Tartupaluk – også kendt som Hans Ø

Øen, der er gold og ubeboet, er med sine 1,3 kvadratkilometer af samme størrelse som Peberholm, som mange danskere kender fra passage af Øresundsbroen. Striden skyldtes, at Hans Ø ligger i det inuitiske grænseområde mellem Canada og Grønland (og udenrigs­politisk dermed også Danmark).

Mens inuitterne på begge sider af grænsen har taget spørgsmålet om øens nationalpolitiske tilhørsforhold ganske afslappet, så har deres respektive baglande været i strid om spørgsmålet siden 1973. Selvom øen i sig selv næppe har haft den store betydning for regeringerne i København og Ottawa, så var spørgsmålet af vigtighed for den generelle grænsedragning gennem ishavet, herunder udnyttelsen af eventuelle ressourcer i undergrunden.

Whisky-krigen

Striden har nok især været kendt i den danske og canadiske offentlighed for sin kuriøse 'krigsførelse' imellem de to lande, indledt i 1984, hvor parterne på skift har plantet deres flag på øen, ledsaget af en flaske spiritus (henholdsvis Gammel Dansk og Canadian Club Whisky) og en seddel med teksten: "Velkommen til Danmark"/"Welcome to Canada" – som modparten efterfølgende fjernede og erstattede med deres egne rekvisitter. Men nu er denne "Whisky-krig" altså slut, idet landene er blevet enige om at dele øen (næsten) lige over.

Navnemæssigt betyder fredsaftalen, at den lille ø nu faktisk har hele fire officielle navne – eller måske i virkeligheden kun tre. På dansk er øen som sagt kendt som Hans Ø. Canada er som bekendt tosproget, således at øen her både hedder Hans Island (engelsk) og Île Hans (fransk); i alle tre tilfælde er der således tale om personnavnet Hans kombineret med substantivet ø / island / île som hovedled.

For inuitterne på begge sider af rigsgrænsen hedder øen Tartupaluk på både grønlandsk og det canadiske inuktitut, et navn som betyder 'nyreformet', altså baseret på en sammenligning af klippeøens form med den indvortes legemsdel. Forskellen på navngivningen er ganske typisk for Grønland, hvor de europæiske navne (hvortil her må regnes både canadisk-engelsk og canadisk-fransk) meget ofte er opkaldt efter personer, mens grønlænderne langt oftere har navngivet efter stedernes udseende eller begivenheder knyttet dertil.

Mere engelsk end dansk

Selvom Hans Ø lyder umådeligt dansk, så er det europæiske navn faktisk mere engelsk end dansk i sin oprindelse. Navnet opstod således i forbindelse med en række britiske og amerikanske ishavsekspeditioner i farvandet mellem Grønland, Nordamerika og Nordpolen i 1850–70'erne. Som en vigtig lokalkyndig hjælp havde man på hele fire sådanne ekspeditioner hyret den grønlandske fanger Hans Hendrik Suersaq Benjaminsen (1832–1889), der nød stor anerkendelse for sin indsats og som en del af denne fik opkaldt den lille klippeø efter sig.

Opkaldelsen skete på sin vis allerede på den første ekspedition under ledelse af Elisha Kent Kane i 1853, der i sin afrapportering fra 1857 skrev:

"Nearby was a low and isolated rock-ledge, which we called Hans Island. The glaucous gulls, those cormorants of the Arctic seas, had made it their peculiar homestead."

Imidlertid kunne det dog tyde på, at Kane's navngivning faktisk gjaldt en helt anden klippeø, beliggende langt sydligere, og at navnet – måske ved en misforståelse – først overførtes på den nuværende Hans Ø af Charles Francis Hall ved en senere ekspedition i 1871–73. I senere tyske og danske beskrivelser og kortlægninger af området blev det engelske navn optaget i oversat form som henholdsvis Hans-Insel og Hans Ø, og sidstnævnte blev autoriseret som det officielle navn af Stednavneudvalget for Grønland i 1957.

Det mindst officielle navn

Faktisk kan man imidlertid sige, at det eneste af de oplistede fire navnealternativer – Hans Ø, Hans Island, Île Hans og Tartupaluk – der i dag ikke har fuldgyldig status som officielt endonym (: altså indenlandsk navn) på øen, er det danske Hans Ø. I 1984 overgik Stednavneudvalget for Grønland til det fem år forinden oprettede grønlandske hjemmestyre, siden 1989 under betegnelsen Nunat Aqqinik Aalajangiisartut (Grønlands Stednavnenævn). Og i 1990 udstedte hjemmestyret en bekendtgørelse om grønlandske stednavne, hvori det besluttedes, at ved alle tilfælde af dobbeltnavne (som f.eks. Hans Ø – Tartupaluk) er herefter kun det grønlandske navn at betragte som autoriseret; kun hvor grønlandske navne ikke eksisterer på en lokalitet, kunne udenlandske (herunder danske) stednavne autoriseres.

Tartupaluk er dermed den eneste autoriserede form af øens navn i Grønland. Og da den grønlandske stednavnebekendtgørelse, jævnfør Lov om Grønlands hjemmestyre, også er gældende for offentlige myndigheder i Danmark, akkurat som disse myndigheder skal følge det danske stednavneudvalgs retskrivningsforskrifter, så hedder øen faktisk også i dansk sammenhæng officielt kun Tartupaluk.

Modsat myndighederne (herunder universiteterne og dermed også undertegnede) er hverken de danske medier eller den almene offentlighed på samme måde forpligtet til at følge sådanne sproglige forskrifter, og inuitterne i såvel Nordøstcanada som Nordvestgrønland tager også nok spørgsmålet om dansk stednavneanvendelse for deres ø lige så afslappet som de hidtil har gjort med hensyn til den dansk-canadiske grænsedragning. Men både af generel kundskabsmæssig dannelsesinteresse og i respekt for Grønland kan det jo stadig være relevant for os at vide, at Hans Ø faktisk hedder Tartupaluk – også selvom det danske, ikke-autoriserede eksonym (: alternativt udenlandsk navn på lokalitet i andet land) Hans Ø altså er opkaldt efter en grønlænder.

Johnny Grandjean Gøgsig Jakobsen

 

 

 

 

Emner