Torplette Bord

Det besynderlige vejnavn Torplette Bord, som kan findes lidt nord for Hundested, har affødt flere henvendelser til Afdeling for Navneforskning. For hvad i alverden betyder det navn?

For at kunne svare på det, er det nyttigt at forklare lidt om, hvordan nye veje navngives. Navngivningen er et lokalt anliggende, og det er således kommunerne, der har ansvaret.

Udsigt fra Kikhavn mod Torplette Bord bag pløjemarken. Hvordan fik en vej i et sommerhusområde dette besynderlige navn? (Billede fra Google Street View)

Når en nyanlagt bebyggelse eller et lignende område har flere nye veje, som skal navngives, er gruppenavngivning et typisk valg. Det klassiske eksempel er fuglebetegnelser: Et fuglekvarter findes i rigtig mange danske byer, således også i den nordlige del af Hundested by på Halsnæs. Her ligger Glentevej, Blåmejsevej, Gærdesmuttevej, Havlitvej, Duevej, Høgevej, Falkevej og flere til. I nærheden af grønlandsfareren Knud Rasmussens hus i Hundested ligger efter samme opskrift Grønlandsvej, Thulevej, Diskovej og Dundasvej. Længere mod øst ligger nabovejene Ildersvej, Mårvænget, Minkvej og Hermelinvej.

Nye navne fra gammelt navnestof

Bevæger man sig lidt længere mod øst ud til området mellem Spodsbjerg Fyr og Kikhavn nord for Hundested by, finder man et sommerhusområde, som afspejler en lidt anden navngivningsstrategi end den ovenfor skitserede. Man har nemlig her valgt at genanvende et navneforråd, som er historisk knyttet til stedet – nemlig områdets gamle marknavne.

De gamle marknavne er med tiden gået af brug, og havde det ikke været for en massiv professionel optegnelsesvirksomhed gennem 1900-tallet, var betydelige dele af dette navneforråd gået tabt. Marknavnene er dog for en stor dels vedkommende bevaret i de såkaldte markbøger fra slutningen af 1600-tallet og på udskiftningskort fra omkring 1800, som udspringer af datidens store omlægning af landsbrugsdrift fra fællesskab til individuel driftsform. Præcis hvilken kilde man lokalt har ladet sig inspirere af, er uklart, men ser man nærmere på de ældste udskiftningskort fra lige før og lige efter 1800, er der en del navnestof at genfinde.

I sommerhusområdet ligger vejene Jyde Ager og Møller Ager, som begge optræder på et kort fra 1795 i de næsten identiske former Jyde Agre og Møller Agre. Anderledes forholder det sig med områdets øvrige vejnavne. Hjorte Bakke genfindes på det gamle kort som Hiorte Baks Moese, Brune Bakke som Brune Baks Agre, og Dyssebakken genfindes som Dÿsʃe Bak. Vejnavnet Humber Ager synes ikke muligt at genfinde på det gamle kort, men vejnavnet er formentlig inspireret af områdets adskillige marknavne, som indeholder ordet humpe. En humpe betegner et "lille stykke af en mark, som er adskilt fra ejerens øvrige jord". Vejnavnet Bonde Ager synes at være en egentlig nydannelse, måske tænkt som parallel til Møller Ager – og ordet bonde passer jo betydningsmæssigt ind i konteksten.

Nok gammelt, men alligevel nyt

I området findes også vejnavnet Skånjevejen. Et ord skånje kendes ikke, og det muligt, at navnet er opstået ved en læsefejl. Det kunne være en fejlæsning af nÿe Skandʃe, der i dets form på kortet fra 1795 er skrevet med langt s altså ʃ ligesom Dÿsʃe Bak – og denne s-variant ligner jo til forveksling et j.

Navnet på et matrikelkort fra 1795 – som næsten lægger op til en fejllæsning.

At der er fejllæsninger i spil, er denne artikels udgangspunkt, vejnavnet Torplette Bord, et klokkeklart eksempel på. Markstykket, som har givet navn til vejen, ligger helt ud til vandet. Første led er en fejllæsning af stednavnet Torplille. Bebyggelsen Torplille ligger få kilometer sydøst for Kikhavn. Andetleddet er ikke ordet bord, men afspejler en fejllæsning af marknavneleddet Jord. Vejen burde altså have heddet Torplille Jord efter det stykke jord, som i sin tid hørte under Torplille! Således er vejnavnet nok gammelt, men alligevel nyt.

Navnet på et kun lidt senere kort fra 1807 – hvor det fremstår noget tydeligere.

Rikke Steenholt Olesen