1. marts 2021

Theodor – en 'Guds gave' af vekslende popularitet

Månedens navn

Theodors popularitet som dansk drengenavn har varieret betydeligt op gennem tiden. Efter en sen introduktion i slutningen af 1700-tallet og en støt stigning gennem det meste af 1800-tallet, forsvandt det brat og næsten fuldkomment fra dåbslisterne i 1900-tallet, hvorefter navnet igen har fået en renæssance i de senere år. Nogen eksakt forklaring på Theodors op- og nedture er svær at give.

Ifølge den seneste navneliste fra Danmarks Statistik var Theodor det 28. mest populære navn til nyfødte drenge i første halvår af 2020. Navnet har været et fast islæt på Top 50-listen over navne til nyfødte danske drenge siden 2013. I 2015 fik Theodor selskab på samme liste af sin kortforms-navnebroder Theo, og allerede i 2017 voksede Theo sin storebroder over hovedet og ligger aktuelt nr. 22 på listen.

Hvis man lægger antallet for de to nærtbeslægtede navne sammen, ville Theo/Theodor faktisk ligge helt oppe på 4. pladsen, foran eksempelvis den tidligere hitlistetopper William. Sådan har det bestemt ikke altid været, specielt ikke i Danmark, men navnet har faktisk været ganske populært i Danmark ved en tidligere lejlighed. Dét vender vi tilbage til.

Theodor

År Antal Placering Top 50
2020 (1. halvår) 122 #28
2019 227 #30
2018 211 #35
2017 226 #33
2016 235 #32
2015 228 #33
2014 186 #38
2013 172 #44
2012 155
2011 138

Antal nyfødte drenge i Danmark navngivet Theodor i årene 2011-2020 (sidstnævnte år dog kun første halvdel) med angivelse af placering på Top 50 over nyfødtes drengenavne. Kilde: Danmarks Statistik

Theo

År Antal Placering Top 50
2020 (1. halvår) 136 #22
2019 281 #23
2018 280 #23
2017 242 #28
2016 203 #39
2015 179 #46
2014 136
2013 118
2012 86
2011 66

Antal nyfødte drenge i Danmark navngivet Theo i årene 2011-2020 (sidstnævnte år dog kun første halvdel) med angivelse af placering på Top 50 over nyfødtes drengenavne. Kilde: Danmarks Statistik

Navnets betydning og introduktion i Danmark

Navnet Theodor – og alle dets afledte varianter, herunder Theo og Teodor – er i sin oprindelse græsk, hvor Theodoros (Θεόδωρος) direkte oversat betyder ’Guds gave’. Navnet var tilsyneladende ganske populært i oldkirken og senere i Det Østromerske Rige, hvor flere helgener, paver og kejsere bar navnet. Men ingen af disse synes at have inspireret synderligt til at tage navnet op i Danmark.

I middelalderen var navnet på det nærmeste ukendt blandt danskerne, og ved den første landsdækkende folketælling i 1787 bar blot 14 danskere navnet, i hvad der egentlig er dets tyske form Theodor. Dengang var der faktisk ligeså mange i Danmark, der hed den latinske form af navnet, Theodorus, og det kan noteres at omtrent halvdelen i begge grupper synes at have været tyskere eller af tysk oprindelse.

Navnet synes med andre ord at være kommet til Danmark sydfra i slutningen af 1700-tallet. I de to første årtier af 1800-tallet blev mindre end 10 drenge om året døbt med navnet Theodor, men herefter begyndte antallet lige så stille at stige til 25 i 1820 og mere end 40 årligt i perioden 1825-1835. I denne tidlige fase var det især drengebørn i København og på Sjælland og Fyn, der fik navnet – og nu kun i den tyske form.

År for folketælling Antal med navnet Theodor Andel af samlet mandlig befolkning med navnet Theodor Samlet antal danskere i folketællingen
1787 14 0,03 ‰ 841.806
1801 35 0,08 ‰ 929.001
1845 983 1,45 ‰ 1.356.877
1860 4.106 5,11 ‰ 1.608.362
1880 6.655 6,76 ‰ 1.784.741
1901 8.399 6,86 ‰ 2.449.540

Omtrentlig andel af mandlig befolkning med navnet Theodor ved udvalgte folketællinger 1787-1901. Theodor-tallene er baseret på Dansk Demografisk Database, de samlede befolkningstal fra Danmarks Statistik, hvoraf den mandlige andel er antaget til 50 %. 

