Vintervej

Med vinteren for døren kan det være passende at se lidt nærmere på stednavnet Vintervej. Det bæres i dag af i alt fire veje rundt om i landet (København, Århus, Esbjerg og Faxe Ladeplads).

Aarhus Kommune viser skraldet vintervejen. Billede fra aarhus.dk.

Alle steder er det del af en navnegruppe, hvis overordnede emne er årstider og kalender. Ser man efter vinterens modstykke, sommeren, er den repræsenteret i hele 23 veje kaldet Sommervej. Det udtrykker sikkert de fleste menneskers umiddelbare forhold til de to årstider: Sommeren er varm og behagelig og forbundet med fritid, vinteren det modsatte. Denne holdning har en ejendomsmæglerkæde også konstateret på den måde, at det tager længere tid at sælge et hus beliggende på en vintervej (Vintervej, Januarvej m.v.) end på en sommervej.

At vise nogen vintervejen

Foruden at være et vejnavn repræsenteret fire gange i Danmark er vintervej også et almindeligt ord, som kan slås op i ordbogen. Hovedbetydningen er her den særlige, der ligger i udtrykket at vise nogen vintervejen, dvs. 'afvise nogen, vende nogen ryggen'. Også i den overførte betydning er ordet vinter således forbundet med noget negativt. Man kan dog også finde en neutral nutidig brug af ordet vintervej med betydningen '(glat, snedækket) bilvej om vinteren'. De oplyste betydninger fremgår af Den Danske Ordbog.

En betydning, som derimod er gået af brug i nutidens dansk, kan sammenfattes i betydningen 'vej som kun er farbar om vinteren'. Hermed sigtes til færdselsveje, som kun kunne bruges, når frosten havde gjort fugtige enge, moser og søer farbare. I gamle dage havde man et skarpt øje for, hvornår sådanne vinterveje kunne benyttes, og hvilken ruteføring de havde i terrænet. De kunne i vintermåneder med god frost levere en mere direkte vej og spare lokale kørende og gående for betydelige omveje. Men de var farlige ved tøbrud, og det kunne selvfølgelig føre til ulykker, hvis nogen havde vist én vintervejen på en dårlig tid eller på en ufuldstændig måde. Heri ligger den dybere mening bag den overførte betydning.

Himlens vinterveje

Endnu en betydning af vintervej har tilsyneladende været repræsenteret i dansk. I Odsherred er ordet optegnet en enkelt gang i betydningen '(svagt) nordlys' og på Fyn to gange sigtende til Mælkevejen. Det må være det hvidlige lys og den langstrakte form, som har ført til denne brug af ordet. I den sidste betydning svarer det helt til, at Vintergatan er den normale betegnelse på svensk for Mælkevejen.

Mælkevejen som set af NASA. Billede fra dmi.dk.

Den ældst kendte danske form af navnet og ordet Vintervej stammer fra en grænsebeskrivelse fra den nuværende by Ballingslöv i Nordøstskåne. Her bekræfter tolv vidner en række benævnte grænsepositioner, hvoraf en hedder Wintær vægh. Grænsebeskrivelsens nøjagtige år kendes ikke, men den er i nyere tid dateret til perioden 1211-1225. Til gengæld oplyser den selv, at åstedsforretningen fandt sted "ved grænseskellet Lughurlang mod syd på isen, for det var dengang stærk frost".

Datoen var 23. januar. De tolv vidner har både kunnet se og vise hinanden vintervejen.

Bent Jørgensen