Taleboe-Åsen – hvor man hverken taler eller bor

For nogle år siden var emnet for månedens navn et pudsigt vejnavn i et sommerhusområde i Kikhavn i det nordøstlige Sjælland, Torplette Bord. Dette navn afspejler, at man lokalt har valgt at navngive nye veje med inspiration i ældre marknavne. Den praksis sætter navneforskere stor pris på, for på den måde får marknavne, der ellers er gået af brug og glemmes, et nyt liv.

I tilfældet Torplette Bord er vejnavnet opstået ved en fejllæsning af marknavnet Torplille Jord, og det kan faktisk være vanskeligt at tyde bogstaverne i en håndskrevet form, hvis man ikke kender områdets ældre stednavne i forvejen.

Endnu en fejl?

Dengang som nu udspringer emnet for månedens navn af en henvendelse til Navneforskning fra en privatperson, som havde fattet interesse for et anderledes vejnavn – denne gang Taleboe-Åsen. Navnet bæres af en lille bitte vej, som ligger i et sommerhusområde vest for landsbyen Udsholt i Blistrup Sogn ved Rågeleje (postnummer Græsted). Den første tanke var, at endnu en fejllæsning måtte være i spil, men det aktuelle vejnavn, Taleboe-Åsen, er ikke resultatet af en fejllæsning.

Andre vejnavne i sommerhusområdet viser, at vejene her, ligesom ved Kikhavn, har fået navne efter ældre mark‑ og naturnavne. Ud over Taleboe-Åsen kan nævnes vejnavne som Langager-Åsen, Røglevangen og Baune-Mosen. I forhold til almindelig retskrivning stikker nogle af områdets vejnavne ud, fordi der er tale om hybridformer af gammelt og nyt. Hvor bogstavet å afspejler en nutidig retskrivning, er andre dele af navnene helt eller delvis afskrevet efter ældre kildeformer, rimeligvis fra markbogen fra 1682, som udgør et forarbejde til Christian 5.s matrikel, eller et godt 100 år yngre markkort over Blistrup Sogn.

Markkortet for Blistrup Sogn er dateret til 1787, og heraf fremgår navnene på to små marker beliggende ved siden af hinanden et lille stykke nordvest for landsbyen Udsholt, altså der, hvor sommerhusområdet nu ligger. Det ene markstykke hed Taleboe Agrene, det andet Taleboe Stykkerne. Der er altså tale om marker som er opdelt i flere agre/stykker.

Ikke hvad det ser ud til

Elementet Taleboe påkalder sig opmærksomhed, når man finder det i et nutidigt navn, fordi det er svært at gennemskue, hvad Taleboe betyder, selvom det giver indtryk af genkendelighed. Første del associerer måske til verbet at tale eller substantivet en tale. Den følgende del af navnet ‑boe muligvis til verbet at bo eller substantivet et bo. Det giver dog ikke helt mening at tænke sig et bo, hvor der tales, eller lignende. Efterleddet genkendes som bestemt form af substantivet ås, der bedst kendes i betydningen 'langstrakt bakkedrag', men ordet ås sigter i markbogen til en enhed bestående af flere agre, som lå samlet, og det er den betydning, som er i spil her.

I jagten på et stednavns oprindelige ordbestanddele må man fremsøge de ældste belæg, som potentielt har været mindst udsat for omformning, og som derfor kan vise, hvilke ord et stednavn oprindeligt er dannet af. Langt de fleste marknavne er tidligst overleveret i markbøgerne, og det gælder også for det aktuelle navn. Markbogen for Blistrup Sogn er fra 1682 og indbefatter flere navneformer, som indeholder en form af elementet Taleboe. Særligt én form har relevans for tolkningen af navnet: Taulboe=Tuer Aas.

Af denne form kan det udledes, at første led er substantivet tavle (med u for v i den ældre ortografi). Ordet tavle er indlånt i dansk i middelalderen og går tilbage til latinens tabula. Ordet betyder 'tavle', 'bræt' eller 'bord' og indgår for eksempel i navnet Tavleagre i Brøndbyvester Sogn, der bestod af de vestre, østre, nordre og mellemste tavler, dvs. firkantede markstykker.

Det er også muligt at finde mere direkte paralleller til det nordsjællandske Taulboe end marknavnet fra Brøndbyvester. I arkivet over Kronens Skøder 1535-1765 finder man marknavneformerne Lille Taflebord fra 1542 og 1582 Store Taflebord fra 1582. Begge var navne på marker beliggende i Blære sogn i Himmerland, og formerne er så gamle, at vi kan se, hvordan leddet ‑bord ikke er afslidt til -boe. Det er en almindeligt forekommende lydudvikling, at oprindeligt -rd i slutningen af et ord forsvinder i udtalen, og at dette kommer til udtryk i skriften.

En anden parallel findes i Haslund Sogn ved Randers, hvor der lå en mark, hvis navn i 1772 blev nedskrevet i formen Tavlboe, som er næsten identisk med formen på navnet i Nordsjælland. Marknavnet Tavlebord er identisk med appellativet tavlebord, som i ældre dansk betyder 'spillebræt inddelt i (firkantede) felter'. Navnet er et sammenligningsnavn, der sigter til en samling af agre, som er afgrænsede, så de samlet fremstår som et spillebræt inddelt i felter.

Det kan således konkluderes, at vejnavnet Taleboe-Åsen ikke er en fejllæsning, men et stednavn, der tager udgangspunkt i en form, der kan normaliseres til den nudanske form Tavlebordåsen. Hvor det engang var agrene ved Udsholt, der tog sig ud som firkantede felter, er det i dag sommerhusgrundene, der udgør spillebrættet.

Rikke Steenholt Olesen