Sylten

I det lavtliggende område øst for herregården Overgård ved Mariager Fjord finder man engområdet Sylten. Navnet udtales helt på samme måde som bestemt form af substantivet sylte, men det har ikke umiddelbart noget med den populære julespise at gøre.

Juletidens ægte vare – som dog ikke har meget med Sylte-stednavne at gøre. (Originalbillede – og opskrift – kan findes på bloggen Handmade By Henriette).

Navnet er bestemt form af substantivet sylt, der i Ordbog over det danske Sprog (ODS) forklares som 'flad, lav, fugtig og (i reglen) græsbevokset kyststrækning, der ofte overskylles af havet'.

Denne betydning kan man finde repræsenteret i stednavne over hele landet. Ved Vust i Nordvestjylland ligger ud til Lund Fjord en ganske lille bebyggelse Sylt, på Lolland ligger Syltholm, som er en tidligere ø, nu en del af en stor vindmøllepark øst for Rødby Færge, og på Bornholm finder man områdenavnet Sylte og forskellige sammensætninger hermed i Ibsker sogn på øens østlige del. Særlig populært som naturnavn er Sylten af en eller anden grund blevet på det sydlige Langeland.

Udtalen er overalt noteret uden stød, enten fordi navnet findes i et af de stødløse områder (Langeland, Lolland, Bornholm), eller fordi det findes i den del af Jylland – den største del – hvor en stemt konsonant efterfulgt af en ustemt ikke modtager stød. Eller sagt på en anden måde: Her rimer lampen og svampen på hinanden, og ligesådan rimer sylten på bylten.

Substantivet sylt, der næppe kan hævdes at være et levende ord i rigsdansk, er dog medtaget i Den Store Danske Udtaleordbog og opført med stød på l'et – og er med andre ord et sikkert rim på bylt. Også i bestemt form vil rigsdansk således klart skelne mellem to udtaleformer [syl′ten], med stød og med betydningen 'lav, fugtig kyststrækning' og [sylten], uden stød og med betydningen 'julespise'.

De danske Sylte-stednavne (bortset fra det sydfynske Syltemade, der har en helt anden oprindelse) indeholder alle et ord, der er indlånt fra ældre nedertysk, hvor sülte betyder 'sump, morads'. Dette ord er nært beslægtet med det fællesgermanske substantiv salt, og den reale baggrund for at anvende et sådant ord for en lav strandeng er, at denne tidvis overskylles af havet og derfor bliver salt gennem havets saltaflejringer.

Men det er også en tilsvarende ordform og betydning, der gemmer sig i ordet for julespisen sylte. Det er nemlig en ret af små kødstykker af gris eller kalv, der er nedlagt i en saltholdig lage.