtigere end nogensinde; hurtigst er det gået for Jensen som i 2016 kom under Nielsen i antal. Alt tyder på at nedgangen for Jensen fortsætter, og efternavnet kan således ikke gå en lige så lys fremtid i møde som fornavnet Jens formentlig kan.

Birgit Eggert