Superkilen

Juni 2012 stod et spektakulært byrum færdigt på Nørrebro i København. Anlægget er et rekreativt område og består af tre pladser med tre forskellige grundfarver (rød, grøn, sort), temaer og navne. De tre pladser har navn efter de grundfarver, de hver især har, og de kaldes henholdsvis Den Røde Plads, Den Sorte Plads og Den Grønne Park. Men også det samlede anlæg skulle navngives. Navnet blev Superkilen.

Nordbanen, Det Mytologiske Kvarter og Superkilen

Superkilen er anlagt på det gamle jernbaneterræn og -spor, der fra 1863 til 1930'erne dannede transportlinje mellem København og Nordsjælland. Nordbanen, som denne jernbane hed, løb syd for Assistens Kirkegård ad den rute, der i sommeren 2012 genåbnede som cykelsti fra Rantzausgade, gennem Nørrebroparken og til Superkilen.

I dag ses lokalhistoriske spor efter jernbanen i gadenavnet Nordbanegade, en gade som ikke ligger langt fra Superkilen. I dette område har flere gader desuden navne efter nordsjællandske byer, bl.a. Esromgade, Farumgade og Asminderødgade. Disse navne skyldes gadernes beliggenhed tæt ved den jernbane, der fragtede københavnerne nordpå.

Superkilen overskærer i bogstaveligste forstand Mimersgade og løber langs med Midgårdsgade, Sleipnersgade og Heimdalsgade. Dermed ligger den midt i Det Mytologiske Kvarter. Den ældste gade i dette kvarter, Odinsgade, blev officielt navngivet i 1860. Gaden er opkaldt efter den nordiske gud Odin, men hvorfor man lige valgte at give gaden et mytologisk navn står hen i det uvisse.

Det blev dog hurtigt en populær navngivningsstrategi, for gaderne, der i de følgende år blev anlagt i kvarteret, fik alle navne efter mytologiske skikkelser, hovedsagelig hentet fra den nordiske mytologi. I 1893 anmodede nogle lokale beboere om, at en ny gade skulle kaldes *Merkurgade. Men selvom navnet faldt inden for det mytologiske tema, blev forslaget afvist, ”da der i den nærmeste Egn bruges Navne fra den nordiske Mythologi” (Borgerrepræsentationens Forhandlinger 1893, s. 721). I stedet valgte den navngivende myndighed, Fællesudvalget angaaende Gaders Benævnelse, navnet Heimdalsgade – så sådan blev det.

Da Superkilen officielt fik sit navn 1. september 2012, fandtes der allerede to navnegrupper med to forskellige betydningskategorier i samme område. Dels gadenavnene, der vidner om den nedlagte jernbaneforbindelse nordpå, dels gaderne i Det Mytologiske Kvarter. Med to så stærke navnetemaer i nærområdet kan det undre, at parkanlægget hverken fik et navn, der relaterer sig til lokalhistorien eller til Det Mytologiske Kvarter.

Hvad betyder Superkilen?

Superkilen er et utraditionelt stednavn, som også er dannet på mindre traditionel vis. Størstedelen af nye stednavne i Københavns kommune udvælges nemlig af Vejnavnenævnet (se faktaboks), men navnet Superkilen blev allerede brugt, før parkanlægget stod færdigt og officielt kunne navngives, for det var oprindelig byggeprojektets arbejdstitel. En af navnets opfindere er Thomas Martinsen, som er administrerende direktør i Dansk Bygningsarv. Han har forklaret, at -kilen sigter til pladsens form, og da projektets mål var at aktivere kilen, blev første led super-.

Som efterled er substantivet -kile, der betyder 'kileformet jordstykke', hyppigt i danske marknavne, hvor det betegner markens form. Sammensatte marknavne på -kile har typisk forled, der beskriver et særligt kendetræk ved markstykket. F.eks. betegner Lillekile i Stenderup sogn 'det lille kileformede jordstykke' og Nørrekile i Havnbjerg sogn 'det nordligt beliggende kileformede jordstykke'.

Adjektivet super indlånes fra engelsk omkring 1960'erne i betydningen 'usædvanlig god, smuk, interessant, fordelagtig el.lign.' (ODS). Når det i dag anvendes som præfiks, betyder det 'over eller ud over noget andet', 'af (usædvanlig) stor størrelse eller gennemslagskraft; som tilhører eliten inden for et bestemt felt' eller 'i meget høj grad; overdrevet' (ibid.).

Ordet super har en emfatisk eller forstærkende effekt snarere end en konkret eller billedskabende effekt som lille eller nørre. Derfor reflekterer navnet Superkilen heller ikke et konkret særtræk ved lokaliteten. Men navnet signalerer, at dette kileformede terræn er noget ud over det sædvanlige, og dermed skruer Superkilen vores forventninger op – også selvom det måske er uklart, hvad man burde forvente sig.

Super- kendes ikke som navnelement i andre danske stednavne, men bruges ofte i butiksnavne, hvor det har en lignende betydning. I København findes både Superfar Cykler, Superkebab og Superkiosken. Dertil kommer de mere almindeligt kendte dagligvarekæder Superbrugsen og Superbest, der dog også spiller på, at de er supermarkeder.

Da Superkilen kom til offentlig høring forud for navnets godkendelse, fremsatte Nørrebro Lokaludvalg et andet navneforslag. De foreslog, at parkanlægget skulle hedde *Bifrost efter den mytologiske regnbue, der var bro mellem menneskenes og asernes verdener. Navnet ville derfor relatere både til de tre pladsers forskellige farver og til de øvrige navne i Det Mytologiske Kvarter.

Men ligesom *Merkurgade blev fravalgt til fordel for Heimdalsgade, traf Vejnavnenævnet en anden beslutning, og navnet blev altså projektudviklernes arbejdstitel Superkilen. Om Superkilen og de tre farvede pladser ender med at danne en tredje navnegruppe i området, vil tiden vise.

Line Sandst