Tommerup – et tilfælde af "navneforbistring"

For et stykke tid siden kunne man læse et debatindlæg i Fyens Stiftstidende med titlen "Tommerup, Tallerup, Tommerup Stationsby, Knarreborg og Gammel Tommerup: Navneforvirring sætter stadig følelserne i kog".

Artiklen omhandler blandt andet navnet Tommerup som er navn på en lille by beliggende i Tommerup Sogn i Assens Kommune på Vestfyn omtrent en halv time fra Odense centrum. Nabobyen hedder imidlertid også Tommerup – eller Tommerup Stationsby, ofte forkortet Tommerup St. I nævnte debatindlæg beskrives det hvordan disse to bynavne i mange år har skabt forvirring og debat blandt lokale beboere, for hvilken Tommerup er nu den rigtige?

Det kommer naturligvis an på hvad man mener med rigtig. Denne artikels forfatter er selv opvokset i det oprindelige Tommerup og kender derfor udmærket til "navneforbistringen" der med tiden opstod i kølvandet på navngivning af jernbanestationen Tommerup i 1800-tallet.

Tummis thorp

En af de mest udbredte stednavnetyper fra vikingetid og middelalder er torp-navne som typisk bevidner en udflytning fra en ældre kernebebyggelse. Ofte fik den nye bebyggelse navn efter den jordejer som flyttede ud. Den tidligst kendte form af stednavnet Tommerup optræder i en kilde dateret 1383 i formen Tummæthorp. Selve landsbyen er dog med al sandsynlighed ældre end den skriftlige overoverlevering af navnet. Formen viser tydeligt at efterleddet er det gammeldanske ord thorp, et substantiv der betyder 'udflytterbebyggelse'.

I Arkiv for Navneforsknings topografiske samling og i udgivelsen "Danmarks Stednavne", bind 14 "Odense Amts Bebyggelsesnavne" fra 1969 (der også findes i digital form i databasen Danmarks Stednavne) er alle middelalderlige kildeformer og et udvalg af yngre belæg på navnet listet, og man kan af stavemåderne se navnets udvikling fra middelalder til nutid. Af formerne Twmmedorp fra 1394, Tammedrup fra 1449 og Thomedrop fra 1499 kan man se at efterleddet allerede i middelalderen ved metatese ændres fra -orp til -rup/-rop. Skriftformerne viser også at det initiale th i thorp dels bliver skrevet d (hærdning af den oprindelige spirant þ), dels ret tidligt helt bortfaldt, fx i formen Tomrop fra 1492.

Forleddet i Tommerup er mandsnavnet Tomme, med den gammeldanske form Tumi/Tummi, og som i mange andre tilfælde har den udflyttede bebyggelse formentlig fået navn efter jordejeren som nyetablerede sig. Personer der som Tomme har givet navn til steder, er yderst sjældent historisk kendte personer, og man ved heller ikke hvem denne Tomme var. Navnet var forholdsvis almindeligt i vikingetid og middelalder; således er det forled i seks torp-navne ud over det aktuelle Tommerup.

Tumi/Tummi hører til gruppen af mandsnavne som er kortformer til oprindeligt ditematiske navne, dvs. navne som oprindeligt har været sammensat af to led. Et navn som Tumi/Tummi kan fx være dannet til Tormod (gammeldansk Thurmoth/Thormoth) eller Tormund (gammeldansk Thurmund/Thormund), begge med gudenavnet Thor som første led.

Det er ikke kun stednavne som bevidner oldtidens personnavne, det gør også runeindskrifter fra vikingetid og middelalder. Blandt danske indskrifter optræder det gammeldanske mandsnavn Tumi/Tummi flere gange, fx på en runesten fra Øster Bjerregrav i Jylland dateret til yngre vikingetid (ca. 970-1020), hvor Tomme omtales som "god tegn". Det betyder formentlig at han var en velanset kongstjener og/eller storbonde som Tomme i det fynske Tommerup sikkert også har været det.

Et forholdsvis nyt fund af en fragmenteret amuletindskrift af træ fra Odense, dateret til 1200-tallet, nævner formentlig også en mand ved navn Tomme. Indskriften er på latin, men skrevet med runer, og der synes at stå famulum suum tumi 'hans tjener, Tomme'. Det er sandsynligt at der hermed menes Guds tjener. Selvom det næppe er samme Tomme som har grundlagt det formentlig noget ældre Tommerup, bevidner indskriften navnets forekomst i nærområdet uden for stednavnet.

Tommerup i Tallerup og Knarreborg i Tommerup

Jernbanestationer fik typisk navn efter de steder hvorved de blev anlagt. På Dronning Louises Jernbane, oprindelig fra Nyborg til Strib, anlagdes således i 1865 en station som fik navnet Tommerup efter den mest centrale landsby i nærheden. Stationen lå dog i praksis mere end tre kilometer nordvest for 'vores' Tommerup og umiddelbart nord for en anden gammel udflytterbebyggelse, nemlig Tallerup (tidligst nævnt i 1383 i formen Taldorp).

