Upfor og Upsil – to stednavne i Slesvig-Holsten?
På et engelsk kort over det danske kongerige fra 1626 findes billeder af to kvinder med teksten "Vpfor woman" og "Vpsil woman". Er der mon tale om to – nu ukendte – stednavne?
Den engelske kartograf John Speed (1552-1629) udgav et verdensatlas hvori kortet over Danmark indgik, som også kan studeres via Det Kongelige Bibliotek. Det er et smukt kort med mange stednavne, og det var populært både i sin samtid og i den følgende tid, især på grund af de små afbildninger langs kanterne.
Afbildningerne viser blandt andet forskellige klædningsdragter, primært fra det slesvig-holstenske område. Under to af disse folkedragter er anført henholdvis "Vpfor woman" og "Vpsil woman", og ved første blik giver det indtryk at "Vpfor" og "Vpsil" er stednavne. Imidlertid er ingen steder på kortet benævnt med disse navne, og navnene kendes heller ikke fra andre kilder.
Sprogblandede stednavne på kortet
Kortet bygger primært på søkort af nederlænderen Lucas Janszoon Waghenaar (ca. 1534-1606), men de mange stednavne er hentet flere forskellige steder. Det har medført at nogle navne forekommer flere gange, fx både "Nicopen" og "Nicoping" i Nordvestsjælland, og flere forskellige sprog afspejles i navnene.
Engelsk kommer eksempelvis til udtryk i en flertalsform på -s som ses i "Eertholms" ('Ertholmene', ved Bornholm) og i engelske ord som i "South Iutland" ('Sydjylland') og "The Sont" ('Sundet', om Øresund).
Forbindelsen til nederlandsk er lige så tydelig. På Lolland ses "t'Veer" og på Falster "Tveer" på hver sin side af Guldborgsund, men der kendes ikke sådanne stednavne; der er tale om to færgesteder, som på nederlandsk benævnes het Veer 'færgen', og det ser ud til at Speed har misforstået dette som stednavne. Samme sprogform med v skrevet for en f-lyd ses ved "Valsterbon" for Falsterbo på Skånes sydvestlige hjørne, og når Falkenberg i Halland skrives med V- "Valkenborg".
Folkedragterne
De forklarende tekster som følger de afbildede dragter langs kortets kant, refererer til dragternes bærere som er benævnt efter stand, erhverv eller oprindelsessted. Ved kortets højre kant findes Noble Mans Wife ('adelig mands kone'), Marchant ('købmand'), Husumana Woman ('kvinde fra Husum'), Ditmarschena Woman ('kvinde fra Dithmarschen') og Stapelhallema Woman ('kvinde fra Stapelholm'). Ved kortets ventre kant findes: A. Noble Man ('en adelig mand'), Marchants Wife ('købmands kone'), Iderlander Woman ('kvinde fra Eiderland', dvs. egnen ved Eideren), Vpfor Woman ('kvinde fra ?') og Vpsil Woman ('kvinde fra ?').
Hovedparten af de benævnelser der betegner dragtens oprindelsessted, indeholder altså en indbyggerbetegnelse på -a eller -er som er dannet til et stednavn – altså ikke rene stednavne. Derfor kan vi med god ret antage at "Vpfor" og "Vpsil" heller ikke er rene stednavne.
"Vpfor" og "Vpsil" – på øer i vadehavet
Der er en del ukendte faktorer i forbindelse med kortets stednavne, men det er påfaldende at både "Vpfor" og "Vpsil" har forstavelsen Up- (v og u veklser ofte i ældre kilder). Ordene/navnene må altså være dannet på samme måde.
Med kortets nederlandske forlæg in mente gav det mening at søge en forklaring i nederlandske ordbøger. Her finder man at den nederlandske præposition op – som betyder 'på' – i ældre nederlandsk kan skrives up. Det er således et godt bud på ordenes første del, og det er nærliggende at tænke at denne præposition kan være sammenskrevet med ønavnene Föhr og Sylt. Det ville også passe udmærket med at de øvrige af kortets stedfæstede dragtbilleder også er fra de slesvig-holstenske områder.
Vokalen ø er i langt de fleste danske stednavne på kortet skrevet som et o, så det er ikke påfaldende at Föhr er skrevet "-for". Når det gælder "-sil" for Sylt, kan det tilsyneladende manglende t forklares ved at man lokalt ikke udtaler t'et (jævnfør navnets danske form Sild). Derfor er det et godt bud at "Vpfor" betyder "på Föhr", og at "Vpsil" betyder "på Sylt".
De to ønavne skrives henholdsvis "Voren" og "Silt Iland" på kortet, og det er en nærliggende tanke at Speed har haft helt forskellige kilder til folkedragterne og til stednavnene og simpelthen ikke har forbundet de ret forskellige skrivemåder med hinanden.
Man kunne eventuelt undersøge om kendte folkedragter fra de to øer passer med de afbildede dragter, men det må vente til en anden god gang.
Birgit Eggert
Emner
Kontakt
Birgit Eggert er lektor på Arkiv for Navneforskning, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab
beggert@hum.ku.dk
Telefon: +45 3532 8563
Referencer
- Peder Dam: Kortlægningen af Danmark – Op til midten af 1800-tallet. Lindhardt og Ringhof 2019, s. 112-113.
- Johnny Grandjean Gøgsig Jakobsen: Kort som kilde til Danmarks stednavne. Brugen af historiske kort i dansk stednavneforskning. I: Geoforum Perspektiv nr. 38: Brugen af historiske kort – Fag for fag. 2021, s. 185-197.
- Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexicon von Schleswig-Holstein. Karl Wachholtz Verlag 1992.
- John Speed: The Kingdome of Denmarke, 1626.
- J. Verdam: Middelnederlandsch Handwoordenboek. Gravenhage, Martinus Nijhoff, 1976.
- Geerte de Vries, met medewerking van Jørgen Robert Lilje-Jensen: Van Goor's Deens Woordenboek I-II. Vangoor Zonen den Haag, 1972.