Tuborg – en liden tue, der blev til et stort brand

For 150 år siden, den 13. maj 1873, stiftedes bryggeriet Tuborg. Selvom bryggeriet med beliggenhed syd for Hellerup bryggede sin sidste øl i 1996 og siden da i vidt omfang er blevet revet ned, så lever navnet stadig videre, både som et kendt ølmærke under Carlsberg og som lokalt stednavn på stedet for det gamle bryggeri. Men hvad er Tuborg i grunden for et navn? Er der tale om en gammel borg, eller er det blot en kommerciel opfindelse? Svaret er hverken eller – i hvert fald ikke en kommerciel opfindelse i nymodens forstand.

Tuborgs Bryggerier (oprindeligt Tuborgs Fabrikker) sendte sin første øl på markedet i 1875 og har siden da været et af Danmarks bedst kendte ølmærker – også uden for landets grænser. Tuborg blev i 1970 fusioneret med Carlsberg, og bryggerivirksomheden fortsatte herefter under dettes navn.

Ølproduktionen blev efterhånden flyttet til Fredericia, og den sidste Tuborg-øl blev brygget i Hellerup i 1996. Ikke desto mindre lever navnet stadig videre i bedste velgående som brandnavn på en serie af Carlsbergs mest populære ølmærker, f.eks. Rød Tuborg (1875), Grøn Tuborg (1880), Guld Tuborg (1895), Tuborg Påskebryg (1906), Tuborg Fine Festival (1955), Tuborg Julebryg (1981), Tuborg Classic (1993) og Tuborg NUL (2021). Dertil er navnet videreført på den bydel, der omkring 2000 anlagdes på det gamle bryggeriområde, ligesom Tuborg Havn fortsat benævner den havn (og i de senere år også det tilstødende havneområde), der siden bryggeriets første dage anlagdes ud til Øresund.

2023-udgaven af sæsonøllen Rød Tuborg sælges i en særlig jubilæumsdåse med påskriften ”Tuborg 150 år”, samtidig med at det på etiketten angives, at lagerøllen er blevet brygget siden 1875. Når dette regnestykke alligevel går op, skyldes det, at bryggeriet ved navn Tuborgs Fabrikker oprettedes i 1873, og dermed to år før Tuborgs første øl kunne sendes på markedet. Det er i øvrigt også bryggeriets oprindelige navn, der ligger bag det sammenskrevne bogstavlogo TF på etiketten; navnet ændredes først i 1935 til Tuborgs Bryggerier.

Navnets oprindelse og betydning

Men hvorfor hedder Tuborg Tuborg? Nogen middelalderlig fæstning har Tuborg aldrig været. I stedet knytter navnet sig i sin ældste form til et beskedent hus opført ved Strandvejen i den allernordligste udkant af Københavns jorder uden for murene ved grænsen til Gentofte Sogn. Her, i området Ryvangen, opførtes i slutningen af 1600-tallet flere huse, og blandt disse et hus anlagt omkring 1690 af en mand ved navn Jonas Nielsen Thue. Selvom han allerede i 1694 havde solgt huset videre til en anden, var huset da fortsat kendt som Jonas Thues Hus, og da det solgtes på ny i 1697, var det under navnet Tueborg – hvilket er den ældst kendte omtale af navnet.

Forleddet Tu- refererer således til den første ejers tilnavn, Thue, hvis baggrund i øvrigt ikke kendes. Op gennem 1700-tallet fortsatte brugen af forledsformen med to stavelser (Tueborg, Thueborg, Thuesborg), hvilket omkring 1800 ændredes til formen Tuborg. Mens konceptkortet til Videnskabernes Selskabs Kort fra 1763 har den gamle form Tueborg, har det trykte kort fra 1766 sjovt nok den moderne form Tuborg.

Men hvorfor endelsen ‑borg, hvis der aldrig har ligget nogen borg her? Navnet hører til en gruppe af såkaldte ”ironiske navne”, der bevidst anvender fornemt klingende navne om bebyggelser af en ganske beskeden karakter eller endog af tvivlsomt omdømme.

Tilsvarende ironiske ‑borg-navne langs Øresundskysten fra samme tid haves også i Skodsborg (1621) og Klampenborg (1695), opkaldt efter lokale folk med tilnavnene Skotte og Klampe. Ironiske stednavne anvendtes især om kroer, og Tuborg kendes da også allerede fra begyndelsen som et traktørsted, hvilket også er med til at forklare, at navnet på stedet levede videre trods husets hyppigt skiftende ejerskaber.

”Tuborgs Rytteri” og ”Tuborgjunkerne”

Ud over at tilbyde en kærkommen oase for tørstige og sultne vejfarende på vej til og fra Københavns nordligste byport, så havde Tuborg en særlig heldig beliggenhed nær en meget populær helligkilde på jorderne tilhørende Gammel Vartov. Angiveligt udfoldede der sig her op gennem 1700-tallet »et broget, ikke altid lige idyllisk folkeliv« (Nystrøm 1916 s. 278), hvilket i et vist omfang blev navnemæssigt knyttet til det nærliggende traktørsted.

Det københavnske satireskrift Den Forkerte Mercurius kunne i 1727 beskue udskejelserne ved kilden set fra Tueborg, og i 1772 beskrev Kiøbenhavns Aftenpost de højrøstede besøgende som en »Eskadron Ryttere af Tuesborg Rytteri«, mens en tredje kilde omtaler stedets mere mondæne gæster fra hovedstaden som »de rette fuldbaarne Tuborgjunkere«.

Fra traktørsted via lystgård til industrivirksomhed

Koblingen mellem navnet Tuborg og alkoholiske drikkevarer går således langt tilbage, og de skiftende kroejere på Tuborg har da også selv brygget øl eller senere erhvervet det fra Vartovs nærliggende bryggeri på nabogrunden ud mod kysten. I 1751 blev Vartov-grunden opkøbt af traktøren på Tuborg, der i tillæg til en betydelig udbygning af det oprindelige traktørsted (Store Tuborg) også lod anlægge en syd herfor liggende ejendom Lille Tuborg.

I hvilket omfang Tuborg-bryggeriets ophavsmænd har haft navnets næsten bakkanalske forhistorie med i tankerne, da de oprettede Tuborgs Fabrikker for 150 år siden, er ikke til at sige, men det har næppe stået i frisk erindring. Traktørstedets tid endte således med udgangen af 1700-tallet, hvorefter de tilhørende jorder blev bebygget med lystgårde for det københavnske borgerskab, indtil konsortiet bag bryggeriet overtog stedet i 1873. Og resten er – som man siger – historie. Skål!

Johnny G.G. Jakobsen

Emner