Nyt liv i to gamle stednavneserier

• Køb Læsøs Stednavne hos Museum Tusculanum
• Køb DSÅ Plus hos Museum Tusculanum

Det er efterhånden rigtigt mange år siden at udgivelsen af stednavneserierne Danmarks Stednavne (DS) og Danske sø- og ånavne (DSÅ) blev sat i gang, og Danmarks Stednavne har endda 100 års jubilæum i 2022, eftersom bind 1 udkom i 1922.

Men det er efterhånden også ved at være noget tid siden at seneste bind i de to serier er udkommet. Nu kommer der så to på samme tid, omend de har noget forskellig karakter: Læsøs Stednavne, udgivet af lektor Birgit Eggert, indgår som bind 27 i det stadig løbende arbejde med at dække hele landet i serien Danmarks Stednavne, mens DSÅ Plus, udgivet af professor emeritus Bent Jørgensen, bag sin lidt kryptiske titel dækker over et supplement til en serie som egentlig blev afsluttet i 1996 med udgivelsen af bind 8 af Danske sø- og ånavne.

Om Læsøs Stednavne

Stednavnebrugen på Læsø er præget af øens særlige geografi og historie som ikke mindst hænger sammen med middelalderens saltsydning; en aktivitet som stort set standsede i 1600-tallet da alt træ på øen var brugt som brænde og udløste en økologisk katastrofe som også satte sig spor i stednavnene. Centrum for saltsydningen var de såkaldte rønner i den sydlige del af øen: lavtliggende områder som blev oversvømmet med havvand om vinteren og gjorde grundvandet saltholdigt.

Navnebrugen på øen er kompleks, og stednavnene er typisk sent overleveret. Særligt karakteristisk for øen og navnebrugen er de bebyggelsesnavne som består af en præpositionsforbindelse eller et personnavn, og præpositionsnavnene indgår oftest i en personbetegnende sammenhæng hvor det ikke fremgår eksplicit at der overhovedet er tale om et bebyggelsesnavn.

De hus- og gårdnavne som består af et personnavn, er typisk ret kortlivede og findes kun i en enkelt eller nogle få kilder. Et eksempel er husnavnet Dorte Jakobsdatter som i 1790 beskrives således: "et lidet Huus i bemelte Østerbye beligende Dorthe Jacobsdatter kaldet, uden Jordsmon" (kildens skrivemåde).

Hvordan et stednavn kan have – eller have haft – form af en præpositionsforbindelse, kan ses i hvordan gårdnavnet Hyldebusk i sin tidligst kendte form fra 1683 skrives ved Hyldebuschen. Navnet er således motiveret af beliggenheden i nærheden af en hyldebusk og ikke af karateristika ved selve den navnegivne lokalitet.

De samme navnetyper findes også andre steder i landet, men deres koncentration på Læsø er så påfaldende at udgivelsen af Læsøs Stednavne har været anledning til at give dem en grundig samlet behandling.

Læsøs Stednavne udgør en afsluttet helhed, hvor hovedvægten er lagt på ældre bebyggelsesnavne samt naturnavne langs øens kyster. I bindet behandles mere end 350 stednavne på og ved Læsø, og for hvert navn er oplistet de ældste skriveformer og et udvalg af yngre former, fulgt af en identifikation af de enkelte navneled og en tolkning af deres betydning.

Om DSÅ Plus

Navne på vanddrag har lidt af en særstilling, eftersom de – sammen med navne på f.eks. øer og større landsdele – ofte er nogle af de ældste stednavne vi har overleveret. De kan af samme grund ofte være særligt svære at tolke, eftersom der kan være gået mange århundreder, eller måske ligefrem årtusinder, mellem navnedannelsen og det første skriftlige belæg.

John Kousgård Sørensens værk Danske sø- og ånavne 1-8 som blev udgivet 1968-1996 og rummer ca. 7.350 sønavne og ca. 8.825 ånavne, er således et betydningfuldt værk som ofte konsulteres i dansk stednavneforskning.

Gennem sit lange virke som stednavneforsker er professor emeritus Bent Jørgensen ind imellem stødt på nye kilder til navnene i serien, med kildeformer som af og til kunne kalde på en anden tolkning. Indtil John Kousgårds død i 1999 blev den slags iagttagelser naturligvis delt med ham og indtil 1996 også medtaget i bind 8 som både er registerbind og rummer supplementer. Men en god del er kommet til siden 1996, og det er disse som udgives i DSÅ Plus.

Et eksempel på et meget gammelt sønavn er Kø̄li der indgår som forled i landsbynavnet Kølby øst for Løgstør. Her præsenteres i DSÅ Plus et ældre belæg (1460 (afskrift) Kølby) end det som findes i DSÅ bind 4.

Bent Jørgensen har desuden fundet adskillige nye, ældre belæg på det Kystbæk som findes i DSÅ bind 4. Disse belægs skriveformer gør at navnet fra at være af uklar oprindelse nu kan sammenstilles med flere andre navne med opslagsformen Kysebæk. Forleddet i disse ånavne er den oprindelige, gamle navneform, gammeldansk *Kiūsa, som betyder 'aflang, trang dal mellem højder'.

Princippet fra det oprindelige ottebindsværk er beholdt i DSÅ Plus, således at de enkelte navne repræsenteres af et materialeudvalg bestående af den ældste kendte form, vigtige mellemstationer, den yngste kendte form samt en udtaleform.

Emner