Thyra – et vikingetidsnavn i latinsk form
Kvindenavnet Thyra er kendt som navnet på den berømte Thyra Danebod fra de to Jellingsten. Thyra er dog reelt en latiniseret form af det navn – eller de navne – som står med runer på stenene.
Latiniseringen Thyra optræder i Saxo Grammaticus’ Danmarkshistorie Gesta Danorum der er skrevet på latin, og Gorm den Gamles dronning, som måske også er nævnt på andre jyske runesten, hed slet ikke Thyra, men derimod Thyrwi som er navnets gamle form.
Navnet Thyrwi i middelalderen
Det gammeldanske navn Thyrwi kommer af *Thurwi som er en sideform til Thorwe. I 900-tallet kan det være opfattet som det samme navn, og det afspejler skrivemåderne af dronningenavnet på de to Jelling-runesten formentlig: På den lille Jellingsten skrives det þurui (ᚦᚢᚱᚢᛁ), mens det på den store Jellingsten skrives þąurui (ᚦᚭᚢᚱᚢᛁ).
I dansk udviklede Thyrwi sig tidligt i middelalderen til Thyre, som ofte også blev skrevet Tyre og Tyræ, og det var et velkendt navn i hele Danmark i middelalderen. Sideformen Thorwe var derimod sjælden.
En stor del af de personnavne som kendes fra vikingetiden, er sammensat af to led. Således også Thyrwi som er sammensat af førsteleddet Thyr- og andetleddet -wi. Førsteleddet Thyr- kommer som nævnt af Thur-, en sideform til Thor-, som er identisk med den nordiske mytologis gudenavn Thor. Andetleddet -wi er omdiskuteret og svært at tolke, men det er snarest et ord med betydningen ’præstinde’.
Udbredelsen af Thyre og Thyra
En kilde kaldet De jessenske Relationer fra 1743 indeholder blandt andet en indrapportering af sjældne fornavne fra forskellige steder i Danmark. Her er navnet i formerne Thyre og Tyre rapporteret flere gange, og fra Nørre Herred i Salling også i formen Thyr som er en særlig jysk form med såkaldt jysk apokope hvor endelsens -e er forsvundet.
Den ældste danske kilde til hele befolkningens navne er en folketælling fra 1787 som kan findes digitaliseret og søgbar i Dansk Demografisk Database. Her findes Thyre, som også kunne skrives Tyre og Tyrre, som første fornavn på 32 kvinder. I senere folketællinger er antallet af navnebærere faldet til 8 i 1801 og til kun én i 1845.
Den latiniserede form Thyra findes derimod kun 10 gange som første fornavn i folketællingen fra 1787 og igen 10 i 1801. Til gengæld steg antallet til 21 i 1845 og til hele 647 i 1880. Thyra blev simpelthen et modenavn efter romantikkens litteratur om Danmarks og Nordens historie gjorde kendskabet til dronning Thyra mere udbredt.
Det ser altså ud til at den latiniserede form Thyra nærmest udkonkurrerede den gamle danske form Thyre. Ganske vist steg antallet af navnebærere med Thyre som første fornavn fra den ene i 1845 til 19 i 1880, men i 1900-tallet ser navnet ud til kun at være brugt tre gange mellem 1910 og 1940.
Thyre og Thyra i nutiden
På trods af at Thyre (/Tyre) ikke er brugt mere end tre gange siden 1900, er begge stavevarianter faktisk godkendte pigenavne i Danmark i dag.
Ved en nærmere eftersøgning i lister over godkendte pigenavne viser det sig at navnet i formen Tyre i 1947 kom ind på en forløber til de egentlige lister over godkendte fornavne, da navnet det år figurerer på en navnefortegnelse i Kirkelig Håndbog som kunne vejlede præster og kordegne til at undgå at børn blev tillagt upassende navne.
Siden 1973 har både Thyre og Tyre figureret på listen over godkendte pigenavne, men uden det er blevet brugt som første fornavn. Der er dog mulighed for at det kan være anvendt som et fornavn som ikke står først i en persons navnerække – disse navne kan ikke fremsøges i tilgængelige databaser over nutidens navnebrug.
Noget tyder altså på at de som har udarbejdet denne liste, har anset Thyre/Tyre som et passende navn, selv om befolkningen ser ud til at have mistet interessen for det.
Thyra, derimod, bruges som første fornavn til nogle enkelte nyfødte piger hvert år. Navnet lever således videre i den latinske form som havde omkring 300 navnebærere som første fornavn i den danske befolkning den 1. januar 2024.
Birgit Eggert
Emner
Kontakt
Birgit Eggert er lektor på Arkiv for Navneforskning, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab
beggert@hum.ku.dk
Telefon: +45 3532 8563
De Jessenske Relationer
I 1743 blev der udsendt besked til stiftamtmændene om at udføre en beskrivelse af de byer og amter som hørte under dem. Besvarelserne blev overdraget til etatsråd og generalinspektør E. J. Jessen, der skulle bruge dem til en beskrivelse
af Danmark-Norge.
Jessens beskrivelse blev aldrig færdig, men den indkomne samling kaldes "de Jessenske Relationer", og samlingens dele findes i dag primært i Rigsarkivet og på Det Kongelige Bibliotek.
Litteratur og kilder
Danmarks gamle Personnavne 1-2. Udgivet af Gunnar Knudsen, Marius Kristensen & Rikard Hornby. København 1936-64.
Michael Dupond & Jørgen Mikkelsen, 2015: De jessenske Relationer 1743 skal udgives. I: Slægt og Data 2015:4, s. 13-15
Birgit Eggert, 2008: Nordisk navnerenæssance i Danmark. Indledende studier. I: NORNA-rapporter 84, s. 113–139.
Birgit Eggert, 2018: Issel, Skammel, Tor og Tyre. Nordiske navnerelikter i 1700-tallets Danmark. I: Namn och samhälle 30, s. 77–82.
John Kousgård Sørensen, 1989: Om personnavne på -vi/-væ og den før-kristne præstestand. I: Danske Studier 1989, s. 5-33.
Danskernes navne 2005 (database på Arkiv for Navneforskning)