navn.ku.dk > Stednavne

Stednavne 

Danmark har en stor rigdom af stednavne. De er blevet til over en meget lang periode - i hvert fald 1500-2000 år - og de dækker landområder, vandområder, bebyggelser, dyrkede arealer, gader og veje, huse og butikker og meget mere.

Bestanden af stednavne er som en levende organisme. I århundredernes løb er der gået mange stednavne tabt, men der er også kommet mange til. Den gamle bondekultur er langsomt blevet afløst af en bykultur, og mens navnene forsvinder på landet, bliver der flere og flere i byerne.

Hvordan dannes et navn

Det ligger i ordets betydning at et stednavn oplyser om et bestemt sted. De fleste stednavne giver derfor en lille bid information om den enkelte lokalitet - hvis man ellers kan forstå dem rigtigt - og på den måde bliver den samlede mængde af gamle stednavne en vigtig kilde til information om fx jernalderen, vikingetiden eller middelalderen i Danmark. Først i 1600-tallet begynder bykulturens massenavngivning, og vi får mange stednavne, som ikke har nogen lokal baggrund (Timiangade, Krusemyntegade osv.).

Det typiske danske stednavn har igennem de sidste 1500 år sprogligt set været en toleddet sammensætning som fx Hårlev, Åstrup, Langager, Fredensborg, Guldsmedegade - helt svarende til den måde vi også i dag danner sammensatte navneord på (mappedyr, sporvogn, klaphat osv. osv.). Men også andre typer forekommer, fx bydeform (Spring-forbi, Sluk-efter) og forskellig brug af usammensatte ord (Lund, Hals, Skagen) samt meget gamle navne som er afledninger af usammensatte ord (fx Skjern, Mors, Fyn).

Udgivelser af stednavne i Danmark

Der findes ikke nogen samlet liste eller database med alle danske stednavne, men serierne Danmarks Stednavne, Danske sø- og ånavne og Sydslesvigs Stednavne dækker hver for sig store dele af landet med et grundigt bearbejdet og forklaret navnemateriale. I håndbogen Danske stednavne findes en kort forklaring af godt 7000 stednavne - først og fremmest bebyggelsesnavne - i Danmark.