Jensen – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

navn.ku.dk > Månedens navn > Jensen

01. september 2015

Jensen

Jensen har været det mest almindelige efternavn i Danmark siden alle danskere i 1800-tallet blev pålagt at antage faste efternavne. Imidlertid ser det ud til at Jensen i løbet af 2015 bliver overhalet af Nielsen. Dermed kommer efternavnet Jensen til at dele skæbne med fornavnet Jens som i 2013 blev overhalet af Peter som det hyppigst forekommende mandsnavn i befolkningen.

Antallet af danskere med efternavnet Jensen er faldet støt igennem mange år. Lige som i øvrigt de andre ekstremt hyppige sen-navne, men det er gået hårdest ud over Jensen som er faldet lidt hurtigere end de andre navne. Ifølge Danmarks Statistik var der i 2002 309.161 personer som hed Jensen, 301.804 som hed Nielsen og 253.524 som hed Hansen, men i 2015 hed 258.203 personer Jensen, 258.195 hed Nielsen og 216.007 Hansen. Der var altså blot 8 personer mere som hed Jensen end Nielsen den 1. januar 2015.

Kurverne viser faldet for de tre hyppigste efternavne, Jensen, Nielsen og Hansen, med antal navnebærere siden 2002 (tal fra Danmarks Statistik). De tre navnes fald accelererede i 2006 hvor den nugældende navnelov trådte i kraft og gjorde det lettere at skifte efternavn. Det ses at Jensen-linjen falder hurtigere end de andre, og omkring 2015 er den faldet sammen med Nielsen-linjen.

Faldet i de frekvente sen-navne må ses i lyset af den individualistiske tid vi lever i, som også navneforsker Peder Gammeltoft bemærkede i et interview i Søndagsavisen i juli 2015. Et efternavn som man deler med hundredtusindvis af andre mennesker, som man ikke er det mindste i familie med, ser ikke ud til at være så attraktivt.

Hvorfor blev Jensen nogensinde så populært

Årsagen til de danske sen-navnes ekstreme hyppighed skal findes i 1800-tallet hvor det ved lov blev påbudt alle danskere at bære faste efternavne. Den største del af Danmarks befolkning boede den gang på landet, og her havde man haft for skik at benytte sig af patronymer (faders fornavn + -søn eller -datter) helt frem i 1800-tallet.

Af gammel vane, og måske også fordi det var blevet moderne med sen-efternavne i byerne, valgte rigtig mange i 1800-tallet at give børnene sen-navne efter gammel skik, men nu som faste arvelige efternavne. Derfor afspejler de hyppigste danske efternavne stadig den dag i dag de mandsnavne som var mest brugt i 1800-tallets Danmark, og de fortæller også at rigtig mange dengang bar de samme fornavne.

Således var fornavne som Jens, Niels og Hans blandt de allerhyppigste mandsnavne, og vi kender også betegnelsen de danske Jenser for danske soldater – omend det nutildags måske lyder lidt bedaget.

I 1800-tallet havde man ikke landsdækkende navnestatistikker som vi har i dag, og man vidste tilsyneladende ikke at Jensen var det hyppigste efternavn. I hvert fald brugte man efternavnet Sørensen som personifikation af det danske folk, hvor vi i dag siger hr. og fru Jensen. Det nævnes i "Bidrag til en Ordbog over Gadesproget og saakaldt daglig Tale" fra 1866. Spørgsmålet er nu om vi i de kommende år vil begynde at bruge Nielsen når vi skal omtale den almindelige dansker?

Birgit Eggert