1. juni 2022

Torpegavn og Svebøllegavn

Månedens navn

To mindre bebyggelser på Vestsjælland har begge, noget usædvanligt, navne som ender på -gavn. Betyder det så at de har været til særlig gavn? Måske, men endelsens sproglige oprindelse er en anden.

Torpegavn-skilt
Vejskilt visende navnet Torpegavn.

For nogle måneder siden blev Arkiv for Navneforskning kontaktet af en nytilflytter til Tissø-egnen på Vestsjælland. I nabolaget var han stødt på et stednavn, som undrede ham så meget, at han gerne ville have Arkiv for Navneforsknings hjælp. Stednavnet var Torpegavn, navn på en lille bebyggelse øst for Torpe i Hallenslev sogn – alt sammen lidt syd for Tissø. 

Torpegavn er ikke optaget på de gængse topografiske atlasser, men som det fremgår af billedet, kender vejvæsenet godt stedet, og det samme gælder naturligvis de lokale beboere. Det er også tydeligt vist på gamle målebordsblade.

Torpegavn på lave målebordsblade
Torpegavn fremgår lige øst for Torpe, stik nord for Høng, på de såkaldte lavkantskort eller lave målebordsblade (1901-1945).

Navnet går tilbage til slutningen af 1700-tallet. Det er tidligst noteret i Hallenslev sogns kirkebog ved et dødsfald 20. marts 1798 i formen Torpegavn, og det er da også denne form, enkelte gange med varianten Torpegaun, navnet lever videre med frem til vore dage.

Det er navn på en halv snes husmandssteder, der ved udskiftningen af Torpe i 1787 blev flyttet ud på marken ved Torpes østskel mod Herslev og Høng. Navnet må stamme fra denne tid. Der er ingen mindelser om det i de ældre, meget detaljerede markbøger fra 1682. Navnet er blevet optegnet i lydskrift i 1916 i formen [tå·rbə'gαwʼl]. En lokal indberetning til Stednavneudvalget fra 1926 peger på samme udtale; altså med hovedtryk på sidste led, der også i indberetningen er noteret med et "l" til sidst. Indberetningen oplyser om Torbegavn, at det er

"indesnertede Lodder, skal have været een Gaard paa 2 Gaardes Avlinger. Maaske har denne Gaard været til "Gavn" for Torpe".

Sidste del af oplysningen er et typisk folkeligt forsøg på at forklare et tilsyneladende uforståeligt sprogligt element. Den noterede udtale [-gaw(ʼ)l] i både 1916 og 1926 kan være et lignende forsøg på at gøre navnet forståeligt. Ganske vist er substantivet gavl jo ikke mere forståeligt end subst. gavn, men det første er kendt i stednavne (Hindsgavl på Fyn, Slotsgavlene på Møns Klint, Gavlbanker ved Them i Midtjylland), og det andet er så godt som ukendt i denne sammenhæng.

Yderligere til gavn?

"Så godt som" antyder, at man faktisk ikke mere end ca. 15 km nord for Torpegavn finder Danmarks andet stednavn med sidsteleddet gavn, nemlig Svebøllegavn. Som stednavn er det jævnaldrende med Torpegavn. Det optræder tidligst i Folketællingen fra 1787 i formen Svebølle Gavn, og bortset fra at sammenskrivning bliver den almindelige form, holder også dette navn sig uforandret til nutiden.

Svebølle og gavn
Svebøllegavn (og Svebøllegavn Plantage) nordvest for Svebølle, afbildet på lavkantkort fra 1901-1945. 

Agrarhistorisk har det imidlertid en helt anden oprindelse. Svebøllegavn er en afbyggergård, dvs. udparcellering fra Avnsøgård foretaget i 1786-87 af Avnsøgårds daværende ejere på Lerchenborg. Den mandlige beboer omtales i folketælling 1787 som grevinde Lerches avlsfuldmægtige. I 1923 blev Svebøllegavn udskilt fra Lerchenborg, og i midten af 1950'erne blev gård og jord overtaget af Johs. Rasmussen, der gjorde ejendommen til centrum i sit vognmandsimperium. Ligesom Torpegavn er Svebøllegavn optegnet i lydskrift i 1916 og i en tilsvarende form [svøbøləgαwʼl].