Theodors popularitet i 1800-tallet

Herefter fortsatte stigningen af nyfødte drenge med navnet Theodor støt op gennem resten af 1800-tallet, dog med et begyndende fald i slutningen af 1890’erne. Det kan være misvisende at sammenligne absolutte dåbstal i løbet af 1800-tallet, idet de skal ses i lyset af en samtidig ganske betydelig befolkningstilvækst generelt (fra 929.001 danskere i 1801 til 2.449.540 i 1901), men hvis man sammenligner antallet af nye Theodor-borgere år for år igennem århundredet, viser der sig alligevel et par tydelige spring.

Det første spring opad noteres i perioden 1815-1825 (fra 7 til 48 om året), derpå igen omkring 1850 og ikke mindst i 1870'erne (fra 154 i 1870 til 214 i 1878). Geografisk kan det endvidere bemærkes, at i 1850 havde også østjyderne taget navnet til sig, og i 1875 var det udbredt over hele landet. Ved århundredeskiftet kunne navnet faktisk notere sig for 6,86 ‰ af Danmarks mandlige befolkning. Det var dog på dette tidspunkt tilsyneladende aftaget i mode i København, på Sjælland og i Østjylland – samt i Sønderjylland, hvilket måske kan forklares med en uønsket tysk konnotation – mens Theodor ved indgangen til 1900-tallet var klart mest populært på Lolland-Falster, Bornholm og Fyn.

Kurve over nyfødte Theodorer
Antal årligt nyfødte døbt med navnet Theodor i Danmark op gennem 1800-tallet (med femårige intervaller). Dataene er beregnet ud fra efterfølgende folketællingers oplysninger om antal personer med specifikke navne af forskellige aldre; antallet for 1875 er således baseret på 1880-folketællingens oplyste antal personer med navnet Theodor i alderen 5 år. Da folketællingernes nøjagtighed varierer indbyrdes, må de præcise tal tages med betydelige forbehold, og grafen tjener primært til at vise den overordnede udvikling i løbet af århundredet. Kilde: Dansk Demografisk Database.
Portræt af Emil Boesen
Præsten og forfatteren Emil Boesen, hvis roman fra 1845 kan have været med til at inspirere en del danske forældre til at døbe deres søn Theodor. Foto af Friedrich Wilhelm Schmidt, 1863. © Det Kgl. Bibliotek.

Det kan være svært at gennemskue, hvad der gjorde navnet så populært i Danmark i 1800-tallet. I USA fik navnet Theodore et voldsomt opsving i starten af 1900-tallet, hvilket utvivlsomt hænger sammen med Theodore Roosevelts præsidentperiode (1901-1909), men i hans tid var navnet allerede i aftagen i Danmark, og nogen tilsvarende ’rollemodeller’ kan ikke let findes for den danske Theodor.

Et enkelt gæt kan gøres for navnets anden vækstperiode omkring 1850, hvor forfatteren Emil Boesen (1812-1881) i 1845 udgav romanen En religiøs livsudvikling i breve fra Cornelius, hvor en fiktiv Theodor modtager breve fra vennen Cornelius, der ofte omtaler ham som sin "kjære Theodor". Denne filosofisk-religiøse, opbyggelige roman synes at have stået på hylden i mangt et grundtvigiansk hjem i 1800-tallets Danmark og kan have måske tjent som inspiration ved næstkommende barnedåb.

 

Nyfødte Theodorer siden 1985
Antal årligt nyfødte med navnene Theodor og Theo i Danmark siden 1985. Kilde: Danmarks Statistik.

Theodor vender tilbage

Theodor Fælgen
Theodor Fælgen er i Bjergkøbing Grand Prix cykelsmed og opfinder og bor på toppen af bjerget i Bjergkøbing sammen med fuglen Sofus Gundersen og pindsvinet Ludvig.

Allerede kort ind i 1900-tallet var det yderst begrænset, hvor mange nybagte danske forældre der kunne finde på at kalde deres søn Theodor. Det blev et navn, der hørte det forrige århundrede til, og som tiden gik, blev folk med navnet færre og færre, og ældre og ældre.

Først ved det 20. århundredes udgang ændrede tingene sig påny. I anden halvdel af 1990'erne skulle landets præster og navngivningssekretærer igen til at vænne sig til navnet Theodor, der i selskab med Theo voksede gradvist i popularitet frem til 2008-09, hvorefter begge navne for alvor tog fart op ad listen.

Igen er det svært at sige, hvad årsagen til navnet Theodors renæssance i nutidens Danmark kan være. Der synes ikke at være specielt mange Theodor-kendisser at hente motivation fra, så måske er det et tilbageblik på tipoldeforældrenes navne, der kan have tjent som inspiration – for det kan vel næppe være mekanikeren Theodor Fælgen, kendt af mange af nærværende forfatters generation fra den norske kultdukkefilm Bjergkøbing Grand Prix fra 1975 som er på spil?

Johnny G.G. Jakobsen