Navnet var dog ikke helt skørt ud fra den betragtning at stationen trods alt lå inden for Tommerup sogn. Broholm, der var et kirkedistrikt i Tommerup sogn, blev dog i 1979 udskilt som selvstændigt sogn, så siden da har stationsbyen ligget i Broholm Sogn.

Omkring Tommerup Station opstod der, som det ofte sker ved jernbanestationer, en ny bebyggelse, og udviklingen kom i praksis til at betyde at der nu var to bebyggelser med samme navn, endda inden for samme sogn. Dermed var der skabt god basis for navneforvirring og navneforbistring – ikke mindst efterhånden som stationsbyen blev en større og mere dynamisk bebyggelse end det gamle Tommerup.

Udviklingen fremgår tydeligt af de høje målebordblade fra 1800-tallet sammenholdt med de lave målebordsblade fra 1900-tallet som kan tilgås digitalt på Klimadatastyrelsens kortoverblik.

Da Assensbanen nogle år senere, i 1880'erne, skulle i drift mellem Tommerup og Assens mod sydøst, blev der nu etableret endnu en ny station umiddelbart nordvest for den 'gamle' Tommerup. Da det oplagte stationsnavn, Tommerup, allerede var okkuperet af stationen på Dronning Louises Jernbane ved Tallerup, måtte den nye station hedde noget andet. Valget faldt på det lokale gamle gårdnavn Knarreborg (tidligst nævnt i 1572 i formen Knarreborig).

Forleddet i dette navn er verbet knarre – et lydefterlignende ord der betyder at knirke. Efterleddet er -borg som i gårdnavne ofte er anvendt ironisk om mindre bebyggelser der netop ikke er hverken borge eller slotte, jf. fx andre lokale gård- og husnavne som Lysenborg, Mørkenborg, Brøjtenborg og Blæsenborg.

I praksis skete nu det samme som var sket omkring stationen Tommerup: Der opstod ny bebyggelse og handelsliv omkring stationen Knarreborg som i høj grad blev knyttet til stationens navn. Noget tyder på at landsbynavnet Tommerup faktisk kom lidt under pres. Ifølge debatindlægget i Fyns Stiftstidende brugte lokale forretningsdrivende flittigt navnet Knarreborg, og i praksis førte det til en flydende navnebrug og en reel forvirring i forhold til hvilke lokaliteter/områder de to navne, Tommerup og Knarreborg, faktisk dækkede.

Det kan man også se af navnet Knarreborgs skiftende placeringer på målebordsblade og andre ældre topografiske kort. Der var og er altså reelt dobbelt op på navneforvirringen i Tommerup! Hvis udviklingen af Knarreborg som stationsby var fortsat, kunne navnet Knarreborg i teorien have udkonkurreret Tommerup, men det skete nu ikke, for jernbanen mellem Tommes gamle Tommerup og Assens blev nedlagt i 1966, og udviklingen stagnerede. Det gamle gårdnavn Knarreborg levede dog videre som områdenavn til fortsat forvirring og er i dag kategoriseret som navn på en bydel i den nordvestlige del af Tommerup på statens kort.

Navneændringer og autorisation

Navneforvirring er sjældent en fordel. Vi anvender stednavne for at kunne udpege individuelle lokaliteter og for at kunne orientere os i et landskab. Derfor er det svært uhensigtsmæssigt at to lokaliteter som ligger meget nær hinanden, hedder det samme. Både på det uskyldige plan hvor lokalbefolkningen slås om hvilken by der har ret til et givet navn, men bestemt også på det mere alvorlige plan; når beredskabet skal rykke ud, er det meget væsentlig at vide om branden skal slukkes i Tommerup eller i Tommerup Stationsby!

Det uhensigtsmæssige i navngivningen har lokalpolitikere da også aktivt forsøgt at rette op på. I den første retskrivningsliste for stednavne på Fyn fra 1938 hedder både Tommes gamle Tommerup og stationsbyen, ja, Tommerup. (Navnet Knarreborg står opført som navn på jernbanestation, postkontor og telegrafstation.) Det var først da kommunalbestyrelsen i Tommerup Kommune i 1974 ansøgte Stednavneudvalget om at navnet Tommerup blev reserveret for det gamle Tommerup, at stationsbyen formelt fik den tydeliggørende tilføjelse "Stationsby".

I praksis betyder det at den offentlige forvaltning skal skelne mellem Tommerup og Tommerup Stationsby. Noget andet er hvad lokalbefolkningen gør i praksis, og noget tyder på at det ikke hjalp meget med omautorisationen til Tommerup Stationsby. Ifølge debatindlægget i Fyens Stiftstidende behandlede kommunalbestyrelsen allerede få år senere, i 1981, et forslag om helt at omdøbe Tommerup Stationsby til Tallerup, hvilket havde nogen lokal opbakning. Kommunen anvendte endda navnet Tallerup i praksis om stationsbyen i en trafikrapport fra samme år. Forslaget forblev dog et forslag, og stationsbyen ved Tallerup hedder derfor stadig Tommerup Stationsby – og i daglig tale altså stadig i praksis Tommerup – og forvirringen kan fortsætte.

Nanna Tité

Emner