Troldeskoven – et forfærdeligt knudret navn

I Turistforeningen for Danmarks årbog om Himmerland fra 1943 har Poul Lorenzen (1886–1981) beskrevet skovarealet Troldeskoven på følgende måde der netop bringer disse uhyggeskabende landskabelige forhold i spil:

En særlig kroget og forvreden Bøgebevoksning er den berømte „Troldeskov“, hvor Træerne næsten vrider sig som Slanger, et fantastisk Syn, som bibringer mange Mennesker en Uhyggefølelse, især naar Træerne ses i Mørkningen eller i Maaneskin.
(Lorenzen 1943, s. 90)

Skoven, der ligger kun en kortere vandretur væk fra landsbyen Rebild, er sammen med Troldeskoven ved Tisvilde Hegn en af de bedst kendte i landet og er en af de mange naturattraktioner der tiltrækker turister til området omkring Rebild Bakker.

Troldeskoven – mellem stednavn og stedbetegnelse

En af de første kendte overleveringer af stednavnet Troldeskoven er i en fotobog om Rebild og Rold udgivet af Danmarks Naturfredningsforening i 1928. Man kan naturligvis ikke heraf slutte at stednavnet skulle være på alder med denne udgivelse, for navnet kan jo sagtens have været benyttet i lang tid før det første gang fandt vej ind i skriftlige kilder. Det er dog bemærkelsesværdigt at selvom der mindst findes 20 skove i Danmark som betegnes som 'troldeskove', har det ikke umiddelbart været muligt at finde et skriftligt belæg på et navn fra før omkring år 1900.

Slår man navneordet troldskov op i Ordbog over det danske Sprog, beskrives det som en "(gammel, tæt) skov, der if[ølge] folketroen har været opholdssted for trolde", men også "(spec. forst.): skov med gamle, forvredne, knudrede træer". Den parentetiske bemærkning i sidstnævnte definition står for 'specielt forstudtryk', det vil sige en term der typisk benyttes af skovbrugsfolk. Man bliver i den forbindelse mindet om en plantebegnelse som troldhassel, en type hasselbusk som er kendt for sine krogede eller spirallignende grene.

Betegnelsen trold(e)skov  som fagudtryk fremgår også af to leksikonartikler, den ene i Salmonsens Leksikon fra 1927, og den anden på sitet Den Store Danske (2011).

Den mest nærliggende tolkning af stednavnet Troldeskoven er altså at pege på navneordet trold(e)skov som en skovbrugsbetegnelse for knudret, forvreden skov. Ifølge de sidstnævnte leksikonartikler er skovene et resultat af ugunstige livbetingelser for træerne, og særligt hvad angår Troldeskoven i Rold Skov, har tidlige tiders stævningsdrift spillet en afgørende rolle for skovens udseende i dag.

Men samtidig vidner stednavnet Troldeskoven om hvordan det somme tider kan være svært at afgøre hvornår et ord er et navn (også kaldet et proprium) så som Martin, Rebild og Rold Skov, eller en betegnelse som ikke udpeger et specifikt individ, så som træ, hus og troldeskov (også kaldet et appellativ). Lorenzens beskrivelse ovenfor af "den berømte 'Troldeskov'" kan forstås på begge måder, særligt fordi der i bogen benyttes den gamle retskrivning der var gældende frem til 1948, hvor både egennavne/proprier og alle andre navneord/substantiver blev skrevet med stort begyndelsesbogstav.

Hvor er troldene?

Sammensætninger med trold(e)- som første led svarer ofte til sammensætninger med trolddom- eller trylle-. Eksempelvis har man i ældre tider benyttet ordet troldkunst  på omtrent samme måde som ordet trolddomskunst, og det er nok også en version af denne betydning som vi skal lede efter i ordet trold(e)skov. Der er noget nærmest magisk over at befinde sig i Troldeskoven med alle dens knudrede træer, hvoraf flere danner egentlige hultræer med to sammenvoksede stammer som danner et øje.

Netop hultræerne spillede vigtig en rolle i menneskers trosforestillinger i ældre tid, da man tillagde sådanne træer helbredende kræfter når man krøb gennem øjet. I Troldeskoven i Rold Skov blev et sådant hultræ berømmet da de tre prinsesser Margrethe, Benedikte og Anne Marie i 1952 krøb gennem øjet. Derfor kaldtes træet i nyere tid for Prinsessetræet, men det omtrent 300 år gamle træ faldt under en storm i 1994 og findes ikke længere.

Til gengæld har det ikke været til at finde overleveringer om at trolde eller andre overnaturlige væsner holdt til i Troldeskoven. Stednavne andre steder i landet vidner dog med større sikkerhed om troen på troldes tilstedeværelse: Navneforskeren Kristian Hald (1904–1985) bemærkede hvordan navneordet trold faktisk forekommer i navne på alle typer naturlokaliteter, ligesom navneforskeren John Kousgård Sørensen (1925–1999) har fundet en del trolde i navne på vanddrag (søer, vandhuller, moser osv.), heriblandt navne som Troldehul, Troldepølen og Troldedam. 

Et opslag på ordet 'trold' i databasen Danmarks Stednavne afslører da også hurtigt at Trold(e)- kan være første led i stednavne på eksempelvis -dal, -høj, -bakke, -bjerg, -ager og -eng. Med forbehold for at nogle af stednavnene måske indeholder forleddet trold i betydningen 'trolddom' eller lignende, falder denne observation fint i tråd med at folkloristerne Bengt Holbek og Iørn Piø har pointeret at man finder ordet trold brugt om alle former for sociale naturvæsner, ja sågar alle sagnvæsner.

Som Poul Lorenzen angav i citatet vi startede med, har en vis uhygge været en nærliggende følelse når man bevæger sig rundt i det landskab der går under navnet Troldeskoven – til trods for at ingen trolde kan påvises at have deres tilhold i skoven. I dag fremstår skoven gammel, og mange af de bedste eksempler på krogede, knudrede bøgetræer er gået ud eller er i hvert fald meget tæt på at gøre det.

Martin Sejer Danielsen