Johannes - kært navn har mange børn – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

navn.ku.dk > Månedens navn > Johannes

01. januar 2011

Johannes - kært navn har mange børn

Mange af de fornavne, som vi bærer rundt på i dag, er i deres nuværende former afledninger af ældre, ofte latinske grundformer. Niels og Nis er således danske kortformer af navnet Nicolaus, Katrine og Karen på samme måde kortformer af Katharina.

Hvor vi i dag ofte går temmelig meget op i, at vore navne staves på en helt bestemt måde, var dette noget, man i ældre tid tog mere afslappet på. Ofte varierer staveformen – f.eks. Jakob eller Jacob, Ane eller Anne – fra gang til gang.

Johannes Døberen, som Leonardo da Vinci så ham i 1513-16. Ingen anden person i den kristne verden har gennem tiden fået opkaldt så mange drengebørn efter sig. Hans lange smukke hår og fine ansigtstræk kan måske forklare, at også ganske mange pigebørn er opkaldt efter ham. © Louvre, Paris.

Men der kunne også veksles vilkårligt imellem, hvad vi i dag ville opfatte som helt forskellige navne. En mand, der i kirkebøgerne og andre officielle sammenhænge hed Peder Nielsen, kunne i det daglige udelukkende være kendt som Per Nillen. Går man tilbage til middelalderen, kan man endda følge, hvordan også den officielle navnebrug varierer, så f.eks. Hans og Jens i tekster skrevet på dansk bliver til Johannes i tekster affattet på latin.

Det mandlige fornavn Johannes er nok det af alle gennem tiden kendte fornavne i Danmark, der har fostret flest varianter og kortformer. Oprindeligt blev det indført med kristendommen, hvor det er de to helgener, apostlen Johannes og vel ikke mindst Johannes Døberen, som mange af middelalderens danske drengebørn blev opkaldt efter ved dåben.

Faktisk indtog Johannes suverænt førstepladsen på hitlisten over drengenavne gennem hele middelalderen, om end mange af disse drenge og mænd i det daglige kaldtes Jens eller Jes af deres omgivelser, fra starten af 1400-tallet i stigende grad også Hans. Også Jon, Jonas og Jesse er gamle danske variantformer af navnet Johannes, mens vi gennem vore tyske naboer mod syd fik formen Johan til landet. I Tyskland og Holsten havde man kæleformen Henneke, "lille Hans", hvilket yderligere bidrager til forvirringen, når historikerne skal identificere fortidens navnkundigheder – såsom grev Johann "den Milde" af Plön, der i 1300-tallet regerede store dele af Østdanmark.

I nyere tid er rigdommen af varianter over navnet Johannes blevet endnu større, efterhånden som indvandring og indlån fra andre lande er taget til. Det er således ikke kun i Danmark, at vi har fundet det formålstjenligt at lave vore egne udgaver af navnet. Fra Nederlandene, Polen og Tjekkiet har vi Jan (og herfra Jannik), fra Ungarn Janus, fra Frankrig Jean og fra England John (og herfra Johnny). Danskere og indvandrere med diverse andre europæiske baggrunde kan endvidere høre med i "familien Johannes" gemt bag variationsformer som Jöns, Janken, Ivan, Yahya, Giovanni, Juan og João.

Johannes Døberen kan således siges at have fået døbt eller i hvert fald navngivet en ufattelig masse mennesker også længe efter sin død. Dels i grundformen Johannes, dels i navnets talrige afledte varianter. Dertil kan man så lægge alle de herfra afledte pigenavnsformer, såsom Johanne, Jensine, Hanne, Hansine, Janni, Jeanne, Jeanette og Joan, der strengt taget kan siges at udspringe af navnet på en temmelig perifer kvindelig skikkelse i Bibelen, Johanna, der angiveligt optrådte ved Kristi grav, men det er nu snarere hendes mere velkendte bibelske navnebroder, Johannes Døberen, og alle hans "døbte" drengebørn, der gennem tiden har inspireret forældre til også at kalde deres døtre ved dette/disse navn/navne.

Johnny Grandjean Gøgsig Jakobsen