Thorslund – og endnu en diskussion om sakrale navne

Blot enkelte ældre former af sådan et navn, der peger i en anden retning, kan gøre en mere jordnær forklaring – for eksempel 'den tørre lille skov' – mere sandsynlig.

Sakrale stednavne hører til blandt de mest omdiskuterede stednavne. Nogle forskere har været tilbøjelige til hurtigt at identificere sakrale navne, mens andre har været tilsvarende tilbageholdende, hvilket der blandt andet kan læses nærmere om i Lisbeth Eilergaard Christensens ph.d.-afhandling Stednavne som kilde til yngre jernalders centralpladser fra 2010.

I denne klumme ser vi nærmere på ordet lund, gudenavnet Thor og en særlig Thorslund ved Odense.

Ordet lund og stednavneendelsen -lund

I middelalderens kilder blev ordet lund i overvejende grad brugt i betydningen 'lille skov' og ikke sjældent som modsætning til – eller i samspil med – ordet skov. Der findes dog også middelalderlig brug af lund i sakral kontekst. Det følgende er forfatterens egne oversættelser og egne tilretninger til nutidsdansk, men originalteksterne kan læses via linkene.

• I Upplandslagens kirkebalk fra omkring 1296 står "Ingen skal blote til afguder, og ingen skal tro på lund eller sten”.
• I en islandsk oversættelse af dele af Det Gamle Testamente (Stjórn III), der er bevaret i et dokument fra ca. 1300–1325, bruges to gange ordet blotlund, hvor der ofres til (af)guderne.
• I den ældst bevarede danske oversættelse af det gamle testamente fra sidste del af 1400-tallet benyttes lund i flere tilfælde i sakral betydning, f.eks. ved ”Og han opstillede Baals alter i Baals tempel, som han havde bygget i Samaria. Og han plantede lunden”. Et andet sted i samme oversættelse omtales også ”lundens profeter”.

I både den islandske og danske oversættelse af Det Gamle Testamente er lund oversat fra latinsk lucus med betydningen 'a sacred grove, consecrated wood' eller 'park surrounding a temple'.

Der kan dermed ikke være tvivl om, at ordet lund som minimum i middelalderen kunne bruges med sakral betydning.

Alligevel har flere forskere gennem tiden udtalt sig meget skeptisk om tolkning af det sakrale i f.eks. lund-navne. Blandt de kritiske kan nævnes John Kousgård Sørensen, hvis leksikonartikel fra den trykte udgave af Den Store Danske Encyklopædi stadig vises på lex.dk:

”I svensk stednavneforskning knyttes ordet lund i en række stednavne til en sakral betydning 'offerlund, hellig lund'. I dansk tradition antages en sådan kun mulig i sammensætninger med ord, hvis betydning med sikkerhed kan knyttes til et sakralt indhold, fx i Torslunde, af gudenavnet Tor.”

Bemærk at der ordret står, at han kun anser den sakrale betydning som mulig (min understregning), hvis det er sammensætning med andre ord med sakral betydning. Hvis han havde skrevet ”kun mulig at påvise sikkert” eller ”kun sandsynlig”, kunne jeg måske have tilsluttet mig dette.

Ordet lund og efterleddet -lund synes oftest at være brugt i den almindelige betydning 'lille skov'. Men det giver i min optik ikke mening at påstå, at det kun er muligt, hvis der også er et sakralt forled. Enten har ordet lund kunnet have en sakral betydning ved stednavnedannelsen, eller også har det ikke kunne have en sakral betydning. Der er forskel på, om noget er muligt, og om noget er muligt at påvise. I en artikel fra 1992 er han da også mere åben over for muligheder for sakral betydning af lund.

