Vitus
Den 15. juni er den hellige Vitus' helgendag. Han levede på Sicilien i slutningen af 200-tallet hvor han i hemmelighed, mod sin fars vilje, blev opdraget i den kristne tro af sin amme og lærer. Han flygtede som
12-årig sammen med ammen og læreren og udvirkede mange mirakler.
Som så mange andre helgennavne er Vitus også brugt som fornavn i Danmark. I disse år stiger brugen af dette drengenavn kraftigt, og det har aldrig før været så populært som det er nu.
Sankt Vitus regnes for en af de 14 nødhjælpere med epilepsi og kramper som sit særlige område. Heraf kommer udtrykket "Sankt Veitsdans" om kramper og andre ufrivillige bevægelser. Veit er den tyske form af navnet Vitus, og det er altså i denne form vi kender det i udtrykket. Udtalen af "Sankt Veitsdans" kan variere forskellige steder i Danmark med former som Saføjsdans, Saføjdans og Samføjsdans. I dette udtryk er Sa- resterne af ordet sankt, mens -føj- repræsenterer en udvikling af navnet Vitus i den tyske form hvor us-endelsen er sløjfet, og det initiale v- udtales f-.
Vitus Bering og forfædre
Vitus kendes tidligst som fornavn i Danmark i 1500-tallet, men det har aldrig været særlig udbredt. Den bedst kendte navnebærer er vel Vitus Jonassen Bering som blev født i 1681 i Horsens. Han tog ud som søfarende og endte i tjeneste hos den russiske zar.
Han foretog flere ekspeditioner i Stillehavet mellem Alaska og Sibirien, hvor han var den første til at påvise at der ingen landfast forbindelse er mellem Nordamerika og Asien. De to verdensdele adskilles nemlig af Beringstrædet – som fik sit navn efter Vitus Bering.
Vitus Bering er opkaldt efter sin morbror, Vitus Pedersen Bering (1617-1675), som var født i Viborg, og som var kongelig ansat digter og historiker. Som fornavn kan Vitus gennem Vitus Pedersen Berings mødrene slægt føres tilbage til Vitus Brun (1560-1597) som var herredsfoged ved Viborg. Det er uvist hvorvidt denne har slægtsbånd til en anden Vitus Brun som nævnes i 1536 som adelsmand i Ribe Stift. Han ser ud til at være den tidligste med fornavnet Vitus i Danmark, men han må være opkaldt efter sin farfar som hed Weyt Pedersen, og som levede i sidste halvdel af 1400-tallet og altså bar navnet i den tyske form Veit, her skrevet Weyt.
Først populært for nyligt
Navnet Vitus forblev usædvanligt i de følgende århundreder. I folketællingen fra 1801 er der kun 9 med navnet Vitus (eller Vittus) i Danmark, i 1845 er der kun 14 navnebærere, og i folketællingen fra 1880 er der 43 med dette navn. I dag (2014) er der i alt 781 med navnene Vitus (753), Vithus (10) eller Vittus (18) som første fornavn, mens kun 5 har den tyske form Veit som første fornavn. Det er således hovedsageligt formen Vitus der bruges i dag.
I perioden 1985-2012 er formen Vittus kun brugt 5 gange som første fornavn, og formen Vithus er brugt 7 gange, mens formen Vitus er brugt 661 gange som første fornavn. Den tyske form Veit er slet ikke brugt som første fornavn i Danmark i den periode.
I Grønland, hvor navnet også er populært, er det imidlertid formen Vittus der er mest udbredt. Navnet er også brugt i Norge og Sverige, men har ikke den samme popularitet som det har i Danmark.
Hvilken inspiration der ligger til grund for den stigende brug af navnet, vides ikke med sikkerhed, men sandsynligvis har fundet af Vitus Berings grav på Bering Ø i det østligste Rusland i 1991 og genbegravelsen i 1992 medvirket til navnets popularitet. Vitus hører desuden til den gruppe af drengenavne som begynder med Vi- (og Wi-) som viser voksende popularitet. Det gælder også Viktor, Villads, William, Viggo, Villum, Vincent, Vilfred og Vilhelm som alle stiger i brug i disse år.
Birgit Eggert