Svebølles videre udvikling
Senere i 1900-tallet voksede Svebølle Stationsby frem lige nord for Svebøllegavn og overtog navnet Svebølle, mens den ældre Svebølle, det som ses her på kortet, fik navnet Gammel-Svebølle. 4 cm-kort 1953-1976.

De to navne på -gavn inden for et ganske lille område kunne tyde på fælles oprindelse, og for at undersøge denne antagelse er marknavnematerialet i de tre nordvestsjællandske herreder Løve, Ars og Skippinge (mellem Kirke Stillinge, Røsnæs, Havnsø og Åmosen) blevet eftersøgt for forekomst af substantiverne gavn og gavl. Ømålsordbogen er ligeledes blevet konsulteret, men substantivet gavn har kun de betydninger, der kendes fra rigsdansk, udgående fra grundbetydningen 'nytte'. Der er ikke antydning af topografisk betydning, og ordet er da heller ikke fundet i noget marknavn i det undersøgte område.

En nærmere eftersøgning af substantivet gavl i marknavnestoffet i de samme tre vestsjællandske herreder afslører, at ordet undertiden anvendes om jord, der støder op til højere skrænter, der ligesom f.eks. Hindsgavl kan minde om gavlpartiet på en bygning. Markbogen 1682 har således både "Fibes Agere" og "Fibes Gauel", hvor sidstnævnte modsvares af "Fiebierggavl" på matrikelkortet fra 1796 (kopi 1805) ved en markant bakke syd for Illerup lidt nord for Kalundborg. Men substantivet gavl kan også indgå i marknavne uden påviselig nærhed til bakker, endsige bjerge. I den nordlige ende af Asmindrup ejerlav i Værslev sogn ligger ca. 1 km nordvest for Asmindrup Gård i fladt terræn på matrikelkortet 1790 lokaliteten "Klyve Agre Gavl", i markbogen fra 1682 omtalt som "Kluwaads Gafuel".

Om de yderste fag

Når substantivet gavl er interessant ved forsøget på at forklare Torpegavn og Svebøllegavn skyldes det ikke kun den optegnede udtale på [-gawʼl]. Det skyldes også de to lokaliteters beliggenhed i forhold til deres moderbebyggelser, Torpe og Svebølle, og så skyldes det en underbetydning af substantivet gavl, som er rapporteret i Ømålsordbogen sidst under betydning 1):

"om de yderste fag, enden af et hus; spec br m tanke på aftægtsstuen i gavlen".

Denne brug af substantivet gavl er noteret fra Nordsjælland og Nordvestsjælland. Man bemærker, at betydningen her ikke er direkte knyttet til den høje del af enden på et hus men derimod alene på enden. Overfører man denne forståelse til de to lokaliteter Torpegavn og Svebøllegavn, har de en tilsvarende beliggenhed i den yderste ende af ejerlavene Torpe henholdsvis Svebølle. For Torpegavn gør der sig det samme forhold gældende som ved Klyve Agre Gavl nævnt ovenfor, nemlig at området ligger på aldeles fladt terræn. Det samme kan ikke siges om Svebøllegavn, der til gengæld ligger langt fra Svebølle og nu i øvrigt udgør sit eget ejerlav.

Der er, som det ses, gode saglige og sproglige grunde for at søge Torpegavn og Svebøllegavn forklaret som navne, der egentlig ender på -gavl. Det havde dog været bekvemt, hvis den skriftlige overlevering bare et par enkelte gange havde bekræftet denne antagelse, men det har vi endnu til gode.

Bent Jørgensen