Birgit Eggert har 2010 gennemgået 247 bebyggelsesnavne med endelsen -lund, der optræder i Christian 5.s matrikel fra 1688. Kun seks af disse, eller 2,4%, kunne konstateres at have sikre sakrale forled som Tyr, Thor og Frej(a), hvilket oftest forekommer i navne på de større, centrale og formodentligt ældre bebyggelser. Den lave andel bør mane til forsigtighed i at tolke lund i stednavne som sakralt alt for hurtigt og alt for ofte. Det kan ikke afvises, at der er sakral oprindelse hos flere af de resterende 97,6% bebyggelsesnavne, men det kan ikke påvises, og rigtig mange stednavne har i stedet helt almindelige ord i forleddet, der understøtter, at det kun har rod i betydningen 'lille skov', f.eks. med træbetegnelser som forled.

Omvendt er det bemærkelsesværdigt, at der trods alt findes en stribe sikre gudenavne i -lund-stednavne. Til sammenligning er der aldrig påvist et eneste sikkert gudenavn eller andet sakralt forled i den ligeledes talrige gruppe af -holt-stednavne. Ordet holt har en helt anden oprindelse, men betydningen er næsten den samme som lunds primære betydning: 'lille skov'.

Det skal sandsynligvis også ses i lyset af, at -holt i overvejende grad er yngre end de ældste eksempler på -lund. I bogen Bebyggelser og stednavnetyper fra 2015 er de enkelte stednavneendelser 1688 kortlagt, undersøgt i forhold til relation med arkæologisk materiale, ligesom deres alder og deres sproglige indhold er diskuteret.

Sammenfatningen på ovenstående er, at lund primært blev brugt til at angive 'lille skov', men at det i nogle tilfælde også kunne have den sakrale betydning 'helliglund'.

Thor og Thorslunde

Thor var blandt de vigtigste guder i den nordiske mytologi, og hans navn genfindes da også i flere stednavne. Lisbeth Eilergaard Christensen påpeger i sin ph.d.-afhandling, at det i flere tilfælde kan være svært i ældre kilder at skelne gudenavnet Thor fra f.eks. adjektivet torr 'tør' og f.eks. personnavne som Thorir og Thorsten, ligesom der er flere udfordringer med sent belagte stednavne. Ligesom for lund må der foretages en samlet vurdering af kildebelæggene og af konteksten, før der kan vurderes, om der er en mulig sakral betydning.

Særligt heldigt stillet for en sakral tolkning er man, når både forled og efterled har mulighed for en sakral tolkning, når det sproglige indhold (f.eks. genitiv-s) passer ind, og når de historiske eller arkæologiske oplysninger indikerer, at navnet/lokaliteten går tilbage til vikingetid eller længere endnu. Ofte nævnes Torslunde uden for København, Torslunde på Lolland og Torslund uden for Holbæk. Disse tre er alle nævnt i ældre kilder fra 1200- og 1300-tallet, og de to første blev sognebyer, mens den sidste har en betydelig størrelse med 15 gårde i 1600-tallet. Det er sandsynligt, at alle tre er fra vikingetiden eller ældre.

Flere stednavne med muligvis samme indhold er dog usikre. På Fyn kan nævnes Torslund (kendt fra 1682-marknavnet Tors Lundß March) i Sandholts Lyndelse sogn, hvor forleddet er foreslået tolket som enten personnavnet Tor eller gudenavnet Thor, mens stednavnet Torsted eller gudenavnet Thor er foreslået som forled i Torslundegård (1573 Torstelund) i Mesinge Sogn. Sådanne usikre eksempler er ikke medtaget som sakrale navne hos Birgit Eggert 2010.

Thorslund ved Odense

Det er tankevækkende i hvor høj grad de kendte eksempler på Thorslunde er bebyggelsesnavne – og sjældent natur-, mark- eller områdenavne. Der er selvfølgelig masse af eksempler på bebyggelsesnavne, der er tidligere naturnavne som f.eks. ved endelser på -skov, -bjerg, -holt osv. Men hvis der er enighed om, at Thorslunde ofte har en oprindelige betydning 'hellig skov indviet til guden Thor', hvorfor findes der så ikke flere sådanne naturnavne bevaret i dag eller i de historiske kilder?

Måske er forklaringen, at mange lokale stednavne med hedensk betydning, der angav mindre områder, gled ud efter ankomsten af kristendommen, mens det var langt sværere at udskifte et landsbynavn? Måske betød introduktionen af dyrkningsfælleskabet og de nye strukturer omkring år 1100, heriblandt trevangsbruget, at der kom nye mark- og naturnavne? Måske var naturnavne, særligt de der angav mindre områder, mere ustabile, så de oftere forsvandt tidligt fra kilderne?

Uanset hvad må vi konstatere, at der kun kendes ét eneste Thorslunde-naturnavn, Thorslund ved Odense, hvor der p.t. er bred enighed om sakral oprindelse. Den fremhæves flere gange som sammenligning i Danmarks Stednavne, men også flere forskere og andre har fremhævet og sandsynliggjort den sakrale betydning her.

Thorslund ved Odense er omtalt allerede i 1245, hvor pave Innocens IV stedfæster Skt. Knuds Klosters besiddelser. Her omtales ”skoven, som kaldes Thorslund”. Navnet nævnes igen 1429 og 1437, mens der fra 1499 skelnes mellem Store og Lille Thorslund.

Helt ekstraordinært interessant er Odense-lokaliteten i forhold til at vurdere præcist, hvor den hellige lund har ligget. Hvis en bebyggelse har navnet Thorslunde, er det svært at vurdere, hvor den hellige lund oprindeligt har ligget. Hvis en mindre skov har navnet Thorslunde, kan det være svært at vurdere, om skoven har ændret udstrækning fra f.eks. vikingetiden til tiden hvor de første detaljerede kort findes, fra 1700-tallet.

Stednavne kan godt ”vandre” over kortere afstande, når de landskabselementer, som de angiver, flyttes. Men i Odense angav Thorslund en lille ø i Næsbyhoved Sø, og det er svært at forestille sig, at stednavnet har flyttet sig her. Øer er mere eller mindre fastafgrænsede områder bortset fra kystændringer. Desuden kan øen i søen ses som havende et potentiale som sted for en hellig lund i hedensk tid: Et markant højdedrag, skovbevokset og omgivet af vand på alle sider. Det højeste punkt på øen var 13,3 meter over havet, mens søoverfladen var ca. 2-3 meter over havet, før landskabet ændres i 1800-tallet.

Det skal nævnes, at dette søoverfladeniveau skal ses i lyset af Næsbyhoved Mølles opstemning af den store sø fra midten af 1300-tallet. Uden opstemning kan Thorslund i vikingetiden have været en halvø forbundet med ”fastlandet” mod syd. Da søen i dag er væk, er der flere usikkerheder om vandstanden, og da der var naturlige sæsonudsving, kan det kun konstateres sikkert, at Thorslund har været enten en ø eller en halvø i vikingetiden. Hvis der har været landforbindelse mod syd, har denne landforbindelse sikkert været vandlidende vurderet ud fra højdemålinger fra 1800-tallet og frem.

Det ældste gode kort over Thorslund er fra 1717, se figur 1. På dette tidspunkt er øen tilsyneladende ikke længere skovdækket, men man kan alligevel næsten forestille sig, hvordan dette kunne have været et oplagt sted for en hellig, hedensk plads.

Næsbyhoved Sø blev tørlagt i flere etaper i 1800-tallet, og den bymæssige bebyggelse spredte sig fra Odense over området i de efterfølgende godt 100 år. Thorslund er i dag primært dækket af industribygninger. Selve det centrale og det højeste område på Thorslund blev dog friholdt, hvilket sandsynligvis skyldtes, at det højeste punkt var fredet med en trigonometrisk sten, der indgik som fast punkt i opmålingen af landet. I dag ses derfor en bakke med nogle træer mellem de store lagerbygninger (se figur 4). Med lidt god vilje kan den kaldes en lille lund – her i ordets almindelige betydning 'lille skov'. For godt 1.000 år siden så stedet ganske anderledes ud. Hvis den sakrale tolkning holder, lå der dengang en helt anden slags lund her.

Peder Dam

Emner